Lev med diabetes

Lornas diabetes-tå

I Kenya er er der stor fattigdom, og kendskabet til diabetes meget lille. Betændte sår der aldrig heler, var bare en del af hverdagen for køkkenhjælper Lorna, som ikke vidste, at hun havde diabetes. Læs hjælpearbejder Tine Bredvigs beretning fra Kenya om Lornas diabetes-tå.


Denne sommer arbejder jeg for lokalorganisationen Marafiki Community i det vestlige Nairobi i Kenya; På denne tur er jeg priviligeret, og bor i et stort hus , hos en rig familie. I huset er der tre fuldtidsansatte, og der bliver lavet stort aftensmåltid til os hver aften. Kontrasten fra mit arbejde i dagstimerne til den luksus jeg nyder om aftenen kunne ikke være større, men er et billede af hvor stor forskel der er mellem rig og fattig i et land som Kenya.

Læs også: Hellere HIV end diabetes i Kenya

Bare tæer og ubehandlede sår

For nogle uger siden haltede den ene køkkenhjælper, Lorna, på det ene ben, og da jeg spurgte hende, hvad der var galt, fremviste hun en storetå helt lysegrøn af betændelse omkring hele neglen. Jeg hjalp hende med at vaske foden, dræne betændelsen og forbinde tåen med et sterilt plaster.

I Kenya går mange af hushjælperne i åbne sko året rundt, uanset vejr og på trods af støv og mudder, hvilket i Lorna’s tilfælde resulterede i, at hun ugen efter kom og viste mig et åbent sår på tåen, hvor betændelsen havde været.

Læs også: Pas på fødderne – vær opmærksom på symptomerne

Bange for at blive testet

Jeg spurgte Lorna om jeg måtte teste hende for diabetes, og forklarede samtidig hvorfor, det var vigtigt at teste hende, og hvad der kan gøres i tilfælde af et positivt resultat. Uvidenhed er oftest grunden til at folk i Kenya vælger ikke at blive testet for diverse sygdomme som diabetes og HIV. En vigtig faktor i at bekæmpe og behandle sygdommene er at rådgive og oplyse om sygdommene og derved afmystificere de mange fordomme der findes.

Læs også: Frivillige kæmper mod diabetes i Kenya

Hjælp til medicin

Lorna’s test viste et forhøjet blodsukkertal, og hun tog til lægen for at blive diagnosticeret og komme i behandling. Lorna er heldig at familien i huset giver hende et tilskud til den medicin der er nødvendig for at kontrollere hendes diabetes, selv om at det desværre er mere undtagelsen end reglen. Der findes kun statstilskud til børn og unge med diabetes i Kenya.

Lorna’s historie fortæller mig, som sundhedsmedarbejder, hvor vigtigt det er, at kende tegnene på diabetes, som kan være så mangeartede, og hvor vigtigt det er at udbrede kendskabet til diabetes i befolkningen og blandt sundhedspersonale.

Forfatter: Tine Bredvig

Om Tine og hendes arbejde i Kenya:

Tine Bredvig, 27år,  arbejder for den lokale hjælpeorganisation Marafiki Community i Kenya. Organisationen driver en flygtningelejer uden for Nairobi, og rejser ud i landet og laver sundhedscamps, hvor lokalbefolkningen kan få lægehjælp. Mange Kenyanere er aldrig blevet undersøgt af en læge og Tine møder alle former for sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. Hun er ansat som Hiv tester, men undersøger også patienter for diabetes. Hjælpeorganisationerne i Kenya er 100% afhængig af sponsorater til diagnosticeringen af diabetes patienter, da Kenya ikke tilbyder nogen form for støtte eller behandling til diabetikere.

No Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *