Det hjælper at tale om de svære følelser. Vær ikke bange for at sætte ord på, når du taler med din læge. Bryd tavsheden og tabuerne.

Når en person får diagnosen diabetes, følger der altid en masse udfordringer med. De praktiske og medicinske udfordringer hjælper det sundhedsfaglige personale med. Men ofte bliver der ikke talt om de følelsesmæssige reaktioner. De kan følge med det at få en diagnose på en livsvarig sygdom. Der finnes en masse tabuer.

Annonce

“En stor gruppe patienter, 85 procent, giver udtryk for skyldfølelse, vrede, chok, angst, depression og hjælpeløshed i forbindelse med diagnosen.” Det siger læge Kjeld Bruun-Jensen. Han fortsætter: “Det er en meget afgørende faktor, for jo stærkere reaktion man har ved diagnosen, jo større stress giver det på sigt.

Det er rigtig vigtigt, at man tager hånd om de negative følelser, så de ikke sætter sig permanent i personen. Det understreger, at det psykologiske og sociale koblet med sygdommen fra dag ét er afgørende for, hvordan man lever med en kronisk sygdom”.

LÆS OGSÅ: Stil krav til din egen sundhed

De psykologiske følger

Kjeld Bruun-Jensen har i mange år beskæftiget sig med diabetes. Ikke mindst med de psykologiske følger af at skulle leve med sygdommen. “De fleste har en medicinsk tilgang til diabetes, men jeg har altid interesseret mig for patientperspektivet. Jeg har den overbevisning, at hvis man supplerer med en sociale og psykologisk tilgang, så vil vi kunne nå en meget bedre regulering af diabetespatienterne”.

Tal med lægen Kjeld Bruun-Jensen kan godt forstå, at det kan være svært for en patient at gå til sin egen læge med meget personlige og måske intime problemer. Vi har vænnet os til, at lægen måler og vejer alting. Hvordan måler man for eksempel, at man er ked af det?

Kjeld Bruun-Jensen har i mange år beskæftiget sig med diabetes og ikke mindst med de psykologiske følger af at skulle leve med sygdommen.

“Den forestilling kommer til dels fra patienten selv. For mange udskyder de svære snakke. Men der er ingen tvivl om, at mange patienter har et billede af, hvordan deres læge er, og vi forventer alle noget særligt af vores læge. Når man gang på gang er blevet målt og vejet og behandlet medicinsk, så har vi vænnet os til, at sygdom er noget fysisk.

LÆS OGSÅ: Det du skal vide om insulinchok

Svære følelser skal have tid og plads

Hele det set-up, der er omkring det at gå til læge fordrer ikke, at man tager svære emner op. Vi har en prioriteret rækkefølge i sundhedsverdenen. Først det medicinske, prøver og undersøgelser, og så slutter lægen måske af med: – og hvordan går det så i øvrigt? Og man kan altså ikke tale om for eksempel sexproblemer på falderebet.

Svære eller følsomme emner skal have tid og plads,” siger Kjeld Bruun-Jensen.

Vi er alle forskellige, og vores opfattelser af skyld, ansvar, sorg og tillid er dermed også forskellige. Alligevel peger Kjeld Bruun-Jensen på nogle emner, der går igen. “Skyld er et af de temaer, der går igen, når vi snakker tabuer.”

LÆS OGSÅ: Mange føler skam over at have type-2 diabetes

Ikke udelukkende en livsstilsygdom

Når det især kobler sig til diabetes type-2, så er det fordi, at der er en ide om, at det udelukkende er en livsstilssygdom. Men det handler i høj grad også om, hvilke gener vi har. Det er bare ikke alment kendt. Derfor forbinder folk diabetes 2 med egen adfærd,” siger Kjeld Bruun-Jensen. Han peger desuden på, at der er forskel på mænds og kvinders måde at håndtere personlige problemer og kriser på.

