Eller er det bare mig, der har det sådan? Jeg har det godt med at have hjemmekontor og afstand til andre. Måske kan det føles som en snert af social angst. Og jeg spekulerer på, om vi egentlig kommer til at give hånd igen.

Dette er anden del af en serie på tre indlæg, hvor jeg taler om, hvordan det vil påvirke os, når vi pludselig vender tilbage til en normal hverdag. Har du ikke læst første del, kan du gøre det her.

Annonce

Har flere fået social angst i den seneste tid? Det er meget muligt. Jeg er generelt blevet mere skeptisk over for andre og er til tider lidt bange for, at verden åbner igen. Bange for at blive syg og samtidig bange for at gå glip af noget.

Hvad angår det sociale, bliver det rart at kunne omgås hinanden igen, men det bliver sikkert også lidt af en udfordring. Jeg er egentlig meget socialt anlagt, men har altid haft brug for meget alenetid for at lade op. Det sidste års tid har jeg dog bemærket, at hver gang jeg har været sammen med andre, har de givet mig fornyet energi. Og det har været en rigtig god erfaring at gøre sig. Pludselig har det at være social udelukkende været positivt, og det har været rigtig rart.

Det betyder, at jeg fremover skal blive bedre til at sige nej til ting, jeg ikke har lyst eller overskud til, og i stedet bare være med til det, jeg faktisk har lyst til.  Det skal jeg blive bedre til både af hensyn til mig selv og andre. 

LÆS OGSÅ: Jeg er vaccineret. Hvad nu?

Hvordan finder man arbejdsro i støjende kontorlandskaber?

Den sociale del kan blive en udfordring, når vi skal tilbage til arbejdet efter lang tid med hjemmekontor, og det tror jeg gælder andre end mig. Store kontorlandskaber med et højt støjniveau kan være trættende, når man er vant til arbejdsro. Og måske er det særligt trættende de dage, hvor man ikke er helt på toppen eller helst vil være lidt alene. 

Kan der komme en ny normal, hvor vi i større grad selv kan bestemme vores arbejdsdage? Jeg hører rygter om, at det har været en stor gevinst for mange virksomheder at have hjemmekontor.

Skal vi virkelig give hånd for at sige hej?

Det bliver en stor omvæltning at vende tilbage til normalen eller finde en ny og acceptabel normaltilstand, som alle kan leve med. Det bliver spændende at se, hvordan verden ser ud om nogle år. Vil vi rejse som før? Det tror jeg afgjort, at vi vil, men vi vil muligvis være lidt mere forsigtige med, hvem vi omgås, og især hvem vi krammer eller giver hånd til.

Og behøver vi egentlig at give hånd? Er det ikke nok at sige hej og præsentere sig selv? Vi må jo se, om omgangsformerne ændrer sig efter dette. Vil vi føle stress på samme måde som før? Vil vi vende tilbage til en verden, hvor der kun er fokus på, hvad vi skal, bør og kan?

Jeg håber, at vi har lært, at man har lov til at trække vejret lidt en gang imellem og tage sig en pause fra det hektiske og pulserende liv og bare “være til”.  Det har både det fysiske og mentale helbred godt af – og ikke mindst min diabetes.

LÆS OGSÅ: Hvordan er der blevet fulgt op på dig under pandemien?

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce