Det første møde med et blodsukkerapparat
Udgivet for første gang: 20.06.24
Vi har alle været der – på sygehuset med vores første blodsukkerapparat i hånden. Hvordan i alverden fungerer dette?
Da jeg blev indlagt på sygehuset efter at have fået konstateret type 1-diabetes, skulle jeg hente mit første blodsukkerapparat fra sygehusapoteket. Der var ingen vejledninger om, hvilket blodsukkerapparat jeg skulle hente. Selv anede jeg det ikke. Farmaceuterne gav mig et apparat, som de mente var populært og nemt at bruge.
Da jeg kom tilbage til den afdeling, der skulle give mig oplæring i blodsukkerapparatet, var der ingen oplæring. Sygeplejersken gav udryk for, at personen aldrig før havde set et sådant blodsukkerapparat. Jeg fik besked på at sætte mig ind i brugsanvisningen, så ville personen vende tilbage efter tredive minutter.
LÆS OGSÅ: Er det svært at måle dig selv hvor og når som helst med dit blodsukkerapparat?
Skal fingerprikkeren være sådan?
Da jeg havde fået en lille smule styr på apparatet, monteret testkassetten og fået lancetten (nålen) ind i fingerprikkeren, kom sygeplejersken tilbage. Alt var klart til at måle blodsukker for første gang, helt på egen hånd.
Der var bare ét problem. Fingerprikkeren sad jo fast i blodsukkerapparatet! Det var helt umuligt at holde den korrekt og samtidig kunne stikke sig selv, når den sad fast på den måde. «Skal den virkelig være sådan», spurgte jeg sygeplejersken foran mig. «Ja ja, det skal den nok. Det skal du nok vænne dig til», var svaret.
Efter at have fået hjælp af min far til at holde blodsukkerapparatet, mens jeg stak mig i fingeren, forstod jeg, at dette ikke kunne være den rigtige måde at gøre det på. På bagsiden fandt jeg en knap til at tage fingerprikkeren af apparatet, så det blev nemmere at bruge.
LÆS OGSÅ: Kan jeg stole på resultaterne fra mit blodsukkerapparat?
Har brug for et kompetenceløft
Set i bakspejlet er det sjovt at tænke på, hvor avanceret det hele virkede, men sådan er det jo tit med nye ting. Dertil er det jo en belastning for kroppen at få type 1-diabetes. Og det kan måske virke lidt skræmmende og stressende at skulle stikke sig i fingeren helt på egen hånd for første gang.
Det er ikke let at tænke klart i en sådan situation. Derfor synes jeg, det er ærgerligt, at der ikke bruges ét specifikt blodsukkerapparat for nybegyndere, og at sygeplejerskerne ikke selv er oplært i et blodsukkerapparat, der er rettet mod private brugere. På den måde kunne det første møde med et blodsukkerapparat være blevet lidt mindre forvirrende for en helt ny bruger.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.
