Gennem en del år har jeg forsøgt at finde ud af det med kost, diabetes og vægttab. Sidste forår blev min mand og jeg enige om, at vi ville foretage en ændring af vores livsstil. Denne gang virker det som om, at jeg har fundet en bæredygtig livsstilsændring.

Ofte er det lykkedes mig at tabe mig, hvorefter jeg tager på igen efter kort tid. Jeg har været restriktiv, gået lidt amok, og periodevis også levet godt med en god balance mellem at hygge sig og være fornuftig. Alligevel har jeg aldrig rigtigt fundet mig til rette med, hvordan jeg spiser sundt og godt.

Sidste forår blev min mand og jeg enige om, at vi ville foretage en ændring af vores livsstil. Vi fik en online coach, og fik tilpasset vores kost og træning efter vores individuelle behov og ønsker. Det var en rigtig god beslutning!

LÆS OGSÅ: Hvordan får man sat struktur på motionen?

Jeg vil ikke gå rundt og være sulten

Alle de gange, jeg tidligere har forsøgt at tabe mig, ændre vaner og ændre min kost, har jeg vist ikke rigtig været det rette sted i mit liv. Der kommer selvfølgelig aldrig et tidspunkt, der er det rigtige, men jeg tror heller ikke, at jeg har været klar mentalt. Nu er jeg et godt sted i livet.

Jeg har etableret mig med mand, børn og hus. Jeg nyder tilværelsen, og livet føles godt. Jeg har fået en masse viden om træning og kost, og ved hvad der fungerer for mig. Selvfølgelig er der ofte en stor forskel mellem teori og praksis. Selvom man ved, hvad der er godt, er det ikke altid nemt at gennemføre det i praksis.

En af mine udfordringer er, at jeg ikke kan lide følelsen af at være sulten. Jeg er også afhængig af at spise regelmæssigt, for at kunne regulere mit blodsukker. Jeg er nærmest bange for at blive sulten, og synes det er svært at vide, hvilken mængde mad, der er passende. Derfor har det været utroligt gavnligt for mig at få en skræddersyet plan, hvor jeg ved, at jeg får det, jeg har brug for. Jeg vil ikke være sulten, og har heller ikke været det.

Det kan dog nogle gange være svært at skelne mellem, hvad der er fysisk sult, og hvilke andre faktorer, der ellers kan gøre, at man får lyst til noget at spise. Nu ved jeg, at jeg har spist tilstrækkeligt, og har fået det, jeg har brug for.

LÆS OGSÅ: Det hårde arbejde bag et perfekt langtidsblodsukker

Har prøvet og fejlet nogle gange

Maden har altid været en udfordring for mig, og jeg tror på, at det er hænger sammen med min diabetes. Det har gjort mine tanker omkring mad mere komplicerede. De to ting er så tæt forbundet og påvirker hinanden. Jeg har flere gange tidligere fulgt skræddersyede kostplaner, konsulteret en ernæringsekspert og selv forsøgt at finde den gyldne balance, hvor der ikke er “ja og nej-mad”. I perioder er jeg lykkedes med det.

Jeg kan huske, at jeg kastede mig ud i et program, der var udarbejdet af træningscenteret. Det var effektivt, og jeg tabte mig mange kilo. Den dag i dag kan jeg se, at det ikke var nogen sund tilgang til mad, og føler egentlig ikke, at det var en opgave for et træningscenter. Det gik ud på, at man skulle indtage forskellige pulvere, der ville sætte gang i forskellige processer i kroppen, samt kun at spise fisk, kød, æg og fedtfattig yoghurt i en måned. Det er ikke så sært, at jeg tabte mig, men det er ikke en bæredygtig måde at leve på.

Efter en måneds tid faldt jeg tilbage i de gamle vaner. Så hvad er anderledes denne gang?

Det er motiverende at ændre livsstil sammen med min mand

Som nævnt tror jeg, at der, hvor jeg er i livet nu, gør at tidspunktet for at lave en forandring nu betyder en større chance for, at den bliver varig. Jeg er mor, og det giver mig endnu større motivation til at holde mig i form og spise sundt. Jeg vil gerne have overskud og energi til at følge mit barn på vej, samtidig med at jeg kan se, hvor vigtigt det er, at vi som forældre er rollemodeller, når det gælder vore børns mad og aktiviteter.

Det, at min mand og jeg gør det sammen, betyder at processen er blevet meget mere motiverende. Vi støtter hinanden, og det er motiverende at se de resultater, vi begge har opnået.

For mit eget vedkommende er jeg glad for at have tabt et par kilo. Ikke mindst har jeg lært meget mere om kost. Jeg har virkelig fået sat træningen i system, jeg har forøget min styrke, sat nye personlige rekorder og opnået synlige resultater. Jeg har også fundet glæden ved at løbe. Jeg troede ikke, jeg var en løber, men nu løber jeg fast to gange ugentligt. Det er blevet noget, jeg glæder mig til, og især synes jeg den faste løbetur i weekenden med min mand og vores 1-årige i baby-joggeren er en dejlig aktivitet.

Jeg troede aldrig, jeg skulle eje en baby-jogger, og slet ikke at vi skulle løbe 10 kilometer i weekenden som par, med baby-joggeren imellem os. Men sådan er det blevet, og vi har begge bevaret de gode vaner med aktivitet og motion, som vi begyndte med for flere måneder siden. Nu tror og håber jeg på, at det vil give os begge en varig forandring.

LÆS OGSÅ: På dårlige dage skal vi huske på de gode

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.