Mad

Asiatisk salat med tofu og jordnøddesauce

Udgivet for første gang: 07.07.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Hanna Fjeldheim Dale
Skrevet af: Hanna Fjeldheim Dale

Hanna Fjeldheim Dale blogger om mad på www.happyfoodstories.com og arbejder som klinisk ernæringsekspert. Hanna ønsker at inspirere med sund, farverig og enkel mad, der glæder både krop, mave og sind.

Kulhydrater per portion: 65 gram
Fibre: 15 gram

Denne skål er propfyldt med god næring og er et rigtig godt alternativ som helt plantebaseret middag. Her kan du selvfølgelig bruge de grøntsager, du bedst kan lide. Jeg havde tilfældigvis en jordskok, så den brugte jeg, men den kan bare undlades eller erstattes med noget andet. Både squash, løg og broccoli passer eksempelvis glimrende.

Tip: Ønsker du en ret med et lavere kulhydratindhold, kan du fint undlade risene.

Annonce

Her er, hvad du skal bruge:

Til en portion:

1 lille rød peber
2 jordskokker
½ aubergine
2 champignoner
1 spsk. olivenolie
salt og peber efter ønske
40 g fuldkornsris (i tør tilstand)
1 håndfuld frisk spinat
3 radiser
125 g fast tofu
1 spsk. sojasovs
½ tsk. paprika
1 tsk. sesamfrø

PRØV OGSÅ: Mozzarellasalat med nektarin


Peanutsauce:
1 god spiseskefuld jordnøddesmør
1 tsk. riseddike eller æblecidereddike
1 tsk. sriracha (chilisovs)
Vand i henhold til den ønskede konsistens

Sådan gør du:

  1. Kog risene i henhold til anvisningerne på pakken.
  2. Skær alle grøntsagerne i mellemstore stykker, og læg dem på en bageplade. Hæld lidt olie over, og drys krydderier på. Bages i ovnen ved 220 grader i ca. 20 minutter.
  3. Bland alle ingredienserne til saucen. Tilsæt vand, indtil du har en relativt flydende jordnøddesauce.
  4. Klem lidt vand ud af tofuen ved at bruge et viskestykke eller lidt køkkenrulle.
    Skær den i tykke skiver. Læg skiverne i en skål, og tilsæt sojasovs, sesamfrø og paprika. Vend skiverne, så de dækkes af soyamarinaden. Steges på en varm pande, indtil tofuen får en gylden skorpe.
  5. Fordel spinat, ris, ovnbagte grøntsager og tofu i en stor skål. Top med radiseskiver og jordnøddesauce.

PRØV OGSÅ: Frokostsalat med spejlæg og ostetortilla

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce
Diabetes Type 2 nyhedsbrev