Kylling i cremet spinat
Udgivet for første gang: 29.02.16 | Sidst redigeret: 15.02.214 pers.
INGREDIENSER:
600 g kyllingefilet (gerne med skind)
1 stort løg
4 fed hvidløg
30 g smør
2 dl piskefløde
1 dl kyllingebouillon
1-2 spsk citronsaft
2-3 tsk tabasco
3 tsk røget paprika
500 g optøede spinatkugler
salt og godt med friskkværnet peber
200 g revet ost (fx cheddar)
FREMGANGSMÅDE:
Opvarm ovnen til 200 grader. Læg kyllingefileterne i et smurt fad og steg dem i ovnen i ca. 20-25 minutter.
Tag dem ud, lad dem afkøle, skær kyllingekødet i tern og læg dem tilbage i fadet. Lad ovnen forblive tændt.
Smelt smør i en sauterpande og sauter finthakket løg og hvidløg heri.
Hæld kyllingebouillonen og piskefløden i sammen med citronsaft, tabasco, røget paprika og salt og peber og lad det koge op.
Dræn spinaten for væske og rør den ind i sovsen. Fordel spinatblandingen over kyllingen.
Drys den revne ost over og kom fadet i ovnen i ca. 10-15 minutter.
PRØV OGSÅ: Sesamlaks med kikærter og grøntsager
Opskriften stammer fra Jane Faerbers “LCHF året rundt”, der er udkommet på Politikens Forlag. Bogen koster 250 kr. og kan købes her.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.