Læsernes historier

Autopilot

Udgivet for første gang: 03.08.21
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Elisabeth Karina Larsen Nordvik
Skrevet af: Elisabeth Karina Larsen Nordvik

Havde svangerskabsdiabetes i 1998/99, som udviklede sig til diabetes type 1. Efter 17 år fik hun at vide, at hun har diabetes LADA. Har 2 børn, en pige og en dreng og er uddannet specialpædagog. Arbejder nu som personalekonsulent og brænder for øget viden og åbenhed omkring diabetes!

Jeg har tænkt, at jeg går på autopilot. Når det drejer sig om min diabetes, gør jeg alting til rutiner og vaner. Det var først, da jeg bestemte mig for virkelig at lægge mærke til, hvor meget jeg bruger hovedet i løbet af en dag, at jeg forstod, hvor meget plads og tid denne autopilot faktisk optager.

Jeg står op om morgenen, måler blodsukkeret manuelt i fingeren og lægger det så i pumpen. Det er altid spændende at se, hvordan natten har været, og hvad pumpen viser. Lavt eller højt, hvad er blodsukkeret, når jeg vågner? Hvordan er min form ud fra, hvad statistikken på pumpen viser? Hvad kan jeg forvente mig af resten af dagen? Som du ser, kommer der allerede om morgenen, når jeg slår øjnene op, mange tanker og ikke mindst forventninger.

Annonce

På vej til arbejde

Sætter mig ind i bilen og skal køre på arbejde. Hvad gør jeg så? Jo, jeg tager et kig på pumpen for at se, hvor blodsukkeret ligger. Jeg kører aldrig bil, hvis mit blodsukker er på vej ned. Så venter jeg, til blodsukkeret er stabiliseret. Jeg kommer på arbejde. Klar til en let morgenmad. Igen tjekker jeg pumpen. Indtaster kulhydratfaktorer for det, jeg spiser til morgenmad. Så venter jeg spændt på at dosen, der blev lagt ind, er korrekt, og at blodsukkeret forbliver stabilt.

Frokost og mellemmåltider

Frokost – igen kigger jeg på blodsukkeret. Måske tager jeg en manuel måling i fingeren for at tjekke, at blodsukkeret svarer til, hvad pumpen viser. Så tæller jeg kulhydrater igen, lægger det ind i pumpen og indstiller insulinen. Jeg bliver tit sulten et par timer efter frokost. Så er det bare om at finde pumpen frem. Ramte jeg dosen til frokost? Er blodsukkeret stabilt? Jeg spiser alligevel et mellemmåltid og korrigerer måske et højt blodsukkertal eller sætter en måltidsdosis, ud fra hvilke kulhydrater der er i mellemmåltidet.

LÆS OGSÅ: Brillerne fra helvede

Arbejdsdagen er slut

Arbejdsdagen er slut. Så er det tid til en ny manuel måling i fingeren af blodsukkeret for at lægge det ind i pumpen. Hvis blodsukkeret er OK, kan jeg sætte mig ind i bilen og køre hjem. Hvis det er lavt, så må jeg vente, til jeg føler, at jeg har kontrol over det. Dersom det er højt, skal jeg korrigere.

Middag og aften

Så er jeg hjemme. Middagen står for tur. Igen, tjekke pumpen, spise, tælle kulhydrater og lægge det ind i pumpen. Hvad skal jeg gøre her til eftermiddag/aften, er der noget, jeg skal tage hensyn til, før jeg indstiller middagsdosis, der gør, at jeg ikke skal bruge fuld dosis? Aftenen kommer, og igen en gang fingermåling for at lægge det ind i pumpen, dernæst aftensmad. Tælle kulhydrater til aftensmaden og krydse fingrene for, at dosis er korrekt, så jeg kan få sovet godt.

LÆS OGSÅ: Fordi du har diabetes…

Livet med diabetes

Sådan er mit liv på en almindelig hverdag. Dette lille eksperiment har vist mig, at min diabetes optager enormt med plads og tid. Jeg skal hele tiden bruge hovedet i alt, hvad jeg foretager mig, planlægger eller skal gøre.

Desuden skal jeg altid huske på, at mad i tilfælde af føling skal være i nærheden, hvad jeg putter i munden i løbet af en dag. Jeg skal tage hensyn til min form, når jeg skal indstille dosis. Jeg skal tænke over, hvordan jeg har det, hvis mit blodsukker svinger meget. Det er rigtigt mange tanker, og jeg som mente, at jeg foretog mig alting efter rutiner og vaner. Jeg har ikke tænkt over, hvor meget jeg faktisk er nødt til at bruge hovedet for at finde ud af tingene.

LÆS OGSÅ: Takk til jer, der spørger!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce