Lev med diabetes

Sommeren er kort men intensiv

OSCAR DAHLQVIST Oscar er 33 år og har haft diabetes siden foråret 1993. Bor i Stockholm og arbejder som vejleder i en bolig for uledsagede asylsøgende børn.

 

Nu begynder sommervejret igen

I disse måneder sidder de fleste mennesker i byerne i en park og nipper rosévin eller drikker øl med skiver af limefrugt i. Sommeren er selvfølgelig fantastisk på mange måder, og jeg ville aldrig kunne undvære disse måneder med varme og solskin. Men for en diabetiker kan det også være krævende, og man kan støde på forskellige uønskede komplikationer.

For eksempel: Kender du følelsen af næsten at falde i søvn i den dejlige sommervarme? Nogle gange finder jeg det svært at skelne det fra følelsen af at få lavt blodsukker, og skal jeg være ærlig, glemmer jeg nogle gange at medbringe mit blodsukkerapparat i al hurlumhejet med badetøj, madkurv og snacks til stranden.

 

Måske er der noget psykologisk bag dette?

Dominerer vores tørst efter sommer og sol vores frygt for lave blodsukkerværdier?  Sidste sommer var jeg i skærgården i Sverige, og jeg følte mig som en ny mand. Jeg var ikke god til at spise ordentligt og til at tælle kulhydraterne forbundet med insulinindtaget for mit måltid, der omfattede en kold salat med et stort glas vand. Pludselig gik solen ned, og da jeg rejste mig, følte jeg, at mit hoved snurrede, og jeg frøs. Jeg skyndte mig op til huset, hvor jeg havde lagt mit blodsukkerapparat og insulinpen. Jeg tog en blodprøve, og blodsukkerapparatet viste 2,3. Hurtigt som bare pokker spiste jeg lidt chokolade og drak et par slurke appelsinjuice.

 

Men spørgsmålet er:

Bliver jeg mere tankeløs og skødesløs i disse tre måneder med højsommer? Ja måske gør jeg! Jeg bliver helt sikkert påvirket af en slags idyllisk billede af barndommen, dage på stranden, softball i parken, og endeløse andre spil i solen. Når jeg ser tilbage på, hvordan min diabetes har udviklet sig gennem årene, så var mit blodsukker også mere stabilt, da jeg var yngre.

Og nej, jeg ønsker ikke være voksen hver dag hele året!  I år håber jeg på en god sommer, hvor jeg undgår komplikationerne uden at gå glip af masser af sol og badning.

No Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *