Diabetes opskrifterMad

Grillspyd med mandler og safran-quinoa

Udgivet for første gang: 29.05.15 | Sidst redigeret: 13.12.17
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Opskrift til 4 personer

Annonce


DET SKAL DU BRUGE

600 g skinkeinderlår, afpudset

2 løg

1 mellemstor gul peberfrugt

1 mellemstor rød peberfrugt

1 tsk olivenolie

100 g mandler

4 tsk salt

3 spsk olivenolie til stegning af mandlerne (tæller kun med 1 tsk olivenolie i total antal kcal)

1 portion quinoa

safran til kogevandet

 

Marinade

1 dl soja

1 dl olivenolie (men tæller kun med 1 tsk olivenolie i total antal kcal)

2 spsk Sukrin Gold

1 tsk garam masala-blandingskrydderi

 

FREMGANGSMÅDE

• Bland marinaden.

• Skær kød, løg og peberfrugter i tern, kom dem i marinaden, og stil det i køleskabet med sølvpapir over i mindst et par timer. Rør jævnligt i det. Der er anført 1 dl olivenolie i opskriften, men der er kun medregnet 1 tsk olivenolie fra marinaden i kalorieregnskabet, da det meste drypper af, når man griller.

• Skold og smut mandlerne.

• Hæld 3 spsk olie i en kasserolle, og svits mandlerne, til de er gyldne. De må ikke blive for mørke, så bliver de bitre. Lad mandlerne dryppe af i en si, drys med salt, og kom dem i en skål. Der er anført 3 spsk. olivenolie i opskriften, men kun 1 tsk olie er medregnet i kalorieregnskabet, da det er den mængde olie, der er tilbage, når olien er dryppet af mandlerne.

• Sæt skiftevis kød og grøntsager på spyd. Skift mellem kød, peberfrugt og løg. Bliver der grøntsager tilovers, så slut af med ekstra grøntsager. Kom grillspyddene på grillen, eller evt. i ovnen under grill. Eller du kan komme det hele i en wok.

• Tilbered quinoaen. Kom safran i kogevandet.

• Server spyddene på et fad.

• Server mandlerne i en separat skål som tilbehør

• Server quionaen i en separat skål.

 

Opforside spis dig fra diabetesskriften stammer fra “Spis dig fra diabetes” af Bjarne Stigsby, Politikens Forlag, der forklarer, hvordan diabetes påvirker din krop, hvad du selv kan gøre med ændret livsstil, og hvad KISS-kost (Klinisk InSulin Sænkende kost) er. Bogen koster 250 kr. og kan købes her.

 

 

 

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce