Aktiv med diabetes

På verdens tag med diabetes

Udgivet for første gang: 09.05.18 | Sidst redigeret: 14.05.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Anna Madsen
Skrevet af: Anna Madsen

Cecilie Nesheim har type 1-diabetes og har besteget bl.a. Kilimanjaro og Elbrus. Hun drømmer om at bestige alle verdens højeste bjerge – med insulin i oppakningen.

Bjerge skal bestiges, fordi de er der. Det var nogenlunde, hvad George Mallory, der besteg nogle af verdens højeste tinder i det tidlige 20. århundrede, sagde, da han blev spurgt. Den indstilling deler 29-årige Cecilie Nesheim, som derudover også sætter pris på motionen og naturoplevelsen. Og det skal hendes type 1-diabetes ikke stå i vejen for.

Annonce

Til hverdag er hun socialarbejder, men fritiden bruger hun på et aktivt udeliv med vandreture og regulær bjergbestigning.

– Jeg begyndte at interessere mig for fjeldvandring i 2010. Da min kæreste Rune spurgte, om vi skulle tage til Afrika og bestige Kilimanjaro, tænkte jeg, at det kunne være sjovt. På turen skulle vi også til Zanzibar og på safari, og det så jeg mest frem til, siger Cecilie.

LÆS OGSÅ: Sådan kan også du blive glad for fysisk aktivitet

Drømmer om ‘Seven Summits’

Men bjerget var rejsens største oplevelse på mere end en måde.

– Kilimanjaro var en fantastisk oplevelse. Man ser vidt forskellig natur, når man starter i regnskoven og senere kommer op på bjerget, siger Cecilie.

Turen til Afrikas højeste bjerg i 5.895 meters højde i 2016 startede for alvor hendes fascination af tinderne. Året efter besteg hun og Rune bjerget Elbrus (5.642 meter) i Rusland, der er det højeste på det europæiske kontinent, og i februar i år rejste de til Argentina for at bestige Aconcagua (6.962 meter), der er det højeste bjerg i Sydamerika.

– Normalt er min diabetes meget velreguleret, men vi var afsted i en gruppe, og maden var ikke god for mig – der var f.eks. kage og kiks til frokost. Det gjorde det svært at regulere mit blodsukker, og derfor måtte jeg stoppe ved 6.500 meter, hvor der heller ikke var meget ilt. Havde jeg vidst, at maden var sådan, havde jeg selv taget havregryn med. Men bjerget står der endnu, og jeg gør nok endnu et forsøg en dag, siger Cecilie.

Oplevelsen har ikke taget modet fra hende. Tværtimod. Hvis alt går godt, og hvis parret kan spare nok op, går turen til Asien til september for at bestige bjerge i Taiwan, Malaysia og Japan. Og til maj næste år er planen Carstensz Pyramid, der med sine 4.884 meter er det højeste bjerg i Oceanien.

Drømmen er at tage alle ‘Seven Summits’, der er de syv højeste bjerge på alle kontinenter.

LÆS OGSÅ: Fordi du har diabetes…

Håber at inspirere andre med diabetes

Det kræver god form at bestige bjerge, og Cecilie træner spinning og med kettlebells hjemme. Det er krævende arbejde, og det er det også at bestige verdens toppe.

– Jeg synes egentlig, det er forfærdeligt at gå opad. Det er hårdt og kræver balance og koordination. Men når man står på toppen, har man en stor succesoplevelse, og alt sliddet er glemt. Desuden er det godt for helbredet, siger Cecilie, der er gået ned i insulinforbrug, siden hun begyndte at træne og dyrke fjeldvandring.

Her har hun rigelige mængder insulin med, og hun opbevarer det, så hverken frosten på toppen eller varmen i regnskoven kan skade det. Både hende og Rune har insulin i deres tasker, og Cecilie sørger for en sikkerheds skyld også for at opbevare noget ved base camp, mens hun er på bjerget.

– Jeg håber, at jeg kan inspirere andre til at komme ud, og at jeg kan vise, at diabetes ikke er nogen hindring. Jeg har diabetes, jeg er ikke diabetes, og den skal ikke definere mig. Man kan bestige bjerge alligevel, siger Cecilie.

Følg med i Cecilies oplevelser på hendes instagram profil.

Cecilies råd til at nå bjergtoppene

  • Tag højde for din diabetes. Mål blodsukkeret ofte, og tag rigeligt insulin med. Opbevar det forskellige steder (i din oppakning, dine rejsekammeraters og i et køleskab ved base camp) for at være på den sikre side.
  • Informér gruppen. Når de ved, at du har diabetes, føler du dig tryggere, og det bliver nemmere for dig at bede om en smule chokolade eller anden hjælp.
  • Undersøg, hvad der bliver serveret på selve turen til toppen, og tag din egen reservemad med. Druesukkertabletter er altid gode. Især dem uden smag, fordi smagen kan give kvalme i den tynde luft.– Gør det sammen med en, du kender godt. Han eller hun kan se på dig, om det måske er tid til at måle, og de ved, hvordan de kan hjælpe dig, hvis du får problemer.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce