Hvis man har insulinafhængig diabetes, er det så at sige umuligt ikke at opleve insulinføling fra tid til anden.

Nogle er gode til at lytte til kroppens tidlige advarsler og registrere faresignalerne, før anfaldene, der skyldes lavt blodsukker, bliver både lange og kraftige. Andre kan derimod have svært ved at mærke symptomerne på føling. Det kan føre til en række farlige situationer og fysisk ubehag i timerne derefter. Selv ved jeg rigtig godt, hvornår blodsukkeret er ved at blive lavt, men jeg tilhører også dem, der oplever en masse “smerte” i kølvandet på kraftig insulinføling.

Fysiske reaktioner

Jeg har tidligere skrevet om, hvilket ubehag jeg mærker i kroppen, når blodsukkeret er alt for højt. Særligt i forbindelse med fysisk aktivitet er dette noget, der generer mig og går ud over både præstationsevnen og dagsformen, når det gælder eksempelvis træning. Man skulle måske tro, at dette er en form for ubehag, der sidder længere i kroppen end det ubehag, man kan opleve i forbindelse med insulinføling, særligt i betragtning af at det stort set altid er hurtigere at øge blodsukkeret end at sænke det på en forsvarlig måde. 

I løbet af årene med diabetes har jeg dog måttet erfare, hvilke reaktioner lavt blodsukker kan give i flere timer, også selvom man er hurtig til at få styr på insulinfølingen og vende tilbage til et stabilt niveau.

“Hverdagssmerter”

De fysiske reaktioner, jeg får, lader sjældent vente på sig. Og efter at have haft et kraftigt anfald af lavt blodsukker kan de faktisk vare så længe som resten af dagen, eller helt indtil jeg skal sove. Det første, jeg plejer at mærke, er en ekstrem træthed, når blodsukkeret begynder at stige og vende tilbage til et normalt niveau.

Det eneste, jeg har lyst til, er stort set at ligge ned og tage mig en lur. Eller bare falde i en dyb søvn og sove indtil næste dag. Desværre passer det sjældent med de daglige pligter. Derfor må jeg gang på gang kæmpe for at holde øjnene åbne og holde kroppen kørende. Fordi jeg har andre gøremål, der skal ordnes. At være træt og ikke have mulighed for at sove er faktisk noget af det værste, jeg kan opleve med hensyn til “hverdagssmerter”.

LÆS OGSÅ: Mennesker med diabetes kan forbedre deres helbred gennem kosten

Hovedpine og svimmelhed

Som om træthed og kraftig insulinføling ikke er slemt nok, er der også flere andre reaktioner, jeg plejer at få efterfølgende. Det mest symptomatiske, jeg tror, mange genkender, er hovedpine. Uden at have nogen medicinsk forklaring på, hvorfor man får hovedpine, forestiller jeg mig, at det har noget at gøre med det faktum, at hjernen også er afhængig af at få tilført glukose. Det får den ikke, når blodsukkeret er lavt.

Med hovedpine følger også gerne svimmelhed. Det føles ofte, som om jeg er fuldesyg, især fordi balanceevnen også kan blive svækket. Derudover bliver jeg også ekstremt kold, også selvom følingen opstår på en varm sommerdag. Måske skyldes det, at jeg sveder rigtig meget, når mit blodsukker bliver lavt, og at kroppen derfor reagerer ved at blive kold i timerne derefter.

Uanset hvad er det, der frister mest i sådanne situationer, at lægge sig ned med et tæppe omkring sig, indtil man falder i søvn. Efter sådan en omgang med mange reaktioner på lavt blodsukker er der næsten ikke noget bedre end at lægge sig ned og slappe af. Af og til kan hele processen føles som en rigtig omgang feber.

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Stærkere reaktioner jo sjældnere jeg har føling

Det er ved at være nogle år siden, at jeg mærkede, at jeg holdt op med at danne insulin. Og reguleringen af blodsukker blev langt vanskeligere og mere kompliceret. I de år, hvor jeg selv dannede insulin, havde jeg en meget lavt HbA1c og kæmpede meget med hyppige insulinfølinger. Det interessante er, at selv om følingerne var meget kraftige dengang, er det først i de senere år, at jeg har oplevet de nævnte fysiske gener efter anfald af lavt blodsukker.

Jeg har ganske enkelt fået stærkere reaktioner efter en insulinføling, jo sjældnere jeg har kraftige følinger. Hvorfor det opleves sådan, er svært at svare på, men jeg har under alle omstændigheder lært, at kroppen er ekstremt tilpasningsdygtig. Det kan jo faktisk tænkes, at den var så vant til at have lavt blodsukker i en periode, at den ikke reagerede med særlig meget ubehag. Uanset hvad, er det svært at sige, hvad der er værst.

Er det at have hyppige følinger, som går over i løbet af få minutter, eller er det at opleve kraftige følinger meget sjældent, hvor man ender med at føle sig som et spøgelse med alt, hvad det indebærer i timevis bagefter? Det kan jeg faktisk ikke vælge mellem. Men at man kunne have levet et liv med diabetes, hvor man oplevede føling fra tid til anden uden at få så mange fysiske reaktioner efterfølgende, ville helt klart have været at foretrække.

Ubehagelige eftervirkninger

At have lavt blodsukker, hvilket i sig selv kan gøre nok så ondt, er ikke det eneste, os med insulinafhængig diabetes skal kæmpe med. Ubehagelige eftervirkninger i flere timer efter kan også være udfordringer, man skal tage med i betragtning, når man lever med diabetes. Jeg tror, at det er en god idé at være bevidst om, at man ikke fungerer helt optimalt i timerne efter et fald i blodsukkeret. Så det kan være godt at sænke ambitionsniveauet lidt resten af dagen, uanset hvilke opgaver der ligger og venter. Det er ekstra udfordringer, vi med diabetes bare må acceptere, at vi har sammenlignet med et “almindeligt sundt menneske”.

Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der reagerer på insulinfølinger ud over ubehaget ved at have lavt blodsukker isoleret set. Hvilket fysisk ubehag mærker du efter insulinføling?

LÆS OGSÅ: Bedre søvn med et stabilt blodsukker

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.