Aktiv med diabetesKlummeLæsernes historierLev med diabetes

På pisten med diabetes

Kamilla Reinholdt Sørensen har stået på ski, siden hun var tre år, og har haft diabetes, siden hun var otte år. Her deler hun sine erfaringer med at suse ned ad alpetoppe på trods af diabetes.

Foto: privat
Tekst: Anders Birch Breuning, Context Media

Kamilla Reinholdt Sørensen har stået på ski, næsten siden hun lærte at gå. Siden da er det blevet til mere end 20 ture til Alperne, Sverige og Norge med skiene i bagagen. Det til trods for, at hun som otteårig blev diagnosticeret med type 1 diabetes.

“Mine forældre traf et valg om, at det ikke skulle holde mig tilbage eller få lov at ændre mit liv. Sådan er jeg opdraget,” siger Kamilla Reinholdt Sørensen.

Derfor får diabets heller ikke lov til at stå i vejen for, at hun hvert år står på ski ned ad alpetoppene både på og uden for pisten.

“Jeg elsker farten og at være aktiv i naturen i en hel dag. Man får vind i håret og farve i kinderne. Det er især fedt at køre på pukler eller mellem træerne offpiste. Jeg tager afsted med min familie, og jeg elsker samværet. Man er sammen hele dagen, og om aftenen hygger vi og spiller kort,” siger Kamilla Reinholdt Sørensen.

“Man skal selvfølgelig tage sine forholdsregler, når man har diabetes, men det ændrer ikke måden, man tager på skiferie på,” siger hun.

Altid druesukker i inderlommen

De første par år, efter hun var blevet diagnosticeret, tjekkede hun med sine forældres hjælp sit blodsukker jævnligt – for man kan ikke vide, hvordan det reagerer på dagslang motion. Hendes far agerede sherpa og havde insulin med, hvis hendes blodsukker var for højt, juice til, hvis det faldt, og en rugbrødsklemme, hvis frokostrestauranten kun bød på hvidt brød.

“I dag har jeg insulinpumpe, og det eneste særlige, jeg har med på pisten, er druesukker til, hvis mit blodsukker bliver for lavt. Det er nemmere at have i lommen end en juice, og man ved aldrig, om ens blodsukker pludselig falder. Restauranterne er blevet bedre til at servere mad, der er mere hensigtsmæssigt for mig, og jeg spiser også slik i pauserne som alle andre i familien,” siger Kamilla Reinholdt Sørensen.

Handler om at kende sin krop

Hun tjekker stadig jævnligt sit blodsukker, men hun har efterhånden fået en god fornemmelse af, hvordan hendes krop reagerer på den dagslange aktivitet og adrenalinen.

“Man får motion, når man står på ski. Jeg har efterhånden stor erfaring med, hvordan min krop reagerer. F.eks. ved jeg, at når jeg mærker adrenalinen, så stiger mit blodsukker, og derefter falder det meget. Så hvis jeg f.eks. kører offpiste, og jeg kan mærke adrenalinen stige, holder jeg alligevel lidt igen med insulinen,” siger Kamilla Reinholdt Sørensen.

Den megen motion betyder, at hendes behov for insulin forandrer sig markant i forhold til hverdage.

“Forskellen på mit behov for insulin er stor. Selv når jeg har spist, har jeg nogle gange næsten ikke brug for insulin, når jeg er på skiferie, fordi jeg er aktiv hele tiden,” siger hun.

God forberedelse til turen

Den store aktivitet på selve ferien står i kontrast til rejsen til bjergene, der ofte er meget stillesiddende med mange timers bil- eller bustur.

“Ofte er det heller ikke den bedste mad, man kan købe på farten, så det er en god idé at planlægge turen godt hjemmefra og at have mad med selv. Vi er gode til at tage grove pølsehorn, frugt og gnavegrønt med,” siger Kamilla Reinholdt Sørensen.

Kamillas gode råd til skiferien

1. Det vigtigste er, at du glemmer alle tanker om, at du ikke kan. Tager du dine forholdsregler, er der ikke noget i vejen for at tage på skiferie.

2. Du er aktiv hele dagen, og det kan betyde, at dit blodsukker falder hurtigere og mere, end du er vant til. Mål det ofte. Udsvingene kan også være anderledes, end når du bare dyrker en times motion herhjemme.

3. Det er altid en god idé at have lidt med, som du kan hæve dit blodsukker med, hvis det falder for meget. Lidt druesukker kan give nok til at få dig til den nærmeste restaurant, hvis uheldet er ude.

4. Hav mennesker, der kender din diabetes og dig, omkring dig, når du er på pisten. Det er en god sikkerhed, for de kan ofte se eller mærke på dig, om dit blodsukker er lavt, og bede dig tjekke det.

5. Det er en god idé at have sit diabeteskort med på pisten. Hav det sammen med dit sygesikringsbevis, så førstehjælpere kan se, at du har diabetes, hvis du kommer til skade

 

No Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *