Der er store forskelle på diabetesomsorgen i Norge. Og jeg tror, at den igangværende pandemi har gjort forskellene endnu større.

Vi har levet med coronavirus i over et år. Det påvirker store dele af vores liv og har store konsekvenser. Meget i sundhedsvæsenet er sat i bero, operationer og behandlinger er udskudt, og mange har ikke modtaget den sundhedshjælp, de har krav på. Det er i mange tilfælde forståeligt. Alligevel er mange af os helt afhængige af opfølgning fra sundhedsvæsenet for at leve godt med diabetes.

Annonce

Det, jeg skitserer nedenfor, er baseret på mine og et par venners erfaringer i løbet af pandemien.

Konsultation via telefon

Jeg går til endokrinolog to gange om året. I foråret 2020 blev min tid aflyst på grund af coronavirus. Et par måneder senere fik jeg tilbudt en telefonkonsultation med min endokrinolog. Jeg havde taget blodprøver på forhånd. Jeg har et godt forhold til min endokrinolog og synes rigtig godt om hende. Men en lægetid på telefonen synes jeg ikke fungerede.

Der var kun tid til rutinemæssige spørgsmål og lidt anden snak. Konsultationen var ovre på under 10 minutter, og jeg fik intet ud af den. Hun kunne lige så godt have sendt mig svarene på blodprøverne med posten. Jeg blev spurgt, om jeg ville have en anden telefontid i efteråret, men det takkede jeg nej til.

Alle tilbud mistet

En af mine veninder, der ikke bor i Oslo, har mistet alle tilbud fra sit sygehus, når det gælder diabetes. Tiderne hos endokrinologen og diabetessygeplejersken er aflyst indtil videre. Det stiller jeg mig meget undrende over for. Er det forsvarligt?

Min veninde er heldigvis god til at tage vare på sig selv, men jeg regner med, at der er mange, der har fået deres tider aflyst. For dem, der kæmper med diabetes, vil jeg tro, at det er meget problematisk. Nogle steder er der mangel på sundhedspersonale, og diabetes anses ikke for at være akut nok. Jeg vil tro, at der er mange andre, der også har fået aflyst nødvendige lægekonsultationer.

LÆS OGSÅ: Fordi du har diabetes…

Hjælper det at mase sig på?

Jeg valgte at sige nej til en ny telefonkonsultation og spurgte, om jeg kunne møde fysisk op. Jeg fik at vide, at det kun var dem, der var alvorligt syge og virkelig var nødt til at møde op fysisk, der fik lov til det. Så valgte jeg ikke at få en ny tid. Efter et par måneder fik jeg alligevel en tid, hvor jeg kunne møde op på sygehuset. Det syntes jeg var vældig fint. Da havde jeg ikke haft en tid på sygehuset i over et år. Med den nedsatte kapacitet i hele landet var jeg heldig at få en tid.

LÆS OGSÅ: Børn som pårørende

Brug din egen læge

Jeg har valgt at bruge min egen læge mere i denne periode. Hun ved ikke lige så meget om diabetes som endokrinologen, men det er bedre end ingenting. Derudover har hun ringet rundt til specialister, hvis der har været spørgsmål, hun ikke kunne besvare. Det har været betryggende.

Nu er min diabetes velreguleret, men alligevel har jeg spørgsmål, jeg vil have besvaret, og jeg vil have taget de nødvendige blodprøver. Faktisk blev der afdækket et par dårlige værdier i denne periode, hvilket har medført, at jeg er begyndt at tage ekstra medicin.

Det er vigtigt at få den nødvendige opfølgning og få taget de nødvendige prøver. Og meget af dette kan gøres hos ens egen læge. Vi ved ikke, hvor længe coronavirus vil hærge, og hvilken stopper det vil sætte for muligheden for god diabetesopfølgning. Derfor er det vigtigt at finde en midlertidig løsning.

Hvordan er der blevet fulgt op på dig det sidste års tid?

LÆS OGSÅ: Brillerne fra helvede

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce