Nyt fra forskningen

Nyt insulinplaster på vej

Udgivet for første gang: 09.09.15 | Sidst redigeret: 30.12.17
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Noget af det de fleste mennesker med diabetes fremhæver som et af de store minusser ved sygdommen, er den hyppige kontakt med nåle. Selvom man kan vænne sig til meget, er det alligevel de færreste, der synes, det er helt vildt fedt at skulle stikke sig selv, og der forskes derfor i mange alternative måder at få insulin ind i kroppen på.

Annonce

En af de alternative metoder er gennem et plaster. Det er forskere på universitetet i North Carolina og NC State i USA, der har opfundet plasteret. Det er mindre end en enkrone og forsynet med 100 bittesmå nåle fyldt med mikroskopiske lagerenheder til insulin og glukosefølsomme enzymer, der hurtigt frigiver deres last, når blodsukkerniveauet bliver for højt.

Forskerne har blandt andet testet plasteret på mus, hvor det viste sig at virke i ni timer, men da mus er mindre insulinfølsomme end mennesker, menes plasteret at kunne virke endnu længere tid hos mennesker. Forskernes mål er at udvikle et plaster, der kun skal skiftes tre-fire gange om ugen.

Efterligner kroppens egne celler

Plasteret efterligner betaceller, som genererer og opbevarer insulin i bittesmå sække kaldet vesikler. Beta-celler spiller en vigtig rolle i overvågningen blodsukker, og sender signaler til at frigive insulin til blodbanen, når det er nødvendigt.

Meningen er at gøre plasteret individuelt og tilpasse det til hver enkelt persons vægt og insulinfølsomhed.

“Den hårde del af det at tage vare på sin diabetes er ikke kun at skulle tage insulin, måle blodsukker eller passe på med hvad man spiser, det er det faktum, at du skal tage stilling det altsammen flere gange dagligt resten af dit liv,” siger John Buse, som er en af forskerne bag udviklingen af plasteret til iflscience.com

“Hvis vi kan få det her plaster til at virke optimalt, vil det ændre rigtig meget for rigtig mange mennesker,” siger han.

Du kan læse mere om plasteret her  og i den originale artikel, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences 

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce