Jeg interesserer mig for min kost, men har af og til haft følelsen af, at jeg ikke spiser “godt nok”. Ifølge alle opslagene på de sociale medier om højt forarbejdede fødevarer og tilkendegivelser af, at kostrådene ikke er sundhedsfremmende, føler jeg mig igen stresset over, hvad os med diabetes egentlig bør spise.

Diæter, trends og forskellige meninger om, hvad der er godt at spise, er ikke et nyt fænomen. Den seneste tid har jeg dog følt, at diskussionen er blevet mere tilspidset, og at der er mange som har forskellige meninger om, hvad vi bør spise. For mit vedkommende har det ført til ny viden, men også en del tanker og bekymringer.

Jeg har selv bevidst søgt efter denne information, som kan findes på sociale medier, i nyhedsartikler og også i bøger. Kost er noget, der interesserer mig, og jeg følger mange profiler på sociale medier, der giver information om kost. Jeg interesserer mig for emnet og vil gerne spise sundt. Men hvad er det?

Jeg har selv prøvet mange forskellige tilgange til mad. Jeg har udeladt madvarer, overspist i smug og har i perioder fundet den såkaldte balance. Alligevel har jeg aldrig rigtigt affundet mig med, at den måde, jeg spiser på, er god nok. Disse tanker og bekymringer er eskaleret igen på det seneste efter adskillige opslag på sociale medier om højt forarbejdede fødevarer og tilkendegivelser af, at de norske kostråd ikke er sundhedsfremmende.

LÆS OGSÅ: 5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret

Jeg er bekymret for, om jeg spiser for mange højt forarbejdede fødevarer

Jeg er personligt et morgenmadsmenneske. Jeg spiser omtrent hver fjerde time, hvilket svarer til ca. 4 gange om dagen. Jeg har fundet ud af, at det er nemmere at regulere blodsukkeret, når man spiser med jævne mellemrum. Derudover forsøger jeg at vælge fedtfattige mejeriprodukter og magert kød, som er i tråd med de norske kostråd. Helt ærligt er jeg nok lidt bange for, at der er for meget fedt og tænkte, at man tager på af det.

Jeg har spist kunstige sødemidler helt uden at tænke over, om det er skadeligt. Jeg har tænkt, at madvarer med kunstige sødemidler er et godt alternativ, især for mig, der har diabetes. Jeg spiser også meget mad, der er defineret som “højt forarbejdedet”. Den seneste tid er det noget, jeg har bekymret mig meget over. Sideløbende hører man megen snak om at faste, udskyde eller springe morgenmaden over, og at man skal spise 1-2 store måltider fremfor flere små. Jeg tror, at det bliver svært for mig.

Når sandheden skal frem, fortæller de, der udtrykker disse holdninger også, at man skal tage højde for, om man lider af sygdomme osv. Dette giver mig dog mange tanker og bekymringer.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man sat struktur på motionen?

Hvordan finder man balancen mellem mange forskellige råd og holdninger

Jeg synes, det er svært at tage det roligt og finde den rigtige tilgang til mad, når der er så mange forskellige meninger. For eksempel har jeg for nylig læst en nyhedsartikel på sociale medier om, at kunstige sødemidler i form af aspartam kan forårsage kræft. Det skal siges, at der efterfølgende er kommet flere mere nuancerede nyhedsartikler om dette emne. Alligevel synes jeg det er skræmmende, fordi jeg drikker mange sukkerfri sodavand og produkter med kunstige sødemidler.

På den anden side er der profiler på sociale medier og i medierne, der præsenterer mig for kost, der består af en masse højt forarbejdede fødevarer, kunstige sødemidler osv. De ser tilsyneladende også sunde og friske ud? Kan begge dele være rigtige? Igen handler det nok om at finde en balance. Jeg synes dog, det kan være svært at finde ud af, hvad denne balance er.

Jeg vil ikke ignorere denne information, og jeg tænker, at der er megen vigtig læring og viden at hente i debatten. På det seneste har jeg dog følt, at det er blevet lidt for meget, og at jeg har brugt for meget tid på det. Jeg har derfor følt mig nødsaget til at gøre nogle tiltag for at mindske mine tanker og bekymringer omkring mad, og dem vil jeg fortælle mere om i næste indlæg.

LÆS OGSÅ: En bæredygtig livsstilsændring

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.