At rejse alene, når jeg flyver, er lidt utrygt. Der er kun fremmede omkring mig, og min diabetes skal ofte passes ekstra meget, så jeg ikke får lavt blodsukker.

Sidste weekend var jeg sydpå for at deltage i et arrangement. Jeg rejste alene. Der er altid mange ting, jeg skal være opmærksom på forud for en flyvetur, uanset om jeg rejser alene eller ej. Jeg er nødt til at planlægge grundigt for at undgå lavt blodsukker.

Aktivitetstilstand

Hvad der er årsagen til, at jeg ofte får lavt blodsukker, er jeg ikke sikker på, men jeg gætter på, at stress, en smule flyskræk, mange mennesker samt spænding og glæde over turen er nogle af årsagerne, uden at jeg ved det med sikkerhed. Jeg indstiller altid pumpen til “aktivitetstilstand” forud for en flyvetur.

LÆS OGSÅ: På dårlige dage skal vi huske på de gode

Goodie bag

Når jeg er kommet igennem sikkerhedskontrollen, forsøger jeg at finde sukkerholdige drikke, måske en banan eller noget andet samt vand. Det er en slags “goodie bag”. Når dette er skaffet, skal jeg bare tjekke, hvilken gate jeg skal flyve fra, og derefter finde baren for at fjerne den værste flyskræk med et glas vin. 

Katastrofetanker

Ideelt set er dette den perfekte start på en flyvetur, men når jeg tænker over det, føler jeg mig ofte stresset, når jeg rejser alene. Katastrofetankerne sidder dog i baghovedet. Hvad nu hvis jeg får alvorlig insulinføling? Hvad nu hvis jeg får brug for hjælp? Hvad nu hvis … Men turen sydpå gik fint, og blodsukkeret holdt sig eksemplarisk, fordi jeg var meget omhyggelig med at putte lidt ekstra i munden undervejs.

En lille fejl

Turen hjem nordpå efter en weekend med en masse gode minder, gode stunder og en lidt træt krop bød på flere udfordringer end turen sydpå. Det startede egentlig ganske fint. Mit blodsukker var så højt, at jeg valgte ikke at sætte pumpen i “aktivitetstilstand”, fordi jeg tænkte, at pumpen kunne fikse det høje blodsukker. En lille fejlvurdering måske?

Læs også: Alt kan lade sig gøre selvom du har diabetes

Allergisk over for lufthavne?

Det er underligt. Så snart jeg var kommet ind i lufthavnen og var kommet gennem sikkerhedskontrollen, fik jeg det lidt underligt. Jo, blodsukkeret var hurtigt på vej nedad! Det ville aldrig være sket på denne måde, hvis det ikke var, fordi jeg var på tur. Min diabetes opfører sig “allergisk” over for lufthavne!

Håber på det bedste

Jeg fandt en plads i hvileområdet efter at have været i kiosken for at få en ny “goodie bag”. Mit blodsukker var stadig på vej ned, så det var bare at sætte sig til rette, få noget i sig og håbe på det bedste. Det blev langtrukkent. Det stod klart, at her skulle jeg mærke, at jeg rejste alene.

Lidt bittert

Og da bliver jeg lidt bitter – bitter over, at jeg ved, hvor meget lettere det ville være, hvis jeg ikke havde diabetes. Dette skyldes, at jeg har levet næsten lige så længe uden diabetes som med. Jeg tænker ofte på, hvor let alting ville være, hvis jeg ikke havde diabetes – så meget mere “chill”, som de unge siger.

At komme ud af egen komfortzone skaber mestring

Heldigvis gik det også fint denne gang, selvom jeg træder ud af min komfortzone, når jeg rejser alene. Jeg har kun godt af disse udfordringer, hvor jeg mærker angsten for at få insulinføling og samtidig overvinder den og får en stor mestringsfølelse, fordi alt er gået godt, selvom jeg må planlægge ekstra godt.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du glukagon – en tjekliste til pårørende

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.