Hvordan fik diabetes sit navn, og hvornår blev sygdommen første gang opdaget? Historien om diabetes er lige så lang, som den er mærkværdig. Og der var ingen grænser for forslag til behandling!

I begyndelsen af det tyvende århundrede var den forventede levealder for et barn diagnosticeret med type 1-diabetes omtrent et år. Udviklingen de sidste hundrede år har været enorm, for ikke at tale om, hvor langt vi er kommet siden de første skildringer af diabetes.

Både hverdagen for diabetespatienter med type 1- og type 2-diabetes er drastisk forbedret, og fremtidsudsigterne for et langt og godt liv er forbedret betydeligt.

Jeg skriver disse indlæg, fordi jeg gerne selv vil lære mere om historien om diabetes, hvilken udvikling der er sket, og for at sætte diagnosen i perspektiv for både mig selv og for dig, der læser dette. I dette første indlæg, et historisk tilbageblik på diabetes, vil jeg tale om udviklingen fra år 1550 f.Kr. til 1900-tallet.

1550 f.Kr. til 1100

Den første gang, diabetes nævnes, er utroligt nok omkring 1550 f.Kr. I en papyrus fra Egypten omtales en sjælden sygdom, der bevirker, at patienterne urinerer ofte og taber sig hurtigt.

Diagnosen får sandsynligvis navnet 1300 år senere af Apollonius fra Memfis og betyder “at gå igennem”. Dette kommer af, at sygdommen bevirker, at patienten mister mere væske, end vedkommende kan konsumere.

Den græske læge Galen har en teori om, at diabetes er knyttet til nyrerne. Diabetes nævnes sjældent før 1025, hvor “The Canon of Medicine” publiceres.

Denne indeholder en beskrivelse af, hvordan personer med diabetes har sød urin, unormal appetit, seksuel dysfunktion og koldbrand. Omkring denne tid bliver det normalt for læger at undersøge urinen for farve, sedimenter og lugt for at finde ud af, hvad der er galt med en patient.

Der bliver til og med praktiseret smagning af urin for at stille en diagnose. Det er tilsyneladende sådan, diabetes får sit andet navn, “mellitus”, der betyder honning på latin, grundet urinens søde smag.

Det er på denne tid normalt, at grækerne anbefaler motion i form af ridning, vin og overspisning for at kompensere for tabt væske, sultediæt og en række former for “behandling” af diagnosen.

Først senere får man en inddeling af diabetes, og det fungerer som en fællesbetegnelse.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du glukagon – en tjekliste til pårørende

1700-1800

Den første indikation af, at der er to typer diabetes, kommer i slutningen af 1700-tallet. Matthew Dobson konstaterer, at den søde smag af urinen hos en person med diabetes kommer af en øget mængde sukker i urin og blod.

Derudover observerer han, at nogle omkommer inden for kort tid, mens andre lever meget længere. Den første forbindelse mellem diabetes, glykogen og forbrænding kommer, da Claude Bernard i 1800-tallet opdager et stof, der formes i leveren.

Noget, der viser sig at være den samme type sukker, der findes i urinen hos mennesker med diabetes. Det får navnet “glykogen”.

LÆS OGSÅ: Et kig ind i fremtiden: torsdag den 15. marts 2046

1800-1900

I løbet af 1800-tallet får man medicinske tests, der kan opdage overflødig sukker i urin. Endvidere opdager den franske læge Bouchardat, at en restriktiv diæt hjælper patienter, og kalorieindtag anses som en vigtig faktor.

I 1869 kommer opdagelsen, der viser, at bugspytkirtlen har to typer celler, hvor den ene udskiller små øer af celler.

På dette tidspunkt er det uvist, hvad funktionen af disse celler er. Vi ved i dag, at hver af disse øer består af fire typer celler. Tre af dem – alpha-, beta- og deltaceller – producerer vigtige hormoner. Den fjerde type er C-celler, som vi endnu er usikre på funktionen af.

Et vigtigt gennembrud kommer i 1889, da Oskar Minkowski og Joseph Von Mering fjerner bugspytkirtlen fra hunde og opdager, at de udvikler symptomerne på diabetes.

I del 2 får du information om udviklingen fra 1900-tallet og frem til nutiden.

Kilder:

www.japi.org
www.diabetes.co.uk
www.diabetes.org
www.britannica.com

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.