Inden for træning og fysisk aktivitet hører man ofte om motivationen til at blive ved. For at være vedholdende skal man være motiveret.

Hvad der motiverer os, er meget individuelt. Hvad der motiverer os, er heller ikke så vigtigt, så længe det kommer indefra og får os til at glæde os til at tage til træning. Det kan være at unde sig selv noget godt efter træningen; den dejlige følelse, når man lægger sig i sengen efter en lang dag og føler, at kroppen er blevet brugt, eller at man ser gode tal på blodsukkermåleren.

Uanset hvor man finder motivationen, er det vigtigt, at man er ærlig over for sig selv. Kommer motivationen til at træne indefra, eller skyldes det ydre pres fra omgivelserne? Et eksempel, jeg gerne vil nævne her, er, om man træner for at få et bedre helbred eller udelukkende for at forme kroppen på en bestemt måde. Disse to motivationsfaktorer kan være meget modstridende.

Find den rette motivation

Motivationen til at træne svinger. Der er ingen, som er motiveret et hundrede procent af tiden, og som elsker hver eneste træningspas. Jeg har i hvert fald til gode at møde sådan et menneske. Selv de mest ivrige fitnessentusiaster oplever indimellem, at motivationen daler, og har tunge dage, oftere end man skulle tro. Det er meget normalt at være ekstra motiveret i et par uger i begyndelsen af januar og i august/september efter at have hygget sig lidt mere i ferien. Ofte drejer denne motivation sig om at tabe de ekstra kilo, man bilder sig ind, at man har taget på på kort tid.

Og hvad gør man så, når kroppen har fået stabiliseret sig igen, og motivationen begynder at dale? Man må finde den virkelige motivation dybt inde i sig selv. Hvorfor vil man træne?

Dette er svært og noget, jeg selv har kæmpet med årevis. Da jeg holdt op med at dyrke idræt og begyndte at træne på egen hånd, var jeg ligesom de fleste andre i den yngre ende af aldersspektret. Jeg ville træne, fordi jeg ønskede at ligne en fitnessudøver med lav fedtprocent og store muskler. Efterhånden som årene går, og man bliver mere moden og får andre prioriteter i livet, forstår man, at dette hverken er særligt vigtigt eller giver en ret meget ekstra i dagligdagen.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Den gyldne balance

For at se ud på den måde, jeg ønskede, da jeg var 18-19-20 år gammel, kræver det en kæmpe indsats, som ikke harmonerer med hverken job, studier, socialt liv eller familieliv. I det øjeblik unge indser dette, holder mange af dem op med at træne eller falder i den klassiske fælde med yoyotræning, hvor man træner meget i perioder af året (som regel efter ferierne). 

Med andre ord bliver det svært at finde den gyldne balance og få skabt de vaner, der får en til at træne X antal dage om ugen resten af livet. Det handler ikke om at komme i form til sommeren eller en særlig lejlighed, men om at træne for at få det godt og være i tilstrækkelig god form til at mestre livet året rundt.

Den indre motivation

Det er her, at den indre motivation kommer i spil, og målet om at træne for helbredets skyld. Os, der har diabetes, er måske ekstra motiverede til at træne. Hvis man i stedet for at fokusere på de æstetiske forandringer, som kroppen opnår ved regelmæssig træning og sund kost, og i stedet bare lader kroppen ændre sig naturligt, som den nu engang gør, så ved vi, at det er meget lettere at tage vare på sin sygdom, fordi man finder en positiv balance mellem kost og motion.

Jeg siger på ingen måde, at det er nemt. Men jeg tror, at det bliver lidt nemmere, hvis man formår at flytte fokus væk fra, hvordan man ønsker, at kroppen skal se ud som et resultat af træningen, til hvordan man ønsker, at kroppen og organerne skal fungere som et resultat af træningen. Derudover spiller hovedet og kroppen sammen, når det gælder sundhedsperspektivet.

Et træningsregimen, hvor man ønsker at ligne en fitnessudøver, kræver, at man giver afkald på vanvittigt mange glæder, som kan være meget gavnlige ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. For eksempel et godt måltid, en god fest med venner, en familiefest eller andre sociale begivenheder. Det er på ingen måde godt for helbredet at isolere sig, fordi man ønsker at få fuldstændig kontrol over kost og motion i håb om at opnå drømmekroppen. At træne for helbredets skyld omfatter lidt af det hele.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver god sundhed en familieprioritet!

Flyt fokus

Det er ikke let at flytte fokus væk fra kroppen og udseendet og over på helbredet og for eksempel blodsukkeret. Især ikke for os unge. Som nævnt har jeg kæmpet med dette i mange år og kæmper med det den dag i dag. Når det er sagt, hjælper denne tanke mig på dage, hvor jeg føler, at motivationen mangler. På denne måde kan jeg føle, at jeg ved at tage til træning i det mindste gør noget godt for helbredet. Og måske får jeg bedre resultater ved næste HbA1c-kontrol, end hvis jeg hele tiden dropper træningen, fordi jeg er ikke er motiveret til at opbygge kroppen i en periode.

Af de mennesker, jeg møder og snakker med, når jeg er til træning, oplever jeg, at de, der har passeret de 30, er langt bedre til at finde den indre motivation og fokusere på, hvor meget energi træningen giver dem i løbet af dagen. At få energi er ofte også målet for disse mennesker. Det indebærer, at de ikke tager til træning for at give den hele armen, men afslutter træningspasset, mens de stadig har overskud og en god fornemmelse i kroppen.

Træning giver et boost

På den måde er det meget nemmere at motivere sig til næste træningspas, fordi man forbinder træning med noget, der giver et boost og er sjovt. Det, der kendetegner disse personer, er også, at de træner hele året frem for udelukkende at fokusere på krop, udseende, sommerkrop, slankekure og at træne kiloene væk. De andre typer ses som regel kun til træning i visse perioder af året.

Med andre ord er det langt bedre at give den 80 % resten af livet end at give den 100 % i nogle få korte perioder hvert år. For at opnå dette er man nødt til at have en indre motivation til at træne. Det tror jeg, at man får ved at fokusere på alle de positive sundhedsmæssige effekter, som en god træningsbalance giver.

LÆS OGSÅ: Sådan kan også du blive glad for fysisk aktivitet

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.