Vi taler ofte om, at diabetes er en sygdom, der gør en ensom. Det er jeg enig i, og ikke alle er så heldige, at de kender andre, der har diabetes. Derudover er det et stort ansvar at få sådan en sygdom, og det kræver en stor indsats af den enkelte. Så kan de diabetesfællesskaber, der er derude, være en hjælp.

En sygdom som diabetes kan medføre mange svære tanker, følelser og problemstillinger. Selvom man ofte kan føle sig alene om sygdommen, tror jeg ikke, vi skal glemme det store diabetesfællesskab, der faktisk er derude. Det har flere gange været en stor hjælp for mig. Det har også gjort, at jeg føler mig mindre alene om sygdommen.

Da jeg fik diagnosticeret diabetes i 2002, fandtes de sociale medier og internettet ikke på samme måde som i dag. Den eneste måde, jeg kunne komme i kontakt med andre med diabetes på, var ved at møde dem fysisk. Heldigvis eksisterede Diabetesforbundet i Norge på det tidspunkt, og de arrangerede træf for familier med børn med diabetes. Her deltog jeg og min familie flere gange. Jeg kan huske, at det var til stor gavn, og både jeg, mine forældre og mine søskende fandt stor hjælp og trøst ved at møde andre familier, der havde børn med diabetes.

Det var især vigtigt for os at deltage i den første tid, efter at jeg var blevet diagnosticeret. Jeg er så glad for, at mine forældre tog os med til dette. Det var mit første møde med det, der skulle vise sig at blive et godt fællesskab for os med diabetes.

LÆS OGSÅ: Ville jeg kunne klare denne diagnose?

Har også fundet diabetesnetværk gennem Lev med diabetes

På hospitalet gjorde de også deres yderste for, at vi skulle føle os mindre alene og komme i kontakt med andre med diabetes. Dér hvor jeg voksede op, var vi fem jævnaldrende piger, der fik diabetes på samme tid. Lægen og sygeplejersken, der fulgte os, satte os i kontakt med hinanden og arrangerede flere fælles møder og kontroller på hospitalet. Det fik mig til at se frem til aftalerne på hospitalet, og både jeg og mine forældre fik værdifulde kontakter i vores diabetesnetværk.

Som voksen er jeg fortsat med at bruge diabetesfællesskabet. Jeg har skrevet for Lev med diabetes i mere end 8 år! Det har givet mig mulighed for at deltage i diabeteskonferencer med andre, der har diabetes, og jeg har holdt foredrag og skrevet utallige indlæg om diabetes. Det har været god terapi for mig, og jeg håber, at det også har været en god hjælp og trøst for andre.

Jeg mindes engang, jeg havde en svær periode med blodsukkeret. Dette sker jo lidt i perioder. Det var en aften, hvor jeg havde en ordentlig insulinføling og ikke kunne kontrollere madindtaget. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter og havde brug for at tale med nogen. Derefter sendte jeg en besked til to af de damer, jeg har lært at kende gennem “Lev med diabetes” og mødt flere gange. Det er godt at lufte ens frustrationer for nogen, der virkelig forstår, hvad man taler om, fordi de selv lever med sygdommen.

LÆS OGSÅ: Drømmen om en enkelt dag uden diabetes

Masser af nyttig hjælp gennem Facebook-grupper

Diabetesfællesskabet er også kommet på internettet og de sociale medier. Jeg er medlem af flere diabetesgrupper på Facebook og har flere gange fundet hjælp og trøst her. Hvis der er noget, jeg undrer mig over ved min pumpe eller sensor, går jeg ind på Facebook og spørger i de relevante grupper. Da jeg var gravid, blev jeg medlem af en Facebook-gruppe for os, der var gravide med diabetes. Her fik jeg svar på mange spørgsmål, jeg havde om graviditet, fødsel og barselstiden med diabetes.

Jeg har oplevet at glemme vigtigt udstyr, når jeg var bortrejst. Så har folk i det digitale diabetesfællesskab tilbudt mig en sprøjte, pumpeudstyr, en sensor, insulin eller hvad det nu måtte være, man har glemt.

Mit seneste møde med diabetessamfundet er noget, jeg har savnet i meget af min tid med diabetes: Et gratis forløb, hvor man møder andre med diabetes digitalt og arbejder på at så et positivt kropsbillede. Du har måske hørt om det. Hvis ikke, så er det i hvert fald et tilbud, Oslo Universitetshospital står bag, og som hedder Body Project. Her har jeg selv været med som deltager og fik stort udbytte af det. Nu er jeg med som gruppeleder og sætter stor pris på at møde andre med diabetes, udveksle erfaringer og endnu en gang indse, hvor meget vi faktisk har til fælles med hensyn til tanker, følelser og bekymringer.

Har du nogensinde fundet hjælp og trøst i diabetesfællesskabet?

LÆS OGSÅ: Jeg kan blive ufatteligt træt af livet med diabetes

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.