Læsernes historierLev med diabetes

De første patienter, som blev behandlet med insulin (del 2)

Udgivet for første gang: 06.11.22
Thomas Tjelta
Skrevet af: Thomas Tjelta

Thomas er født i 1992, har tidligere studeret og arbejdet med IT og er nu i gang med en læreruddannelse ved Agder Universitet. Han er optaget af sund livsstil og af at kombinere kost og motion med et godt socialt liv. På bloggen skriver Thomas om, hvordan han håndterer sin diabetes på rejser og i dagligdagen. Derudover skriver han forskningsbaserede indlæg

Elizabeth Hughes’ historie blev kendt i 1900-tallet og var den første personlige historie, der blev dækket offentligt af aviserne. I foråret 1919 var familien bekymret for datteren Elizabeths helbred. Hun var da 11 år gammel, 151 cm høj og vejede 34 kg. Jeg vil gengive dele af hendes historie her.

Elizabeth var datter af Charles Evans Hughes. Charles var en amerikansk politiker. Han var den 36. guvernør i New York, den 11. højesteretspræsident i USA og republikanernes kandidat til præsidentvalget i 1916. Elizabeth havde dermed adgang til den bedste behandling og blev sendt til dr. Fredrick M. Allan. 

Annonce

Hun blev diagnosticeret med type 1-diabetes og straks sat på “Allan-diæten”. I første omgang skulle hun spise 500 kalorier om dagen og havde en fastedag om ugen. Denne strenge diæt bevirkede, at hun tabte sig, indtil hun kun vejede 25 kg. Når hun ikke viste tegn på sukker i urinprøverne, blev mængden af kalorier øget til 1250 kalorier om dagen, og hendes vægt steg en smule.

Dette var på et tidspunkt, hvor diabetespatienter gik i koma og døde mellem et par måneder og et par år efter diagnosen. Det er svært at sige, hvor meget Allans diæt og behandling forlængede Elizabeths liv. Hun fik det gradvist værre frem til vinteren 1921. Men selvom hun hverken brød sig om den diæt, Allan havde sat hende på, eller lægen selv, fulgte hun diæten med hjælp fra sygeplejersker.

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

En mors bøn om hjælp

Elizabeths mor, Antoinette, var meget bekymret for datterens helbred og besluttede at kontakte dr. Fredrick Banting. Banting indvilligede i at tage Elizabeth ind som en af sine patienter. Elizabeths vægt var i august 1922 nede på 20 kg. Og da Banting undersøgte hende, beskrev han, hvordan hendes hår var skørt og faldt af på grund af sult. Derudover skallede hendes hud.

Elizabeth blev straks behandlet med insulin i kombination med en diæt på 2200-2400 kalorier om dagen. Ifølge det, der blev skrevet i hendes lægejournal, stabiliserede blodsukkeret sig hurtigt, og hun tog ca. 1 kg på om ugen. Derudover begyndte hun at vokse i højden. I september 1922 skrev Elizabeth i et brev til moren: “Som du ved, glæder jeg mig til at se dig og kan ikke vente, til du ser, hvad jeg nu spiser. For hvis du ikke får det at se med dine egne øjne, er jeg sikker på, du ville sige, at det var en drøm. Jeg ved, at du næppe vil genkende mig som din svage, tynde datter. For alle siger, at jeg ser helt anderledes ud. Jeg kan endda selv se det.”

Et langt liv med diabetes

Elizabeths behandling var en stor succes, og hun færdiggjorde sin uddannelse på Barnard College. I 1930 giftede hun sig, og i de følgende år bosatte hun sig med sin mand i Bloomfield, Michigan, hvor hun fik tre børn. I de følgende år var hun aktiv i forskellige udvalg og bestyrelser for institutioner, der stod for videregående uddannelse i USA. Den 21. april 1981 døde hun som følge af lungebetændelse i en alder af 73 år. Hun havde da levet 62 år med diabetes og havde taget utallige insulininjektioner.

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Kilde:

www.ncbi.nlm.nih.gov

www.thelancet.com

library.utoronto.ca

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce