Læsernes historier

”Jeg føler, jeg tager ansvar for mit eget liv nu”

Som ung med type 1-diabetes kan det være svært at flytte hjemmefra, da du samtidig vinker farvel til dit sikkerhedsnet. For 23-årige Nora Bech var det også en svær beslutning – men hun har ikke fortrudt et sekund.


I juni flyttede 23-årige Nora Bech sammen med sin kæreste i en lejlighed på Frederiksberg. Men som ung med type 1-diabetes er det ikke noget, du bare lige gør.

”Jeg har haft rigtig mange overvejelser, inden jeg flyttede. Som almindelig ung har du meget om ørene i forhold til uddannelse, arbejde og bare at lære at være voksen i et samfund – og når du så har diabetes samtidig, bliver det ekstra svært,” forklarer Nora, der har levet med diabetes, siden hun var otte år.

Svært at kontrollere blodsukkeret

”Siden jeg kom i puberteten har min diabetes været meget svær at kontrollere, så jeg har haft mange dårlige oplevelser med lavt blodsukker, hvor jeg ikke har kunnet tage vare på mig selv. Eller omvendt hvor jeg har ligget højt og fået det rigtig dårligt. Det har altid været min mor, der har stået klar til at hjælpe mig, så jeg har tænkt meget over, om jeg kunne lægge det ansvar over på min kæreste,” fortæller Nora.

Hun arbejder i dag som fast vikar i en integreret vuggestue og børnehave på Østerbro, men fordi hendes diabetes har været så ustabil, har hun tidligere måttet droppe ud af gymnasiet og har også haft perioder, hvor hun ikke har kunnet arbejde.

Insulinpumpe gav sidste skub

Sidste sommer fik Nora en insulinpumpe, og det har været med til at give det sidste skub i forhold til at turde flytte hjemmefra. Med pumpen har hun fået mere styr på hendes diabetes, og hendes insulinbehov er faldet med 50 procent.

”Det har gjort en kæmpe forskel – også for min egen opfattelse af min diabetes. Jeg har ligesom kunnet lægge den lidt på hylden, når jeg ikke har skullet måle mit blodsukker hele tiden. Jeg er blevet mere tryg ved bare at være mig,” fortæller Nora.

Læs også: Christina fik succes med den nye pumpe

Ansvar for sit eget liv

Og det går rigtig fint med at stå på egne ben indtil videre. Nora er med jævne mellemrum vågnet op med enten lavt eller højt blodsukker, hvor hendes kæreste har måtte træde til, men det har ikke været noget problem.

”Vi har været sammen i fem år, så det er ikke nyt for ham at leve med min diabetes. Det er mere følelsen af at belemre ham, men jeg er rigtig glad for, at han er her,” fortæller Nora, som også har fundet ud af, at hun godt kan klare at være alene hjemme.

”Det er med små museskridt, men jeg føler, jeg tager ansvar for mit eget liv nu, og det er superfedt. Det har også givet blod på tanden i forhold til andre af mine drømme,” fortæller Nora glad.

Læs også: Diabetes er en stor opgave

Drømmer om uddannelse

Hun drømmer nemlig om at blive sygeplejerske, men fordi hun droppede ud af gymnasiet og tog en lille HF i stedet, er hun nødt til at søge på kvote 2 og skal derfor have noget erhvervserfaring inden. Og det er hun i fuld gang med at skaffe via sit job som vikar.

”Jeg satser på, at jeg kan søge ind til sommer, og det er helt vildt dejligt at have fokus på nogle andre ting. Det kan godt være, at jeg har diabetes med i min bagage, men jeg er stadig ung på lige fod med alle andre,” fortæller Nora.

Noras 3 bedste tips når man er ung med type 1-diabetes

  1. Lav en klar aftale med dit bagland
    Aftal med din familie, kæreste og venner, hvad du har brug for hjælp til – og hvad du gerne vil klare selv.
  2. Dine forældre skal også turde give slip
    Min mor har altid været meget ind over min diabetes og sørget for, at der altid var rugbrød og brikjuice i køleskabet, så det er vigtigt, at ens forældre også er klar til at give ansvaret fra sig.
  3. Stol på dig selv
    Stol på, at du godt kan klare dig alene – og ellers er folk ikke længere væk end et opkald eller en cykeltur.

Af: Maria Præst

4 Comments

  1. Ketty Hansen
    7. oktober 2016 at 20:38 — Svar

    Hej Nora, hvor er det godt at høre din historie, jeg som mor til et barn med samme lidelse, hvor har vi (hendes forældre) kæmpet meget for at det skulle gå nogenlunde, har været hårdt både over for barnet, men også os, altid på vagt for det lave blodsukker og alle de kommentarer fra folk om at vi kunne lære barnet at passe på med hvad der måtte spises, barnet er voksen nu, 50 år, fik en insulinpumpe for et par år siden, det har været så fantastisk, den skulle hun ha`haft for flere år siden, der sker jo bivirkninger med en person med alderen, som er svære at forbedre, men vi glæder os over at det går rimeligt nu, mange tanker og ønsker om at du må få en god fremtid hilsen …

    • Trine fra Os med diabetes
      13. oktober 2016 at 11:34 — Svar

      Hej Ketty – Tak for din søde kommentar. Godt at høre at dit (voksne) barn har fået bedre styr på sin diabetes.

  2. Jan
    10. november 2016 at 14:44 — Svar

    rent ud sagt er jeg træt af alle de forskellige forklaring på hvordan vi skal leve som diabetiker , nu er jeg ud af en familie der har haft det siden det blev opdaget og vi er desværre mange og der kommer stadig nye til . men som altid styre vi os mad selv og har altid gjort i familien ,og derfor bliver sur når der kommer nyt om mad der ikke hjælper på nogen måde . jeg og min familie har ikke besvær med at os blodsukker med mere og vi spiser og drikker alt næsten med måde , men vi tåler ikke flere slags økologiske frugter og salater .og vi går alle til fast kontrol hver 3 måned , og vi er aldrig på sygehuset med os diabetes . ok vi får både sprøjte og piller

    • Trine fra Os med diabetes
      11. november 2016 at 7:46 — Svar

      Hej Jan – Godt at du og din familie har fundet jeres egen vej, ligesom Nora har 🙂

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *