Alene på en øde ø
Udgivet for første gang: 24.04.15 | Sidst redigeret: 15.02.21Jeg har med interesse læst tips fra læserne. Det er en stor hjælp at vide, hvordan andre styrer deres blodsukker på lange flyture og holder insulinen kold, når de befinder sig i troperne eller på en øde ø.
Men jeg har brug for flere tips. Min kæreste og jeg har ofte talt om, at vi absolut ikke kunne overleve på en øde ø uden insulin, blodsukkerapparat og madpakker.
Fortabt
Nu har vi ingen planer om at styrte ned på en øde ø, men det er utrygt at føle, at vi må give fortabt, hvis vi ikke befinder os i trygge, vante rammer.
Vi ville uden tvivl være de første, der blev stemt hjem i ø-rådet i Robinson Ekspeditionen for at være de svageste led. Da jeg også lider af vandskræk og araknofobi, ville mine dage i tv-programmet for alvor være talte.
LÆS OGSÅ: Stil krav til din egen sundhed!
Seje diabetikere
Men efter at have læst om seje diabetikere, der cykler i bjerge og vandrer i fjelde, har jeg fået blod på tanden. Måske kan jeg også bevæge mig ud i mere eksotiske egne af verden, selv om jeg har diabetes. De tips, jeg nu efterlyser fra jer andre, er, hvordan jeg kan kende en anden diabetiker, hvis jeg støder på en ude i junglen?
Det er skønt, at diabetikere kan udholde de samme strabadser som raske og hverken ser syge eller svagelige ud. Men skal vi så have et særligt håndtegn eller kodeord for at give os til kende, så vi kan bytte druesukker? Jeg vil også gerne vide, hvordan man undgår at blive stemt hjem fra de der ø-råd?
LÆS OGSÅ: Derfor har jeg altid ekstra diabetesudstyr med mig
Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.
Tekst: Britt Nørbak · Foto: iStock
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.