Lev med diabetes

Senkomplikationer ved diabetes

Personer med diabetes er udsat for en række senkomplikationer, så som hjerte-kar sygdomme og skader på øjne, nyrer og fødder. Men hvad kommer det af, og hvad kan du selv gøre for at forebygge?

Skrevet av Stine Helén Tunstrøm, Redaktør

I dag lever vi længere end vi gjorde før i tiden – det gælder også personer med diabetes. At befolkningen lever længere er selvfølgelig positivt, men en konsekvens heraf er også, at forekomsten af senkomplikationer vil stige.

Både hos personer med type 1 og type 2 diabetes øges risikoen for senkomplikationer, hvis man har forhøjet blodsukker gennem længere tid, da dette medfører skader på blodkarrene. Den bedste måde at reducere denne risiko er derfor at sørge for god og jævnlig kontrol af blodsukkeret.

Er du bevidst om, hvilke risici, du er udsat for, og hvordan du kan forebygge?

De mest almindelige senkomplikationer

De mest almindelige senkomplikationer er retinopati (øjnene), nefropati (nyrerne) og neuropati (nerverne). Disse komplikationer opstår på grund af skader i øjne, nyrer og nerver.

LÆS OGSÅ: Kender du tegnene på syreforgiftning?

Øjenkomplikationer

Diabetiske øjenkomplikationer er først og fremmest skader på nethinden, men det kan også være linseforandringer, at du har brug for briller, grøn stær (glaukom) samt øjenmuskellammelser. Den mest almindelige øjenkomplikation er nethindeforandringer – såkaldt diabetisk retinopati, det er samtidig den mest alvorlige. Går du ubehandlet i for lang til kan den i værste fald medføre blindhed.

Personer med type 1 diabetes bør få foretaget den første øjenundersøgelse 5 år efter, at diagnosen er stillet, derefter årligt eller hvert 2. år. Ved stabilt blodsukker og stabilt blodtryk kan der gå længere tid imellem undersøgelserne. Ved type 2 diabetes bør den første øjenundersøgelse finde sted allerede ved diagnosestillelsen. Derefter gentages undersøgelsen årligt eller hvert 2. år. Sjældnere ved stabilt blodsukker og stabilt blodtryk.

Senkomplikationer ved diabetes, øjenundersøgelse
Foto: Paul Diaconu fra Pixabay

Nyreskade

Cirka 20-40% af personer med diabetes får diabetisk nyreskade, som opstår på grund af skader på de små blodkar i nyrerne. Det første tegn på nyreskade er lækage af proteiner i urinen, som ret enkelt kan påvises i en blodprøve. Nyreskader kan fremskyndes, hvis man har meget højt blodsukker og højt blodtryk, både ved type 1 og type 2 diabetes. Over tid kan nyrerne svigte helt, og man kan få behov for dialyse eller nyretransplantation.

LÆS OGSÅ: 8 typiske symptomer på diabetes

Nerveskade

Diabetisk neuropati er nerveskader, som skyldes skader på de små blodkar i nerverne. Det kan opleves som nedsat følelse i fødderne, brændende, stikkende, varme, kolde eller kløende smerter i arme og ben. Men det kan også medføre manglende erektion, inkontinens, diarré og høj puls. God blodsukkerkontrol kan forhindre at skaderne forværres, men der er også mulighed for effektiv smertebehandling. Sørg for at passe godt på dine fødder!

LÆS OGSÅ: Sådan lykkes du med struktureret blodsukkermåling

Hjerte- kar sygdomme og hjerneblødning

Åreforkalkning i de store blodårer, der er knyttet til hjertet, hjernen og fødderne er heller ikke usædvanlige komplikationer hos personer med diabetes. En åreforkalkning af disse meget vigtige blodårer kan få meget alvorlige konsekvenser, så som blodprop, hjerneblødning, hjerteinfarkt og angina pectoris (hjertekramper). Et meget almindeligt symptom på hjerteinfarkt og hjertekrampe er smerter midt i, eller til venstre i brystkassen.

Almindelige symptomer på hjerneblødning kan være ansigtslammelse, reduceret evne til at tale samt synsproblemer. For at undgå hjerneblødning og hjerte- kar sygdomme er det vigtigt med en god regulering af blodsukkeret, men det er desværre ikke nok – det er mindst lige så vigtigt med sunde kostvaner, lavt saltindtag og daglig fysisk aktivitet. Ofte kan medicin være nødvendig mod både højt blodsukker, højt blodtryk og uhensigtsmæssige kolesterolværdier. Man bør også modtage behandling med blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper.

Tænder og tandkødssygdomme

Et højt blodsukkerniveau giver spyttet højere sukkerværdier, som gør at bakterier trives, og det kan medføre karies. Mundtørhed vil også kunne forstærke denne proces. Hos personer med diabetes kan også immunforsvaret svækkes, så man derved er mere udsat for infektioner, som igen øger risikoen for tandkødssygdomme, så som tandkødsbetændelse (peridontitis).

Det er derfor vigtigt at sørge for god mundhygiejne med grundig tandbørstning og brug af tandtråd, samt at gå til jævnlige tandlægebesøg for at opdage eventuelle skader i en tidlig fase.

LÆS OGSÅ: Accu-Chek Guide – Helt enkelt!

Sådan reducerer du risikoen for senkomplikationer

Eftersom højt blodsukker over længere tid er den vigtigste årsag til komplikationer og senkomplikationer, er god kontrol af blodsukkeret derfor noget af det vigtigste, du kan gøre for at forebygge. Dette kan til tider være lettere sagt end gjort, for der er trods alt mange forskellige faktorer, der kan påvirke blodsukkeret, som for eksempel stress, sygdom, søvn og humør. Skulle du opleve, at blodsukkeret stiger, uden at du kan nedbringe det, skal du kontakte din læge.

Der er stadig meget du kan gøre i hverdagen, for at blodsukkeret bliver lidt lettere at håndtere:

  • Mål dit blodsukker regelmæssigt
  • Undgå søde sager og andre hurtige kulhydrater
  • Vælg kulhydrater med højt fiberindhold
  • Spis regelmæssigt og sørg for en god balance mellem protein, fedt og kulhydrater i alle måltider
  • Sørg for regelmæssig fysisk aktivitet, mindst 30 minutter om dagen

Udover god blodsukkerregulering er det også en god idé at gå til jævnlige kontrolbesøg hos lægen. Jo tidligere lægen opdager mulige senkomplikationer, jo nemmere er det at følge udvikingen og give dig den rette behandling. Hvis du selv mærker forandringer, hvad enten det drejer sig om synet, tænder og tandkød, manglende erektion eller dine fødder, så er det en god idé at kontakte lægen med det samme

Kilder:
Helsenorge.no; Senskader av diabetes
Diabetesforbundet; Komplikasjoner ved diabetes
Norsk Helseinformatikk; Høyt blodsukker, hyperglykemi, ved diabetes type 2