Komplet sundhedstjek
Udgivet for første gang: 04.12.22En, vi kender, fortalte os om et privat tilbud, hvor hele kroppen gennemgås med ultralyd. På denne måde kan lægen tjekke alt fra prostata og indre organer til vigtige blodkar. For mig, der har type 2-diabetes, var det rart at få dette tjekket.
Selve undersøgelsen var ret hurtigt overstået, til trods for at alt blev grundigt tjekket. Alt foregår på ydersiden af kroppen, og det er hverken smertefuldt eller ubehageligt på nogen måde.
Der skal følges op på mig
Både min kone og jeg fik et komplet tjek, og vi var trygge ved lægen, som var specialist i radiologi og meget professionel. Min kone blev ret hurtigt tjekket og havde intet, der skulle følges op på. Jeg fik derimod at vide, at jeg havde “plak” eller såkaldte forkalkninger i nogle af de vigtige blodårer.
Dette udgør ingen umiddelbar fare, men det skulle undersøges nærmere af en hjertespecialist. Vi med type 2-diabetes er jo generelt mere tilbøjelige til at få hjerte-kar-sygdom.* Derfor er det betryggende, at det nu er blevet opdaget, og at der bliver fulgt op på det. Jeg fandt desuden ud af, at jeg kunne bruge det private gennem min sundhedsforsikring – og dermed kan komme i gang med behandlingen næsten med det samme.
LÆS OGSÅ: At være gæst med diabetes type 2
Glad for, at det ikke var værre
Samtidig er jeg glad for, at der ikke blev opdaget noget mere alvorligt. Lægen, der undersøgte os, kunne blandt andet fortælle, at ud af 3.000 patienter, han havde undersøgt i det forgangne år, havde han fundet 100 tilfælde af kræft. Dette understreger jo, hvor vigtigt det er at være lidt forsigtig og tage sig tid til at få et ekstra sundhedstjek. Uanset om man har diabetes eller ej.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker alkohol diabetes
*Kilde: https://www.legeforeningen.no/contentassets/3b48d01fe42340b7b4580d4e49aea3c0/hjerteforum-2.2021-8-diabetes-mellitus-og-hjerte-karsykdommer-bor-kardiologer-overta-behandling.pdf
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.