Diabetes opskrifterMad

Bagels med flødeost og røget laks

Udgivet for første gang: 05.01.15 | Sidst redigeret: 28.12.15
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

10 stk.

Annonce

INGREDIENSER

10 g gær
3 dl koldt vand
1 spsk neutral olie
1 tsk rørsukker
1 spsk groft salt
500 g fintsigtet spelt- eller hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling

DRYS: evt. birkes eller sesamfrø

FYLD TIL 4 BAGELS

400-500 g frisk flødeost, evt. af gedemælk
1/2 tsk tørrede rosa peberkorn eller friskkværnet peber
4 store skiver koldrøget laks

RÅT GRØNT
2-3 små ræddiker eller 10 -12 radiser
2-3 stængler bladselleri
2-3 gulerødder

FREMGANGSMÅDE

Lav dejen dagen eller aftenen før bagelene skal bages.

Smuldr gæren i ud i det kolde vand. Tilsæt olie, sukker, salt og mel, indtil dejen er så fast, at den kan æltes. Æt dejen glat og smidig. Kom mel i, indtil dejen næsten ikke længere klistrer til bordet. Stil i køleskab i ca. 12 timer.

Ælt dejen igennem. Tril 10 lange pølser a 25 cm. Form dejen til ringe på et meldrysset bord og tryk enderne fast sammen. Sæt dejringene på bagepapir på 2 bageplader. Lad dem hæve i 30 minutter. Sæt en stor gryde over med vand og bring i kog. Kog dejringene 2-3 stykker ad gangen i 2 minutter, så de hæver. Tag dem op med en hulske og læg dem tilbage på bagepapiret. Pensl med æg og drys evt. med birkes eller sesamfrø.

Stil straks bagepladerne i ovnen og bag ved 200 grader i ca. 15 minutter, til de er færdigbagte. Det skal lyde hult, når man banker dem på undersiden. Lad dem køle af på en rist.

FYLD: Flæk bagelene og smør dem godt med flødeost tilsmagt med knust peber. Læg laks over og læg sammen. Skrub og rens grøntsagerne, og skær dem i stave.

 

Foto: Line Falck
Foto: Line Falck

Opskriften er fra Katrine Klinkens “Vintermad”, der er udkommet på Politikens Forlag. Bogen koster 150 kr. og kan købes her.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev