Mad

Mozzarellasalat med nektarin

Udgivet for første gang: 03.02.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater pr. portion: 14 gram
Heraf fibre: 6 gram

Annonce

Drømmer du dig tilbage til sol og sommer, er mozzarellasalat et perfekt måltid til at skabe en frisk sommerstemning.

Skrevet af Hanna Fjeldheim Dale.

Denne mozzarellasalat er lav på kulhydrater og kan nemt spises som et måltid for sig selv. Mozzarellasalat er også dejlig som forret eller som tilbehør til andre retter.

Du kan nemt gøre retten mere næringsrig ved at toppe den med ristede kerner – det tilfører både fibre, mineraler og gode fedtsyrer. Her har jeg brugt pinjekerner, men det fungerer også rigtig godt med ristede græskarkerner, solsikkekerner og/eller valnødder.

TIPS! Modne nektariner tilfører en dejlig sødme til mozzarellasalaten. Har du ikke nektariner, kan du undvære dem, men du kan også erstatte med for eksempel jordbær eller skiver af pærer eller æble.

LÆS OGSÅ: Havrekiks med nøddesmør, krydderier og kokos

Ingredienser

Giver 1 portion mozzarellasalat

1 god håndfuld bladsalat (ca. 40 gram)
10 stk. cherrytomater
½ rød peberfrugt
¼ agurk
½ nektarin
1 stk. god mozzarella (125 gram)
1 spsk. pinjekerner (ca. 15 gram)
1 tsk. olivenolie
Peber og friske urter efter ønske

LÆS OGSÅ: Yoghurtkikærter og grillede gulerødder

Mozzarellasalat med nektarin
Foto: Hanna Fjeldheim Dale.

Fremgangsmåde

1. Fordel den grønne bladsalaten på en passende stor tallerken. Skær agurk, tomat, peberfrugt og nektarin i skiver (eller anden frukt), og fordel det over salaten.

2. Top salaten med mozzarella, olie og pinjekerner, og server mozzarellasalaten som tilbehør, som en forret eller som et måltid i sig selv.

Se flere af Hanna Dales opskrifter på Happyfoodstories.com.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce