Ny med diabetesNyt fra forskningen

Sådan ændrer du livsstil efter at have fået konstateret type 2-diabetes!

Mange kæmper med at ændre livsstil, efter at de har fået konstateret type 2-diabetes. Nu viser ny forskning, hvad der skal til for at få knækket koden!

Skrevet af Julie C. Knarvik, Redaktør

De fleste vil gerne, men hvor er det dog svært! Fysisk aktivitet og sund kost er utrolig vigtig. Så hvad skal der til for at lykkes med at ændre livsstil i forhold til kost og motion, når man har fået konstateret type 2-diabetes?

Forsker og lektor Heidi Holmen ved OsloMet – Storbyuniversitetet, har i et studie undersøgt sammenhængen mellem kostændring og motion samt egenbehandling, livskvalitet og mål for sin diabetes – hovedsageligt langtidsblodsukkeret (HbA1C).

– Der er påvist rigtig god effekt af gode kostvaner og fysisk aktivitet for at forebygge sygdom. Det er fordi, fysisk aktivitet har en gunstig effekt på blodsukkeret. Det samme gør sig gældende med en sund kost, siger hun.

Ved type 2-diabetes er det de høje blodsukkerværdier, som med tiden overbelaster kroppen og kan give forskellige senkomplikationer og følgesygdomme.

– Manglende viden medfører desværre ofte, at der følger stigmatiseringer med diagnosen, og nogle oplever at blive stemplet som overvægtige og dovne. Viden om denne komplekse sygdom er nøglen til både god behandling og egenbehandling. Det er også vigtigt at få nedbrudt disse myter, siger Holmen.

At ændre dårlige vaner

Ifølge Heidi Holmen viser det sig at være svært at ændre kostvaner for mange med type 2-diabetes.

– Der er en sammenhæng mellem det at have en god egenbehandling af sin diabetes og det at have en livsstil, der følger anbefalingerne. Livsstil er socialt og kulturelt betinget, og man vil have brug for støtte for at kunne ændre sine vaner, siger hun.

– Derudover er det vaner, som vi ofte har indarbejdet siden barndommen – og tidsperspektivet i sig selv er en vanskeliggørende faktor. Det indebærer, at jo længere man har haft en vane, desto lavere er sandsynligheden for, at man kan bryde denne vane. Ofte taler man om, at man først har ændret en vane permanent efter 5-6 år, siger Holmen.

Er du klar til en ændring?

For at ændre en vane skal man være klar og motiveret til det.

– Tidligere forskning taler om, hvordan håndtering og positive oplevelser kan bidrage positivt og have en forstærkende effekt. Det vil sige, at hvis man ændrer sine kostvaner og opnår ønskede resultater, kan dette virke forstærkende og motiverende for at fastholde ændringerne, siger Holmen.

Skal man i gang med en livsstilsændring, så er netværk og støtte guld værd.

– Vi mener, at dette er yderst vigtigt. I studiet fandt vi en sammenhæng mellem høj score på støtte på den ene side og ændringsfaser på den anden – hvor vi diskuterer netop vigtigheden af støtte, når det handler om at lave en ændring, siger Holmen.

Sådan ændrer du livsstil efter at have fået konstateret type 2-diabetes!
Lektor og forsker Heidi Holmen Foto: Sonja Balci.

– Det er måske særlig relevant for en kostomlægning, hvor man kan se, at det er sværere at ændre kosten, hvis ikke man bliver støttet af den nærmeste familie. Særligt da dette er så socialt og kulurelt betinget.
Når det handler om, hvilken type støtte og opmuntring der er bedst, er dette også meget individuelt, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: – Jeg føler, jeg tager ansvar for mit eget liv nu

Ændret livsstil giver bedre livskvalitet

Studiet viste også, at fysisk aktivitet var meget vigtig i forhold til ønsket om at ændre sine kostvaner.

– Vi fandt en sammenhæng mellem ændring af kosten og ændring af fysisk aktivitet. Det vil si at hvis man først omlægger sin kost, er der samtidig mange, der også øger sin fysiske aktivitet. Det vil være vigtigt at vide for det sundhedspersonale, der skal støtte denne gruppe. Så kan de yde støtte undervejs. Men også vejlede, således at man ikke går i gang med for mange og for store ændringer på én gang – noget som ofte ikke lykkes, siger hun.

Når man er lykkedes med at ændre sin livsstil til det bedre, så får man også en bedre livskvalitet. Win-Win – med andre ord!

– Når det gælder sammenhæng med livskvalitet, ser vi en tydelig tendens til, at de, som har ændret deres livsstil, har en højere score på livskvaliteten. Men vi ser også, at de, som ændrer kostvaner, kan have lavere score på livskvaliteten. Dette kan betyde, at det at ændre kostvaner er særlig vanskeligt og krævende, og at der er behov for ekstra støtte til personer, der ændrer sine kostvaner, siger Holmen.

God egenbehandling er en kontinuerlig proces

Studiet viser en sammenhæng mellem at være parat til at ændre kostvaner og god egenbehandling af sin diabetes.

– Først og fremmest handler egenbehandling om det enkelte individ. Og om, hvordan man håndterer symptomer, behandling samt de fysiske og psykosociale konsekvenser af diabetes. Herunder også at ændre livsstil, siger Holmen.

Det er en kontinuerlig proces. Og ifølge Holmen kan god egenbehandling også hænge sammen med at kunne mestre det – at føle at man kommer nogen vegne.

Hvis man for eksempel er begyndt at dyrke regelmæssig motion – noget som er en vigtig del af egenbehandlingen – vil man opleve mestring. Det kan igen øge sandsynligheden for, at man også ændrer sine kostvaner.

– Et vigtigt forbehold er dog, at vi har studeret vores deltagere på et givent tidspunkt, noget som indebærer, at vi ikke ved, i hvilken rækkefølge det forekommer. Vi ved ikke, om god egenbehandling giver øget sandsynlighed for kostomlægning, eller om det er kostomlægningen, som giver højere score på egenbehandlingen. Men vi ser, at der er en sammenhæng – noget, der skal forskes mere i for at afgøre, hvad der kommer først, uddyber Holmen.

Overvægt påvirker reguleringen af blodsukkeret

Forskere diskuterer sammenhængen mellem høj BMI og lav fysisk aktivitet.

– Igen ved vi ikke, hvad der kommer først. Men det er noget, man skal have i tankerne i forbindelse med videre forskning. Er man mindre fysisk aktiv på grund af det høje BMI og de fysiske udfordringer, dette kan medføre, eller er man fysisk inaktiv og har derfor fået det høje BMI? – spørger hun.

– Men personer med en høj vægt vil oftere have behov for en mere intensiv behandling, da meget af insulinresistensen sidder i fedtvævet, forklarer Holmen.

LÆS OGSÅ: mySugr – dette er den bedste app, jeg har kunnet finde

Så hvad skal der til?

Hvilke faktorer er vigtige i forhold til at kunne ændre sine kostvaner?

– Support fra de nærmeste vil være meget vigtig, og mange oplever god support i de støttegrupper, som bl.a. Diabetesforeningen har. Jeg vil også gerne slå et slag for teknologien – for de, som ønsker at benytte sig af den. Her vil man kunne finde nyttige værktøjer til at komme i gang med en ændring, og man vil selv kunne se, hvordan for eksempel kost og blodsukker hænger sammen, siger Holmen.

At lægge hele ansvaret for sit eget helbred over på den enkelte er ikke en løsning.

Men den måske vigtigste faktor for ændring af kostvaner er, hvad systemet omkring os gør – for at få gode kostvaner og øge den fysiske aktivitet.

– At lægge hele ansvaret for sit eget helbred over på enkeltpersoner er ikke en løsning, noget som også i stigende grad diskuteres internationalt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Åh nej… Ikke føling i dag!

Skab gode kostvaner

For at forebygge type 2-diabetes er det, ifølge Holmen, vigtigt at etablere sunde kostvaner hos børn.

– Overordnet set vil jeg argumentere for bedre planlægning af gode vaner. Politikerne må sørge for, at både madproducenter, fødevarebutikker, skoler og personen selv kan foretage bedre valg. Her har skolerne en helt speciel rolle.

Børnene er gode rollemodeller for hinanden, og skolerne kan bidrage til sundere valg.

«Uanset hvad, er det bedre at udvikle raske børn fremfor at helbrede syge voksne» (hilsen Jonas Gahr Støre), og Holmen er meget enig!