Ny med diabetes

Fingerprikkeri og det store billede

Del 1 – Vid hvordan, hvornår og hvad du skal teste


Hvis du har haft type 1 diabetes i et stykke tid, uanset om du bruger en insulinpumpe eller tager flere daglige insulinindsprøjtninger, så har du allerede forbundet prikkerne (så at sige) mellem de bittesmå dråber blod, og hvordan du passer på dig selv gennem dagen.

Men lige meget hvor erfaren du er, så kan du blive træt af at holde øje med tallene hele tiden, selv hvis du ved, at blodsukkermålinger er nøglen til et normalt blodsukkerniveau. Vi vil derfor skrive om fordelene ved blodsukkermålinger og tæt kontrol med det.

Et studie kaldet Diabetes Control and Complications Trial (DCCT) fulgte mere end 1400 personer med diabetes type 1 i over ti år. Der blev efterfølgende lavet et opfølgende studie kaldt Epidemiology of Diabetes Interventions and Complications (EDIC) som fulgte mere end 90 % af DCCT-deltagerne1.

Her er, hvad forskerne lærte: Ved at holde godt styr på dit blodsukkerniveau kan du:

  • Reducere risikoen for øjensygdomme med hele 76 %
  • Halvere risikoen for leversygdomme med 50 %
  • Sænke risikoen for nerveskader med 60 % – så er du mindre tilbøjelig til at miste fornemmelsen i dine fødder og ben eller have problemer med pulsen, fordøjelsen og den seksuelle funktion
  • Reducere din risiko for hjerte-kar-sygdomme, herunder hjerteanfald og slagtilfælde, med 42 %

Selvom hjemmemåling af blodsukkeret kun har været muligt siden starten af 80’erne, så er dette den første generation, som virkelig har haft muligheden for at tage en aktiv tilgang til at forebygge kort- og langsigtede komplikationer.

Du har sikkert allerede fundet ud af, at du ikke kan måle dit blodsukker alene ud fra, hvordan du har det. Egenkontrol giver dig et vink om, hvornår dit blodsukker stiger og falder, og det er den eneste måde at se, hvordan forskellige fødevarer, motion, medicin og andre faktorer påvirker dit blodsukker.

Læs anden del her
Foto: iStock

No Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *