Jeg var for nylig til den årlige diabeteskontrol hos lægen på sygehuset. Min erfaring med læger er meget forskellig, når det gælder diabetesbehandling. Jeg har desværre oplevet, at mange læger ikke har et særligt godt kendskab til diabetes. Denne gang blev jeg derimod utroligt positivt overrasket!

Jeg kan huske, at lægen ved min sidste årlige kontrol på dette sygehus kun fokuserede på komplikationerne ved diabetes og om hvor alvorlig sygdommen er. Også selvom mine blodprøver var fine og jeg får den rette mængde insulin. Jeg kan huske, at det var en dårlig oplevelse og at jeg bad om at få en anden læge næste gang.

Det er nogle år siden, at jeg sidst var på dette sygehus, da jeg har haft bopæl et andet sted i et par år. Jeg var derfor utroligt spændt på, hvordan jeg ville opleve det denne gang.

Har mødt læger med stor mangel på viden

Jeg har haft mange gode erfaringer med læger og sundhedspersonale, men der er også en del dårlige. En oplevelse, jeg husker tydeligt, er noget, min praktiserende læge spurgte om, da jeg havde en tid hos ham for noget, der ikke var relateret til diabetes. Alligevel begyndte min læge at spørge ind til min diabetes, og han var nysgerrig efter at vide, om jeg af og til havde symptomer. Da fik jeg en håbløs fornemmelse, og orkede ikke at tale mere med ham om det. Det var jo ikke derfor, at jeg var der.

Det er selvfølgelig positivt, at lægen var interesseret og nysgerrig, men når der er så stor mangel på viden omkring diabetes, følte jeg ikke, at jeg havde overskuddet til at begynde at belære ham om det.

Jeg har forståelse for, at den praktiserende læge ikke har diabetes som sit speciale, og at de skal kunne lidt af hvert. Alligevel synes jeg, at det er chokerende, hvor lidt kendskab nogle af dem har til helt grundlæggende ting ved diabetes.

Jeg kan også huske, at jeg ved den årlige kontrol på et andet sygehus, kom ind til en læge på klinikken for diabetes. Jeg havde det lidt svært med min diabetes på det tidspunkt, og nævnte det for lægen. Jeg endte med at blive meget ked af det og græde, og jeg fik svært ved at tale om det. Lægen blev helt paf over min reaktion, og løb ud for at hente en diabetessygeplejerske. Hun håndterede det heldigvis rigtigt godt og har sikkert oplevet lignende reaktioner med andre diabetespatienter.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har jeg pludselig brug for mindre insulin?

Endelig en positiv oplevelse ved den årlige kontrol hos lægen

Men tilbage til den årlige kontrol hos lægen. Som sagt var jeg spændt på, hvordan det ville forløbe, og jeg må indrømme, at jeg gik ind ad døren med en vis skepsis. Det skulle vise sig at være helt unødvendigt. Her mødte jeg en utrolig rar og dygtig læge. Han udførte alle de rutinemæssige undersøgelser, og stillede mig relevante spørgsmål omkring min diabetes og generelle sundhed.

Jeg blev også overrasket over, at han var godt opdateret og interesseret i behandlingsudstyr indenfor diabetes. Han spurgte, hvilket slags udstyr jeg brugte, og da jeg fortalte ham det, sagde han, at han gerne ville have, at jeg fik den nyeste version. Jeg endte med at få en ny insulinpumpe og tilbuddet om at skifte til en anden kontinuerlig blodsukkermåler, hvis jeg ikke var tilfreds med den, jeg havde. Det er jeg for øvrigt, så jeg vil ikke skifte til en ny.

Alt i alt havde jeg en rigtig positiv oplevelse ved den årlige kontrol hos denne læge, så nu er der ingen grund til at være nervøs næste gang.

LÆS OGSÅ: Diabetes og krop, mad og insulin

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.