“Der er afgørende forskel på, hvordan mænd og kvinder håndterer, en kronisk sygdom. Kvinder søger i høj grad fællesskabet, hvor mændene isolerer sig og søger viden om det, de fejler. Kvinder har nemmere ved at dele deres sygdom med andre”.

Ondt i sexlivet

Et af de mest følsomme og tabuiserede emner der er, handler om sexlivet. “Undersøgelser viser, at diabetes er den anden mest udbredte årsag til problemer i sexlivet, men der forskes meget lidt i emnet.

Undersøgelser viser, at diabetes er den anden mest udbredte årsag til problemer i sexlivet, men der forskes meget lidt i emnet.

Der findes Viagra og lignende præparater til mænd. For kvinderne er der ikke rigtig en medicinsk løsning. Problemet bliver alt for sjældent italesat. Undersøgelser viser, at en typisk mand, der har seksuelle problemer, han venter i gennemsnit fem år med at gå til læge,” siger Kjeld Bruun-Jensen.

Mange diabetikere er ikke klar over, at sygdommen rent fysisk går ind og påvirker kroppen på en måde, som nedsætter ene seksuelle funktioner. Derfor opfatter mange problemet som ens eget. Ikke et problem, man kan tale med lægen om og måske få hjælp til.

“Mange diabetikere er generelt lidt mere trætte end andre, og det går for eksempel ud over sexlivet. Derudover har kvindelige diabetikere en øget tendens til svamp i skeden. Det kan være meget generende. Desuden gælder det for nogle kvinder, at lystproblemer starter på det psykologiske plan.

Så når for eksempel en overvægtig kvinde med diabetes kigger på sit eget spejlbillede, så vil hun reagere meget stærkt på sit eget udseende. Mere end en mand ville gøre. Mænd er slet ikke så selvkritiske”.

LÆS OGSÅ: Drikker du nok?

Tal med nogen

Et andet emne, som mange kan have svært ved at italesætte, både overfor lægen og måske også overfor sig selv, er følelserne, humørsvingningerne og tristheden. “Risikoen for at udvikle en depression er dobbelt så stor, når man har diabetes.

Vi går med melankolien og det nedsatte humør. Hvis det får lov til at sætte sig for godt fast, før man går til læge, så kan det udvikle sig til en reel depression. Dette igen kan være med til at ødelægge den gode regulering af sygdommen. Så er man kommet ind i en ond cirkel. Fordi en diabetes, der svinger meget, kan rent fysisk påvirke hjernen via signalstoffer i hjernen. Og det påvirker igen humøret.

De pårørende skal være opmærksomme på det her. De pårørende bliver med tiden gode til at spotte en føling, men de skal også holde øje med, om melankolien kommer,” siger Kjeld Bruun-Jensen.

Han opfordrer alle diabetikere til at tage hul på de tabuer, der er, for kun åbenhed kan lette den smerte, det giver, at gå og gemme sine følelser væk. “Tabuer bygger ofte på misforståelse og fordomme, men når vi ikke taler om det, forbliver der tavshed, og med tavshed bliver vi ikke klogere”.

LÆS OGSÅ: ABC´en for egenkontrol

Kjeld Bruun-Jensen… er uddannet læge fra Syddansk Universitet, og har efterfølgende også uddannet sig indenfor zoneterapi og akupunktur. Han har desuden taget den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet og i 2007 forsvarede han sin ph.d. – afhandling med emnet patienters brug af internettet. Fra 2007-2011 arbejdede han professionelt som forsker og rådgiver indenfor diabetesområdet. I dag er han administrator på en række diabetesrelaterede websites, bl.a. www.diabeteschat.dk.

Han har desuden skrevet adskillige bøger.

Kjeld Bruun-Jensen har samlet alle sine aktiviteter under navnet “Sundhed på Tværs” på adressen www.sanitas.dk.

Tekst: Mia Fuglsang Holm · Foto: Privat

Fortæl din historie

Har du lyst til at fortælle din historie, eller har du en god idé til noget, du synes, vi skal skrive om, så send os en mail på dk.diabetes@roche.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce