Aktiv med diabetesLev med diabetesTema

Bolusberegneren giver mig frihed

20-årige Mette Bennekov fra Herning oplever, at hun har fået større frihed med sin Accu-Chek Aviva Expert bolusberegner.


“Den blodsukkermåler,Skærmbillede 2014-03-04 kl. 11.21.00 EDIT jeg havde før, regnede ikke lige så meget ud for mig, som denne her gør. Førhen var jeg altid fraværende i nogle minutter, før jeg kunne spise, fordi jeg skulle regne ud, hvor meget insulin, jeg skulle have. Det gør den nye beregner for mig, og det er en kæmpe fordel, hvis jeg fx sidder og spiser sammen med mine venner,” fortæller Mette Bennekov.

“ Det har gjort en kæmpe forskel for mig at få min Expert.”

Hun har  haft diabetes i fem år og har en Accu-Chek Aviva Expert bolusberegneren. Lige nu holder hun et sabbatår, hvor hun arbejder i et supermarked. Til sommer begynder hun på kemistudiet på Aarhus Universitet. En måned efter, hun havde fået sin beregner, var Mette Bennekov  på en uges skiferie i Østrig.
“Jeg var simpelthen så glad for den, at jeg var meget bange for at tabe den, så den skulle gå i stykker,” siger hun. Hun var ikke lige så nervøs ved at tage sin beregner med på ferie i sommer, da hun og hendes kæreste var på en uges charterferie på Cypern. “Jeg har en lille køletaske med tre rum. Jeg har et lille fryseelement i det ene, insulinen i det andet og måleren i det tredje rum. Vi havde en fryser i den lejlighed, vi boede i, så det var slet ikke noget problem,” fortæller hun.

Kæmpe forskel

For de fleste betyder ferie også is og desserter, og Mette Bennekov er ingen undtagelse. “Jeg spiste det, jeg havde lyst til, og der var ingen problemer,” siger hun. “Den eneste udfordring var, at jeg ikke var lige så aktiv, som jeg plejer at være. Ens insulinbehov ændrer sig, når man bare flader ud en hel uge, så jeg målte en masse og tog noget ekstra hurtigvirkende insulin,” fortæller hun.

“Det har gjort en kæmpe forskel for mig at få min Expert. Lige siden jeg fik konstateret diabetes, har jeg forsøgt at få min langtidsprøve under 7, men jeg kunne ikke få den under 7,6, uanset hvad jeg gjorde. Men jeg havde kun haft min
Expert i tre måneder, da jeg kom under 7. Det er så dejligt!” siger hun glad.

Skærmbillede 2014-03-04 kl. 11.22.25 EDIT

Nyt liv med pumpe

Om en måned skal Mette Bennekov have sin første insulinpumpe. Hun havde ellers i mange år afvist det, når lægen på hospitalet foreslog hende at få en pumpe.“Jeg syntes, det fungerede godt med min pen, og jeg ville gerne være fri for, at man kunne se på mig, at jeg har diabetes.

Jeg var bange for, at pumpen ville være en konstant påmindelse,” siger hun. Men da det pludselig begyndte at gøre ondt, når hun skulle tage sin insulin, blev lægens forslag om en pumpe taget op til revision.
“Jeg skiftede nåle, og jeg prøvede at stikke mig forskellige steder, men det gjorde ondt alligevel, uanset om jeg stak mig i låret eller maven. Og så tænkte jeg, at det var bedre, at jeg kun skal stikke mig en gang hver fjerde dag fremfor otte gange om dagen,” siger hun.
“I starten syntes jeg, pumpen så ret stor ud, men jeg tror ikke, det er så galt. Det skal jeg nok finde ud af. Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at få den,” siger hun.

Tekst: Andrea Bak · Foto Mads Krabbe

Fortæl din historie

Har du lyst til at fortælle din historie, eller har du en god idé til noget, du synes, vi skal skrive om, så send os en mail på dk.diabetes@roche.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

9 Comments