Lev med diabetesProdukt

Accu-Chek Solo mikropumpesystem tager patch-pumpen til det næste niveau

Udgivet for første gang: 11.09.20
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Stine Helén Tunstrøm
Skrevet af: Stine Helén Tunstrøm

Journalist og redaktør

En insulinpumpe skal være fleksibel og tilpasse sig dig og din hverdag – så den skal være lille og praktisk i brug. Derfor har Roche Diabetes Care udviklet mikropumpesystemet Accu-Chek Solo, som er skræddersyet til dig og dine behov.

Annonce

Skrevet af Stine Helén Tunstrøm, Redaktør

Accu-Chek Solo er slangeløs og modulært opbygget. Det vil sige, at de forskellige dele kan udskiftes uafhængigt af hinanden og efter behov, i stedet for at smide alt ud på én gang.

– Med Accu-Chek Solo har vi taget patch-pumpen til det næste niveau. Den er lille og diskret, har flere funktioner – bl.a. bolusknapper på selve pumpen. Alt i alt er den mere brugervenlig og praktisk, siger Jeanette Myhre, Product Manager hos Roche Diabetes Care.

Pumpen består af fem dele, hvoraf nogle er til engangsbrug, og andre kan genbruges. Den består af et reservoir på 2 ml, en fjernbetjening, en selvklæbende pumpeholder, som holder kanylen og klæbes på kroppen, en pumpebase samt en indføringsenhed, som nemt kan tages af og på efter behov.

– Det er en mikropumpe, hvor selve pumpebasen holder op til 4 måneder, hvilket gør, at man undgår insulinspild. Den er modulært opbygget, noget som giver både mere fleksibilitet for brugeren og en samfundsmæssig gevinst, eftersom man kun skal udskifte enkelte komponenter, fortæller hun.

Infusionssættet skal skiftes hver tredje dag, men reservoiret, som indeholder 200 enheder, kan bruges i op til 4 dage, inden det skal skiftes.

Reservoiret har derudover en stor fordel, nemlig at det er gennemsigtigt. Det betyder, at du nemt kan se, hvor meget insulin der er tilbage, og du kan se, om der er luftbobler. Den store fare ved luftbobler er, at du ikke får den mængde insulin, der er nødvendigt for dig.

Kan tages af og på – enkelt og praktisk for dig

– Den vigtigste fordel ved, at pumpen er modulært opbygget, er fleksibilitet for brugeren. Den er meget brugervenlig, eftersom du kun skal udskifte dele, når det er nødvendigt. For eksempel hvis der ikke er mere insulin – så skal du kun skifte reservoiret og ikke hele pumpen, forklarer Myhre.

Pumpen kan derfor let tages af, når det passer dig – for eksempel hvis du skal motionere eller have udført røntgen/MR – og derefter sættes på igen. Det gavner miljøet, og det sparer penge, så derfor har den også en samfundsøkonomisk fordel.

LÆS OGSÅ: Sådan lykkes du med struktureret blodsukkermåling

Har både fjernbetjening og hurtigbolusknapper

Fjernbetjeningen har en integreret bolusberegner og blodsukkerapparat, og en berøringsskærm, der fungerer på samme måde, som vi kender det fra smartphones. Den kommunikerer med mikropumpen ved hjælp af trådløs Bluetooth-teknologi. Men mikropumpen har også en anden smart funktion, som kan være nyttig i nødstilfælde.

Lad os forestille os, at du glemmer fjernbetjeningen derhjemmer, eller du er om bord på et fly, og du har sat fjernbetjeningen i flytilstand, så du ikke kan bruge den til at dosere din insulin. På Accu-Chek Solo er dette potentielle problem løst ved hjælp af hurtigbolusknapperne på selve pumpen. Det gør det muligt at tilføre insulin uden brug af fjernbetjeningen.

Accu-Chek Solo mikropumpesystem
Foto: Ben van Skyhawk.

Mikropumpen har 3 forskellige bolustyper: Standard, udvidet og multiwave, og bolusdosen kan programmeres med selvdefinerede trinværdier.

Hvornår bliver mikropumpen tilgængelig?

Accu-Chek Solo blev lanceret i Europa sidste år og bliver løbende tilgængelig i flere og flere lande.
Solo er nu tilgængelig i Danmark i et begrænset antal.

Vi ser frem til, at de første diabetikere i Danmark får muligheden for at få Roches nye slangeløse Solo mikropumpe, siger Jeanette Myhre, Product Manager i Roche Diabetes Care, til Os Med Diabetes.

LÆS OGSÅ: mySugr – dette er den bedste app, jeg har kunnet finde

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce