Læsernes historierLev med diabetes

Hverdagen med diabetes efter genåbningen af samfundet

Udgivet for første gang: 29.05.22
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Kristi Herje Haga
Skrevet af: Kristi Herje Haga

Kristi har haft diabetes siden 2006. Hun er mor til to drenge - Oliver (født i 2004) og Martinus (født i 2009). Kristus skriver ofte om
hvordan motion og diæt påvirker hendes håndtering af diabetes positivt.

Endelig kan vi begynde at leve mere normalt igen. Men hverdagen har ændret sig efter de sidste to år. Hvordan bliver hverdagen med diabetes efter pandemien?

Jeg har arbejdet hjemmefra i to år, og mine vaner har stille og roligt ændret sig. Nu skal jeg tilbage til en ny hverdag uden pandemi, men jeg tror ikke, at den bliver ligesom før.  Meget har ændret sig, og jeg har haft andre udfordringer og oplevelser i forbindelse med min diabetes.

Annonce

Hjemmekontor

Hjemmekontoret har været meget gavnligt for mit blodsukker. At slippe for den stress, det er at komme afsted om morgenen og bruge næsten en time til og fra arbejde, har gjort, at jeg har fået et mere stabilt blodsukker. Særligt om morgenen og inden fyraften. Det er en af årsagerne til, at jeg har bedt min arbejdsgiver om at få lov til at fortsætte med hjemmekontor tre dage om ugen. Jeg bliver også mindre træt på hjemmekontoret, fordi stressfaktoren ved at komme afsted om morgenen og pendle til arbejde er væk.

For mig vil det være den perfekte kombination mellem at være på kontoret og arbejde hjemme. Hjemme får jeg mere arbejdsro og har styr på blodsukkeret, og på kontoret kan jeg være social med kolleger og deltage i fysiske møder. Jeg håber, at dette vil give et fortsat stabilt blodsukker, som ikke er på bekostning af mine arbejdsopgaver eller social omgang med kollegerne.

LÆS OGSÅ: Tag de sunde madvalg

Træning

Før pandemien plejede jeg at træne om morgenen, inden jeg vækkede børnene. Det har der desværre ikke været så meget af de sidste to år. At træne om morgenen er med til at holde blodsukkeret stabilt i løbet af dagen. Hvis jeg træner om aftenen, er der stor sandsynlighed for, at jeg får lavt blodsukker om natten. Jeg har lyst til at genoptage morgentræningen. Særligt de dage, hvor jeg er på kontoret og er mere træt, når jeg kommer hjem, og måske ikke orker at træne. Hvis jeg har hjemmekontor, kan jeg klemme et træningspas ind i frokostpausen og i stedet arbejde lidt længere. Min filosofi er at træne lidt hver dag, gerne intensivt, for at få et stabilt blodsukker.

LÆS OGSÅ: På dårlige dage skal vi huske på de gode

Madvaner

Jeg tog hele otte kilo på under pandemien. Jeg spiser, når jeg er stresset og bekymret, og det har jeg været en del. Nu er jeg kommet af med fem af kiloene, og det er jeg tilfreds med. Hjemmekontoret giver konstant adgang til mad, og der er mange fristelser. I forhold til blodsukkeret har dette desværre ikke altid været lige gunstigt.

Småspisning er ikke godt og kan give ustabilt blodsukker og mindre appetit til hovedmåltiderne. Det vil jeg gerne sætte en stopper for, selvom jeg stadig er meget på hjemmekontoret. Derfor er jeg begyndt at planlægge mine måltider godt de dage, hvor jeg arbejder hjemme. Jeg planlægger gerne et par dage frem med god, sund og nærende mad og har ikke usund mad i skabene i ugedagene.

Hvilke vaner fra pandemien tager du med i den nye hverdag?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver god sundhed en familieprioritet!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev