Læsernes historierLev med diabetesProdukt

Livet er bedre med mySugr!

mySugr er en app til Android og iOS med et ganske simpelt, men til stadighed vanskeligt formål: “To make diabetes suck less”.
Jeg har anvendt mySugr i nogle måneder og vil fortælle lidt om, hvordan appen fungerer, og hvad den tilbyder.

 

Appen kommer i to versioner – gratis-versionen og PRO-versionen.

Nu tilbyder mySugr, PRO-versionen gratis til alle!

I dagbogen er hovedforskellen, at man har flere noter til sine opslag. Dette gælder f.eks. for noter til humør samt mere specifikke ting som “hovedpine”, “tømmermænd”, “køresyge” og lignende.

Når man opretter en ny note i dagbogen, får man mulighed for at logge information om det meste; Blodsukker, aktivitet, kulhydrater i måltid, insulindosering, humør osv. Noten lægger sig som et punkt på en graf øverst i dagbogen, og man får et fint overblik over, hvordan blodsukkeret har været i løbet af dagen, forudsat at man logger jævnligt.

Det er let at gå tilbage til sine noter. Man kan se, hvad man har gjort i en særlig situation, hvis blodsukkeret pludselig ligger meget højt, og man ikke rigtig ved hvorfor.

Selv er jeg blevet bevidst om, at jeg har brug for en større insulinmængde til visse måltider, efter at jeg er begyndt at anvende denne app. Jeg oplever, at jeg har en bedre indsigt i min egen diabetes nu end tidligere

 

Beregner HbA1C meget præcist

I appen er der et indbygget HbA1C-estimat. Estimatet kan variere i nøjagtighed fra person til person. Dette skyldes især, at der mangler oplysninger, hvis man ikke logger f. eks. ved sengetid, hvor blodsukkeret kan have store udsving.

Estimatet er også afhængigt af, hvor hyppigt man logger og kræver 3 gennemsnitlige logninger om dagen i en uge.
Sidst jeg var hos diabetesbehandleren, beregnede algoritmen HbA1C til 7.0. Den lå faktisk på 7.1. Det er ganske imponerende. Jeg glæder mig derfor til at se, hvor nøjagtig den er næste gang, jeg måler HbA1C.

Indbygget søgefunktion

Der er også en indbygget søgefunktion i dagbogen. Den lader dig f.eks. søge på høje/lave blodsukkerværdier. Du kan finde specifikke blodsukkermålinger i logbogen, og se, hvad der skete før målingen, for at hjælpe dig med at undgå samme problematik i fremtiden.

Et af målene for mySugr er, at man skal kunne slippe for at “backtracke” på denne måde, for at forbedre blodsukkerværdierne

Tilgængelig i Danmark

mySugr er nu tilgængelig i Danmark med automatisk overførsel af data fra Accu-Chek Guide. mySugr er bygget på en åben platform, og teamet bag mySugr arbejder hårdt på at få appen til at kunne forbindes med andre apparater, sådan at logningen kan foregå så automatisk som muligt.

mySugr
mySugr og Accu-Chek Guide

“Udfordringer” – fungerer som en motiverende faktor

“Udfordringer” er en indbygget del af appen og fungerer for mig som en motiverende faktor i den daglige behandling af diabetes. “Udfordringerne” har sit eget faneblad, og man vælger selv, hvilke udfordringer man vil forsøge sig med. Favoritten indtil videre er “Big Blue Test”.

Udfordringen er, at man logger blodsukkerværdien før og efter træning, samtidig med at man logger selve træningen.

Jeg er glad for denne udfordring, fordi 1 dollar bliver doneret til velgørenhed i forhold til arbejdet for en bedre behandling af diabetes i lande, som virkelig har brug for det.

I gratis-versionen af appen er det kun nogle af udfordringerne, som er tilgængelige.

Utilgængelig og ny funktionalitet

Desværre er ikke alle funktionaliteter tilgængelige i den danske eller norske version af appen endnu. Det gælder bl.a. scanner, academy og “my diabetes Coach”.

Jeg har talt med den kommunikationsansvarlige hos mySugr, som ikke ved, hvornår – eller om – disse funktioner bliver tilgængelige i Danmark og Norge.

“Bolusberegner” er en indbygget funktion, som kan hjælpe dig med at beregne bolus baseret på din blodsukkerværdi og mængden af kulhydrater. Denne er netop blevet tilgængelig i Danmark og Norge, og jeg har derfor endnu ikke nået at teste den selv.

Rapporter

Med PRO-versionen har man mulighed for at generere PDF-rapporter ud fra de logninger, man har indtastet – direkte fra telefonen.
Med gratis-versionen er muligheden der fortsat, men det kræver lidt mere arbejde.

Få mySugr PRO gratis ved at forbinde dit Accu-Chek Guide apparat nu!

Man vælger selv perioden og kan få filen som en PDF. I denne fil får man et overblik over den gennemsnitlige blodsukkerværdi, antal følinger og høje blodsukkerværdier, samt en oversigt over alle de logninger, man har lavet i perioden. Anvender man appen aktivt og logger ofte, kan dette være et særdeles anvendeligt værktøj for diabetesbehandleren.

Derudover giver det et godt indblik i udsving, hvis man selv er interesseret i dette og har overskud til at arbejde med rapporten for at forbedre blodsukkerværdierne. Selv anvender jeg ikke denne i den daglige behandling, men jeg har planer om at medbringe en oversigt over de sidste uger, når jeg næste gang skal til kontrol.

Alt i alt er dette en app, som er jeg meget tilfreds med. Den er godt designet – både når det kommer til udseende og enkelhed. Ved at anvende den har jeg fået et bedre overblik og kontrol over mit eget blodsukker, men det kræver også, at man gør noget for det.

Dette indlæg er kun en kort gennemgang af dele af de vigtigste funktionaliteter i appen. Lyder det interessant, anbefaler jeg, at du selv prøver den!

Læs også: mySugr: Dette er den bedste app, jeg har kunnet finde!

Ønsker du mere information, kan du læse mere om mySugr på deres egen hjemmeside:

https://mysugr.com/