Jeg bliver ved med at rette fokus på en af mine store hjertesager, når det gælder diabetes og eventuelle komorbiditeter. Jeg går stærkt ind for ærlighed og åbenhed. Så i dette indlæg vil jeg komme med nogle flere tanker og brutale sandheder om diabetes og spiseforstyrrelser.

Jeg brænder særligt meget for dette emne, fordi jeg selv har været ramt og til dels stadig er det. I mine øjne slipper man måske aldrig helt af med en spiseforstyrrelse, når man har en kronisk sygdom, som i høj grad drejer sig om altid at vide, hvad man putter i munden. Det er dog muligt at lære forskellige teknikker til håndtering af de tanker, der opstår omkring mad og mængder samt træning og krop, så det ikke udvikler sig til en forstyrrelse.

Udover at jeg selv kæmper med mange af disse tanker, går jeg ind for åbenhed om diabetes og spiseforstyrrelser. Forskningen mangler konkrete svar på, hvorfor man er i fare for at blive alt for optaget af mad, når man har denne kroniske sygdom.

En ubehagelig oplevelse, der har sat sig spor

For de af os, der stadig bruger insulinpenne og ikke ønsker at overgive os til pumpegenerationen, dukker der en problemstilling og nogle tanker op, som jeg har taget mig selv i at blive unødigt optaget af. Disse tanker er opstået på grund af nogle ubehagelige oplevelser, jeg havde tilbage i 2012 og 2013. Dengang var jeg aktiv fodboldspiller på det højeste niveau, man kan komme som juniorspiller i Norge.

For at begynde med det første, mener jeg, hvor optaget jeg er blevet af min fedtprocent – eftersom man skal trække huden ud på maven og lårene, når man skal tage hurtigt- og langtidsvirkende insulin. For dem, der ikke lader sig påvirke af kropssammensætningen, foregår dette automatisk, uden at de tænker, at det er andet end bare hud, man skal sætte insulinpennen i. Ordene “fedt” og “fedtprocent” opfattes ikke som farlige, men indgår bare i en sund og normal tankegang.

LÆS OGSÅ: Senkomplikationer ved diabetes

Skadelig tankegang

For mig er “fedt” og “fedtprocent” derimod forbundet med fare. Det er en irrationel, forstyrret og skadelig tankegang. Med andre ord lader jeg mig i høj grad påvirke af mængden af fedt, der er mellem fingrene, når jeg trækker huden ud for at tage insulin. Jeg har tilegnet mig nogle usande, ubehagelige og idiotiske tanker om, at jo mindre fedt jeg har mellem fingrene, desto mere er jeg værd, eller desto mere succesfuld er jeg. Det er vigtigt for mig at påpege, at mavefedtet på ingen måde definerer mig som person. Så hvorfor har jeg fået disse tanker? Og hvorfor lader jeg mig påvirke af små ændringer i fedtprocenten fra tid til anden?

Målte fedtprocenten

Meget af grunden til det, tror jeg kommer af den berømte “fedtmåler”, som jeg blev udsat for som fodboldspiller i en meget ung alder. Vi begyndte at måle vores fedtprocent allerede fra 16-års alderen, cirka hver tredje måned. Der var ingen konsekvenser af at have for høj eller lav fedtprocent. Jeg tror, at vores trænere bare ville have os til at forstå, hvordan hverdagen som professionel fodboldspiller kunne være.

Som professionel topidrætsudøver er man optaget af at finde oplysninger, hvor det er muligt, og så bliver selv små ting som ændringer i fedtprocenten målt og analyseret. Derimod er jeg overbevist om, at det både er uheldigt, uhensigtsmæssigt og har meget lidt at sige for en ung idrætsudøver, der vokser. Især fordi kroppen hele tiden ændrer sig og ikke er færdigudviklet. Og fordi det kan medføre spiseforstyrrede tanker som i mit tilfælde.

I omklædningsrummet, blev der sagt, at de spillere, der havde den laveste fedtprocent, var de klogeste, selvom det ikke havde nogen som helst sammenhæng med præstationerne på fodboldbanen.  Alligevel forbandt jeg det at have en lav fedtprocent med at være klog. Det er tanker, jeg har den dag i dag, uanset hvor irrationelle jeg inderst inde ved, at de er.

LÆS OGSÅ: Det hårde arbejde bag et perfekt langtidsblodsukker

Det er meningen, at man skal have fedt på kroppen

I forskellige træningsmiljøer, eksempelvis blandt bodybuildere og folk, der dyrker fitness, er der en vrangforestilling om, at det er sundt at have en lav fedtprocent og synlige, definerede muskler og blodårer. Jeg kunne skrive en hel roman om, hvor forskruet denne tankegang er. Og hvor meget doping, der cirkulerer i disse miljøer for at opnå et flottere udseende. Helt uafhængigt af præstationer og af, hvad kroppen faktisk kan.

Det vil jeg dog spare læserne for. Men jeg opfordrer dig alligevel til at tænke over, hvad jeg siger, hvis du kæmper med tilsvarende tanker og tror, at livet bliver godt og perfekt, bare man opnår “drømmekroppen”. Tro mig, sådan er det ikke. Når jeg er inde på dette med fedt og kropssammensætning, er det også vigtigt at nævne, at en for lav fedtprocent er skadelig, uanset hvor sund du bilder dig ind, at din krop er. Hvis man går et par hundrede år tilbage i tiden, var kropsidealet stik modsat og sagde noget om, hvad kroppen faktisk er lavet til.

Kroppen er lavet til at overleve på den bedst mulige måde. Og fedt er en form for beskyttelse mod sult og hungersnød. Før i tiden var de velhavende gerne de overvægtige. Netop fordi de havde flere ressourcer og større adgang til mad. Derfor blev det forbundet med velstand at være kraftig. De tynde og spinkle mennesker var som regel dem, der arbejdede mest, var slaver eller generelt havde ringe adgang til mad og næring. Denne type mennesker døde hurtigere.

En sund krop

Den mængde fedt, man har på kroppen, er noget, jeg ser på som en sammenhæng mellem diabetes og spiseforstyrrelser. Under alle omstændigheder er jeg blevet lidt for bevidst om, hvor meget fedt jeg har på kroppen, hver gang jeg skal tage insulin. Det er underligt, at jeg lader mig påvirke af sådan noget, når man tager i betragtning, hvorfor man har fedt på kroppen. Det er nemlig beregnet til at beskytte kroppen. Og en vis mængde fedt er tegn på en sund og velfungerende krop.

Der skal ganske store mængder fedt til, før det bliver skadeligt. Og dem, der kæmper med dette, er nok fuldt ud klar over det. Alligevel er jeg den dag i dag præget af de ubehagelige målinger fra dengang, jeg spillede fodbold. Hvis du kæmper med samme eller andre spiseforstyrrede tanker, beder jeg dig om at tale med nogen om det, så snart du kan. Hvad enten det er en ven, din læge, en psykolog eller en ernæringsekspert.  Livet handler om meget andet end krop og mad!

LÆS OGSÅ: Lad os arbejde for at få et godt kropsbillede med diabetes

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.