Tips og Tricks

7 Tips til en god nats søvn

Sommeren er ovre, skemaer ændres, dagene bliver kortere, og du har måske svært ved at få en god nats søvn.


Diabetes kan komplicere din søvn. Søvnapnø er almindeligt blandt type 2, neuropati kan give smerter i benene, og så er der de gange, du vågner med alt for lavt blodsukker om natten. Heldigvis kan alt dette blive kontrolleret, så du kan få en sund, lang søvn.

Hvis du ikke får nok søvn, kan det være sværere at kontrollere dit blodsukkerniveau. Søvnmangel øger også risikoen for at udvikle type 2-diabetes1. Så vigtig er søvn!

Nyttige tips til en god nats søvn

  1. Slap af før sengetid. Træning, opgaver, gøremål – hav det hele gjort mindst en time, før du går i seng.
  2. Gå i seng samme tid hver dag. Selv i weekenderne, hvis du kan. Prøv ikke at tage en lur sent på dagen.
  3. Undgå at spise et tungt måltid før sengetid. Spring også gerne cocktailen, vinen og koffeinen over.
  4. Faktisk, så sørg for at begrænse indtaget af al væske mindst en time før sengetid. Så slipper du for at vågne om natten for at skulle på toilettet. Gå på toilettet, lige før du går i seng.
  5. Sørg for ikke at være stresset, når du går i seng. Hvis du er det, så prøv bedst muligt at reducere stressen.
  6. Gør det behageligt i dit soveværelse: ikke for koldt eller varmt. Der skal være helt stille og mørkt. Hvis du bruger dit soveværelse som kontor eller tv-rum, bør du overveje at ændre dette. Soveværelset bør være et sted til afslapning.
  7. Vi ved, du elsker dine kæledyr, men de kan forstyrre din søvn. Prøv at holde dem væk fra sengen eller helt ude af værelset, hvis du har allergi.

Ud over disse råd er det vigtigt at tjekke dit blodsukker en time før sengetid. For at undgå lavt blodsukker i løbet af natten kan du eksperimentere med sene snacks, som kan holde dit blodsukker på et normalt niveau gennem natten, eller, hvis du bruger insulinpumpe, kan du finjustere den til dine basalniveauer.

 

Vi håber, disse tips vil hjælpe, hvis du har problemer med at sove. Vi anbefaler, at du besøger din læge, hvis du får fortalt, at du har snorkeproblemer. Snorken kan være en indikator for søvnapnø, som er forbundet med højt blodtryk, hjertesygdomme, sure opstød og træthed.2


1http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2013/soevnmangel-kan-give-diabetes-2.aspx
2http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/snork.htm
Foto: iStock

1 Comment

  1. Kim Jakobsen
    28. oktober 2016 at 18:11 — Svar

    Jeg har rigtig tit ondt i mine ben,hvad kan jeg gøre??

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *