I august blev Claus Brøndum den første, der er blevet helbredt for type 1-diabetes i Danmark. Det blev han, fordi han fik transplanteret en ny bugspytkirtel og en ny nyre – en procedure, som man hidtil har skullet til Norge for at gennemgå. Vi har talt med Claus for at høre, hvordan det er gået siden, og hvordan det er at leve et helt almindeligt liv uden diabetes.

“Det er fantastisk!” er hans klare dom.
“Jeg er overrasket over, hvor hurtigt jeg har vænnet mig til det nye liv,” fortæller han.
“I morges var jeg ikke sulten, så der lod jeg bare være med at spise morgenmad, og i dag kan det være, jeg spiser aftensmad klokken 17, eller klokken 20. Det kommer an på, hvad der passer. Og når jeg cykler hjem fra arbejde, behøver jeg ikke tænke over, om jeg lige skal spise et stykke frugt først,” siger han.
Den nye tilværelse har dog krævet noget tilvænning for Claus.
“Før gik jeg aldrig nogen steder uden mit blodsukkerapparat, og jeg kunne blive helt panisk, hvis jeg ikke kunne finde det. Min nye bugspytkirtel fungerede perfekt med det samme. Et kvarter efter, jeg var blevet syet sammen på operationsbordet, begyndte den at producere insulin, og mit blodsukker var på 5. Men det har taget tid at vænne sig til at overlade kontrollen til et organ, når jeg har været vant til selv at gøre det,” fortæller han.
Selvom Claus godt ved, at hans nye bugspytkirtel fungerer, var der alligevel nogle få gange lige efter operationen, hvor han målte sit blodsukker.
“Jeg syntes, jeg havde det underligt, og af gammel vane målte jeg mit blodsukker. Jeg er jo vant til, at det er et parameter for, hvordan jeg har det. Hver gang har det ligget mellem 4 og 6, og før lå det altid på 7, så alt fungerer, og det var da også kun lige i starten, at jeg var usikker. Nu tænker jeg ikke over det længere,” siger han.

Annonce

“Jeg har det godt”

Fem år før operationen begyndte Claus’ nyrer at blive dårlige. Et år inden operationen var hans nyrer så svækkede, at det krævede dialysebehandling. Formålet med transplantationen af den nye bugspytkirtel var da heller ikke at kurere hans diabetes, men erfaringen viser, at en transplanteret nyre holder bedre, hvis den ledsages af en ny bugspytkirtel. Og en dejlig bivirkning ved det er så, at man efter transplantationen ikke længere har diabetes.
“Jeg brugte 18 timer om ugen på hospitalet, væk fra min familie og mine venner. Så det er også en kæmpe lettelse at være fri for dét,” siger han.
Claus’ krop er mærket efter den lange nyresygdom, og han går stadig til genoptræning hos en fysioterapeut hver uge, ligesom han træner på egen hånd i et fitnesscenter.
“Jeg var temmelig afkræftet, da jeg blev opereret, og jeg er nødt til at prioritere træningen for at komme i fuld form igen. Jeg arbejder heller ikke fuld tid endnu, for hvis jeg fx arbejder 6-7 timer, har jeg ikke nogen energi bagefter,” fortæller Claus, der arbejder som økonomikonsulent.
“Den helt store udfordring for mig nu er at finde balancen i forhold til mit arbejde. Men det er intet i forhold til, hvad jeg har vundet, for i bund og grund har jeg det godt,” siger han.

Diabetes er en hård opgave

Claus Brøndum skal tage medicin hver dag resten af sit liv, for at hans krop ikke skal afstøde de nye organer. Men selv om der er tale om 25 piller om dagen, er det alligevel et godt bytte, synes han.
“Det er vitterligt i småtingsafdelingen, når jeg tænker på, at jeg før operationen skulle tage insulin fire gange om dagen, og jeg målte mit blodsukker mindst fem gange på en dag. Alt det behøver jeg ikke tænke over længere, og det er fantastisk,” siger han.
“Jeg har været meget heldig med, at det hele er gået så godt, og at jeg overhovedet kunne blive transplanteret,” siger Claus.
“Det var en hård omgang at komme igennem, selv om jeg i dag ser tilbage på det og tænker ‘var det bare det?'” siger han.
41-årige Claus Brøndum har haft type 1-diabetes, siden han var et år gammel, så han har aldrig kendt til noget andet liv end det med diabetes. Siden operationen er det gået op for ham, hvor stor en opgave det er at have diabetes.
“Jeg har flere venner og familiemedlemmer, der fik diabetes i teenagealderen, og jeg kunne aldrig forstå, hvorfor de syntes, det var så svært og hårdt, for jeg var vant til, at det var bare sådan, det var. Men det kan jeg nu,” siger han.
“Det at have type 1-diabetes er en meget hård opgave. Meget hårdere end folk, der ikke har diabetes, kan forestille sig. Det kan jeg se i dag, hvor jeg ikke selv behøver tænke over det,” siger han.

Tekst: Andrea Bak
Foto: Privat

Fortæl din historie

Har du lyst til at fortælle din historie, eller har du en god idé til noget, du synes, vi skal skrive om, så send os en mail på dk.diabetes@roche.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce