Lev med diabetes

Kendte der også har type 1 diabetes

Diabetes 1 er en sygdom, som kan ramme alle. Vi har samlet et udpluk af nogle af de kendte og berømtheder, som hver dag både skal have styr på blodsukkeret og være helt fantastiske – lidt ligesom alle os andre mere “almindelige” mennesker.


Kendte danskere med type 1

Bonderøven Frank Erichsen

Den nok mest kendte dansker lige nu med diabetes 1 må være vores allesammens Bonderøv. Frank fik konstateret diabetes 1 i 2010, da han var 26 år. Han har fortalt til flere medier, at han over en længere periode syntes at han mistede kræfterne, men at der skulle meget overtalelse fra hans kone og en kammerat, før han gik til lægen. Her fik han konstateret type 1 diabetes og blev indlagt og fik insulin.

frank erichsen bonderøv diabetes 1
Er du interesseret kan du købe Bonderøvens bøger på Saxo.com 

Ditte Gråbøl

Den folkekære skuespiller, har haft diabetes 1 siden hun var 20 år. ” Det er røv-besværligt, men jeg lever med det” har hun fortalt

Jens Jørn Spottag

Skuespiller Jens Jørn Spottag, som du kender fra bl.a. Arvingerne, fik først som 41-årig konstateret type 1 diabetes. Som skuespiller har Jens Jørn prøvet at stå på scenen og mærke blodsukkeret falde og nærmest mellem to sætninger løbe ud i kulissen og drikke juice, for så at løbe tilbage og spille videre.

Paul Cunningham

Den kendte engelske kok Paul Cunningham , som har slået sine gastronomiske folder i Danmark siden 1994. Sikrede i år en Michellin-stjerne til Henne Kirkeby Kro, som ligger ud til Vesterhavet. Paul Cunningham fik konstateret diabetes 1 i 1998 da han var 29 år gammel. I 2011 gik han ned med stress og lagde sit liv om. Han har i interviews, før sit sammenbrud, fortalt at han ikke altid i sit travle kokkeliv har fået passet sin diabetes, spist jævnligt og haft styr på sine tal.

Internationale stjerner

Halle Berry

Den smukke model, skuespillerinde og bondbabe, fik konstateret diabetes da hun var 23 år, hvor hun faldt om og røg i koma under optagelserne til tv-serien ”Living dolls”. Det skabte stor opmærksomhed, da hun for nogle år siden udtalte at man nu mente, at hun havde type 2 diabetes, som hun kunne kontrollere via sin kost. Så måske har hun begge dele.

Gage Skidmore [CC BY-SA 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Commons
Gage Skidmore, via Wikimedia Commons

Nick Jonas

Den unge musiker og teenagestjerne Nick Jonas, fik konstateret diabetes, da han var 13 år gammel. Han har været meget åben om sin sygdom og bruger insulinpumpe. Han har stiftet ”Change for the Children Foundation”, hvor han arbejder for at skabe opmærksomhed omkring børn og diabetes.

Vanessa Williams

Den skønne sangerinde og skuespiller, kendt fra bl.a “Ugly Betty”, var den første farvede kvinde til at vinde Miss America. Hun har, trods sin diabetes, fået fire børn og er en aktiv diabetes ambassadør. Hun har skrevet bogen ”Healthy Child Healthy World: Creating a Cleaner, Greener, Safer Home”, hvor hun bl.a. også skriver om diabetes.

By Christopher Peterson (Sacredhands) [Attribution], via Wikimedia Commons
By Christopher Peterson, via Wikimedia Commons

No Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *