Læsernes historierLev med diabetes

Gæste blog: At leve med diabetes

Jeg er enlig mor til 2 drenge, Marcus på 16 og Emil på 10. For 3 år siden mistede Marcus alt sit hår….først på hovedet, derefter øjenbryn og tilsidst vipperne og alt hår på kroppen. Han fik konstateret alopeci og det forsvinder aldrig. I december 2015 havde Emil en kort sygdomsperiode, han var utilpas og træt. Jeg tog hans blodsukker, da jeg selv har diabetes T1. Det lå lidt for højt og jeg tog kontakt til lægen. Vi kom på Holbæk sygehus, Emil fik pumpe og derefter tog vi hjem og holdt jul. Jeg tænkte at nu faldt hele min verden sammen…jeg var selv syg, Marcus var også hårdt ramt…og nu Emil. Jeg stod alene med alt, for min eks mand er ikke rigtig på banen.

Men min verden faldt ikke sammen. Jeg lærte at tage en dag ad gangen. Jeg fokuserede på alt det gode….at Emil havde fået pumpe, at han kunne spise normalt, at vi kunne lave det vi plejer. Jeg kastede os ud i eksperimenter med at spise ude, biografture med slik og ture i svømmehallen, hvor pumpen skulle af. Vi lærte at navigere i hverdagen og i de situationer som var svære. Jeg lærte hurtigt at tælle til 10 og undgå panik, for jeg havde trænet i næsten alt. Jeg havde bestilt en tur til Tenerife dagen før Emil blev syg…. vi tog afsted med masser af udstyr og lånepumpe. Det gik rigtig godt….

Jeg har ikke haft fravær på mit job. Da juleferien var slut startede Emil i skole. Jeg var med den første time og fortalte om diabetes. Emil har lært at bruge sit blodsukker apparat, han kan nogle få indstillinger på pumpen og han kan altid ringe til mig hvis han er i tvivl om noget.

Han får ikke ekstra hjælp i skole/klub….men jeg har skrevet til dem at Emil skal tjekke blodsukker og ellers følge de anvisninger han får fra blodsukkerapparat. Emil har Accu check combo spirit og det fungerer rigtig godt. Den eneste udfordring vi har er når der er luft i slangen…eller skum der hvor slange og pumpe er samlet. Det er stort set det eneste rigtige problem.

Ellers kører vores hverdag okay….Jeg ved ikke hvor overskuddet er kommet fra.

Jeg skriver ikke dette for at være modsat alle andre. Jeg føler dybt med de forældre som er ramt af stress….og jeg forstår dem godt.

Jeg er bare så glad for at Emil oplever den frihed han får med pumpen…og hvor nemt det er.

Han har lært at bruge diverse app’s, så han selv kan tælle kulhydrater. Jeg lægger ikke ansvaret over på ham, men jeg lærer ham at takle den sygdom som han skal leve med altid.

Det var lige min historie om at have et barn med diabetes….oven i alt det andet.

Jeres produkter gør mit liv nemmere. Jeg skal snart have pumpe selv…og jeg glæder mig.

 

Mvh. Lene Kjær

2 Comments