Hvis der er noget, man ikke skal undervurdere, når det gælder om at fungere optimalt, er det den gode nattesøvn. Lige siden jeg begyndte at få symptomer på type 1-diabetes for 11 år siden, har jeg døjet utroligt meget med hyppig opvågnen. Hvordan kan jeg få min nattesøvn tilbage?

At skulle på toilettet hyppigt for at tisse er måske det mest velkendte symptom på, at man har diabetes. Det var også det, det startede med for mig. Kombineret med ekstrem udmattelse som følge af, at jeg var oppe 5-6 gange om natten for at tisse. At vågne så mange gange i løbet af natten, så man ikke får de 8 timers søvn, går selvsagt ud over søvnkvaliteten. Og man er træt næste dag. På trods af at jeg ikke vågner lige så ofte nu som for 11 år siden, er det, som om kroppen har vænnet sig til en rytme, hvor jeg automatisk vågner efter 2-3 timers søvn.

Annonce

Kroppens rytme

Jeg kan have nætter med både perfekt, højt og svingende blodsukker. Uanset hvad jeg gør, kæmper jeg med, at jeg vågner, fordi jeg skal på toilettet. Hvis jeg ikke skal på toilettet, vågner jeg på grund af en slags panik over, at jeg skal tjekke blodsukkeret. Og det er til trods for, at jeg hverken har alarmer eller andre meddelelser, der fortæller mig, at der er noget galt.

Jeg kæmper simpelthen med at finde en god forklaring på, hvad der får mig til at vågne så ofte, og hvorfor det er så svært at falde til ro om aftenen og i løbet af natten, så jeg kan få en god og stabil nattesøvn. Jeg er kommet frem til, at det må være fordi, at min krop gik ind i en form for rytme i de måneder, hvor jeg havde alvorlige symptomer på diabetes. En rytme med hyppig vandladning, som jeg kæmper med at komme ud af.

LÆS OGSÅ: Tak til en hverdagshelt!

Alle gode råd er afprøvet

Faktisk har jeg ikke sovet en hel nat siden efteråret 2011. Det var inden, jeg begyndte at udvikle symptomer på sygdommen. Jeg tror, at rekorden siden dengang er 5 timers sammenhængende søvn, inden jeg vågner af mig selv. Det er det maksimale. For det meste vågner jeg på grund af forskellige former for uro så hyppigt som hver 2.-3. time. Når jeg hører om andre, der beklager sig over, at de kun har sovet 6 sammenhængende timer en nat, ville jeg ønske, at de kunne prøve at være i mit sted. For en, der har haft 11 år med dårlig søvn, ville det være en drøm at få 6 sammenhængende timer. Småbørnsforældre kan helt sikkert relatere til dette.

Jeg har prøvet alle gode råd om søvnhygiejne for at bryde rytmen med hyppig opvågnen. Jeg har talt med min læge, været hos en søvnekspert og prøvet forskellige former for aftensmad. Jeg har prøvet at drikke minimalt inden sengetid, lagt telefon, computer og tv væk, dyrket yoga og mediteret. Men til ingen nytte. Sagt på en anden måde oplevede jeg, at min faste, dybe og vigtige søvn forsvandt, da jeg fik konstateret diabetes. Dette er utroligt trættende og betyder, at jeg stadig kæmper med lejlighedsvis ekstrem udmattelse, træthed og generelt ikke er særligt oplagt.

For mit vedkommende er dette blot en af mange udfordringer, der følger med det at have diabetes. Udfordringer, som er vigtige at informere omgivelserne om, fordi man kan have brug for at lave en del tilpasninger i hverdagen, når man bliver frarøvet søvnen.

Har du oplevet noget lignende? Hvad er din erfaring med forbindelsen mellem diabetes og søvn?

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce