Hvordan blev insulin opdaget, og hvad kan vi forvente os af teknologien fremover? Historien om diabetes er lige så lang, som den er mærkværdig.

I forrige indlæg talte jeg om historien om diabetes fra år 1550 f.Kr. til 1900-tallet. I dette indlæg vil jeg tale om den utrolige udvikling, der er sket fra 1900-tallet til i dag. Lad os se på historien om diabetes gennem tiderne.

(Hvis du ikke har læst første del, kan du gøre det her).

Det tidlige 1900-tal

Sir Edward Albert Sharpley-Schafer og Jean de Meyer foreslår uafhængigt af hinanden navnet “insulin” efter at have studeret bugspytkirtlen. De har opdaget et stof, der produceres hos personer uden diabetes. Insulin er latin for “insula”, der betyder ø, og det menes, at navnet kommer fra de små øer af celler i bugspytkirtlen.

Stanley Rossiter Benedict udtænker en ny metode til at teste blodsukker. Denne går ud på, at man udsætter urin for en opløsning, som vil afgive en farveændring, hvis der er glukose i urinen.

Den første udgave af “The treatment of Diabetes Mellitus” publiceres af Elliott Joslin, og Dr. Fredrick Allen publicerer en bog med titlen “Total Dietary Restriction in the Treatment of Diabetes”.

Denne bog beskriver en række hændelser, hvor patienter med diabetes er blevet behandlet med “sultediæt”. Behandlinger hjælper med at forlænge livet for patienter med diabetes, men resulterer i, at mange af hans patienter dør af sult.

1920-1940

Fredrick Banting og Charles Best demonstrerer, at injektion af insulin i hunde, som har fået fjernet deres bugspytkirtel, sænker højt blodsukker. 14-årige Leonard Thompson er den første person, der behandles med insulin renset af James Collip.

I begyndelsen af det tyvende århundrede er den forventede levealder for et barn diagnosticeret med diabetes omkring et år, Leonard når at blive 27 år gammel.

I 1924 forventes det, at under 50 % af børn født af mødre med diabetes overlever. Prescillia White starter “Joslin Pregnancy Clinic” og formår i løbet af 50 år at øge overlevelsesraten til over 90 % hos sine patienter.

LÆS OGSÅ:  5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret

1940-1965

Behandling med insulin bliver bedre og bedre, og i 1945 har en nydiagnosticeret person en forventet levealder på 45 år, mens en 50-årig kan leve videre i 16 år. Det første overvågningssystem udvikles til sygehuse af Dr. Elliot Proctor Joslin og hans kolleger.

De indstifter også “The Victory medal award”. Denne tildeles personer, som lever med diabetes i 25 år uden at udvikle komplikationer relateret til nyrer, øjne eller blodårer.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide om insulinchok

1965-1990

Tests til måling af blodsukker og sukkerindhold i urinen bliver forbedret. Man får strips, som man kan påføre en bloddråbe i et minut for derefter at vaske blodet af og få en indikation af, hvordan blodsukkeret ligger i forhold til et farvespektrum.

De første bærbare blodsukkermålere udvikles i starten af 70’erne. Disse giver mulighed for hjemmetestning af blodsukker, men er store og kluntede. Derudover kommer den første insulinpumpe, opfundet af Dean Kamen.

Læger ved universitetet i Minnesota prøver den første transplantation af bugspytkirtlen for at helbrede type 1-diabetes. Man formår i disse år for første gang at producere syntetisk menneskeligt insulin.

I 80’erne får vi det første biosyntetiske menneskelige insulin Humulin. Dette bliver godkendt i flere lande. Fordelen ved denne type insulin er, at der er mindre sandsynlighed for allergiske reaktioner.

Det er også i strukturen identisk med menneskeligt insulin. Novo Nordisk lancerer den første insulinpen, der hedder NovoPen, i 1985.

1990 – nutid

Efter 90’erne sker der meget inden for behandlingen af diabetes. Medtronic lancerer den første insulinpumpe, der har hukommelse for bolus indstillet til måltider og udregning af total daglig dosis.

“The landmark Diabetes Control and Complications Trial” publiceres. Dette studie er pågået over 10 år og viser, at regelmæssig aktivitet og en god kost hjælper på diabeteskontrol og reducerer risikoen for senkomplikationer.

Humalog kommer i midten af 90’erne og er den første insulin, der indeholder aminosyrer og DNA-sekvenser, der ændrer, hvordan insulin bliver absorberet i kroppen.

The Edmonton Protocol er en kirurgisk procedure, der transplanterer øerne af celler i bugspytkirtlen. Denne bliver for første gang udført i 1999 på Alberta universitetssygehus. Interessen for denne type transplantationer stiger, efter at et studie, der undersøger syv patienter, som har gennemgået proceduren, bliver publiceret.

LÆS OGSÅ:  ABC’en for egenkontrol

Teknologiens muligheder

I 2013 får vi den første kunstige bugspytkirtel, som bruger teknologi fra insulinpumper og kontinuerlige blodsukkermålere. Såkaldte “closed loop”-systemer er stadig under udvikling, og det ser lovende ud for denne type teknologi i fremtiden.

Derudover kommer der det, Dr. Edward Damiano kalder “bro til en kur” i form af en bionisk bugspytkirtel, der leverer både insulin og glukagon hvert femte minut. Det kan blive interessant at se, hvordan denne type teknologi udvikler sig i fremtiden.

Ud over alt det, der er nævnt her, er der kommet forskellige typer teknologier inden for blodsukkermåling og insulinleverance. Der er også kommet en lang række insulintyper med forskellige aktivitetsprofiler.

Kilder:
www.diabetes.co.uk
www.diabetes.ca
www.healthline.com

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.