Det medfører en del ekstra undersøgelser, hvis man har diabetes under graviditeten. Det synes jeg selvfølgelig er godt, men også lidt irriterende. Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke særlig godt om at være gravid, og jeg synes, at dette fokus på vægt bare skaber endnu flere dårlige følelser. Og hvorfor er det så vigtigt?

Det betyder hyppige besøg på sygehuset. For mit vedkommende er det ikke oftere end nødvendigt, da jeg er velreguleret og tingene går godt. Alligevel bliver det til flere undersøgelser for mig end for gravide, som er raske og uden komplikationer. En ting, som alligevel overraskede mig ved denne graviditet, er det store fokus på vægt.

Jeg går til opfølgning både på sygehuset og de sædvanlige graviditetskonsultationer hos jordemoderen. Jeg får taget blodprøver, afleverer urinprøver og får tjekket mit blodtryk. Det er vigtigt og helt forståeligt. Det, som jeg derimod ikke helt forstår, er, hvorfor de er så optaget af, hvad jeg vejer. Ved de første besøg på sygehuset var de vældig optaget af, at jeg skulle veje mig. Personligt synes jeg, at dette er lidt hårdt, da jeg netop nu også ser min krop ændre sig meget, og jeg ved, at jeg har taget meget på.

Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke særlig godt om at være gravid, og jeg synes, at dette fokus på vægt bare skaber endnu flere dårlige følelser. Og hvorfor er det så vigtigt? Jeg spurgte på sygehuset, om det virkelig var nødvendigt, at jeg vejede mig. Ja, det havde lægen skrevet, at jeg skulle.

”Hvordan har du båret dig ad med at tage SÅ meget på?”

For mig kulminerede det dog ved mit andet besøg hos jordemoderen på sundhedsklinikken. Jeg skulle træde op på vægten som sædvanligt. Jordemoderen så på vægten og sagde, at alt var fint. Så tjekkede hun min journal, og hagen faldt næsten helt ned til knæene. Hun ville have, at jeg skulle veje mig igen. Vægten viste fortsat det samme, og jordemoderen udbrød lettere chokeret ”Hvordan har du båret dig ad med at tage SÅ meget på siden starten af graviditeten?!”

Nu lyder det jo som om, at jeg har taget ekstremt meget på. Det vil jeg ikke sige, at jeg har. Jo, det er mere, end jeg tog på i alt under min tidligere graviditet, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, det er hårdere at være gravid denne gang. Jeg træner, bevæger mig og arbejder på fuldtid, men når det kommer til spisning, ved jeg, at jeg har spist lidt ekstra og ikke passet så meget på som sidste gang.

Denne kommentar chokerede mig og sårede mig. HVORDAN har jeg båret mig ad med at tage på, er vel egentlig et meget dumt spørgsmål. Det handler jo bare om, at man har spist mere, end man har brug for, samtidig med at man er gravid. Det er jeg helt klar over, men jeg havde ikke tænkt, at det var et problem. Jeg har fuldtidsarbejde, styrketræner, har ingen gener, alle prøver er fine. Målingerne for vækstkontrol har hidtil været fine, og jeg får meget ros for mit blodsukker. Alligevel var det åbenbart et stort problem, at jeg havde taget mere på, end hun mente, var nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Hvilke kostråd skal man følge, når man er nydiagnosticeret med type 2-diabetes?

Unødvendig meget fokus på vægt

Da hun oven i købet begrundede det med, at hun ville kunne forstå vægtøgningen, hvis mit blodsukker havde været højt, men ikke kunne forstå det, eftersom det var så fint, fik mig til at koge indvendigt. Der er ingen sammenhæng mellem dette, og jeg havde lyst til at spørge hende, om hun ikke ved, at nogle mennesker bevidst holder deres blodsukker højt for at tabe sig i vægt. Og ved hun ikke, at blodsukkeret kan være ekstra svært at regulere under graviditeten, og at man i starten tit har flere følelser, der betyder, at man er nødt til at spise? Jeg synes, at man skal lade være med at udtale sig om ting, man ikke ved noget om.

Desværre blev jeg så paf, at jeg ikke formåede at sige noget. Nogle dage efter konsultationen vidste jeg, at jeg ikke kunne holde op med at tænke på det. Jeg besluttede mig for at give besked på forhånd før næste besøg. Jeg sendte en besked til jordemoderen, hvor jeg skrev, at jeg synes dette negative fokus på vægt er unødvendigt – og især når alt andet ellers er fint. Jeg skrev også, at det er ekstra sårbart for mig, nu hvor jeg er gravid, og bad om respekt omkring det.

LÆS OGSÅ: Vægttabsmedicin blev løsningen på mit vægtproblem

Der findes bedre måder at snakke om vægt på

Jeg er meget spændt på, om min vægt bliver et emne ved næste besøg. I så fald har jeg besluttet, at jeg ikke ønsker at veje mig, med mindre der er en medicinsk begrundelse for det. Og i så fald er jeg spændt på, hvad denne begrundelse er.

Jordemoderen mente også, at hvis jeg tog for meget på, ville jeg få svært ved at tabe mig igen bagefter. Det bliver vel mit problem, tænker jeg. Men det gik nu fint sidste gang. Jeg skulle så veje mig et par gange om ugen derhjemme for at ”undgå at tage 2-5 kg på om ugen”. Jeg synes også, at denne kommentar var ret speciel, og det råd har jeg af hensyn til mig selv valgt ikke at følge.

Jeg synes, at der findes mange andre tilgange til at tale om vægt, end den måde, hun gjorde det på. Hun kunne f.eks. have stillet nogle spørgsmål eller kommet med nogle fornuftige råd og tips. Jeg håber alligevel, at hun tager min tilbagemelding alvorligt, og at jeg og andre slipper for at blive udsat for lignende kommentarer.

LÆS OGSÅ: Nu kan mine bekymrede børn endelig sænke skuldrene

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.