Læsernes historierLev med diabetes

En hyldest til dig med diabetes!

Udgivet for første gang: 24.07.22
Denne artikel er mere end 2 år gammel og kan derfor indeholde forældet information
Magnus Aulstad
Skrevet af: Magnus Aulstad

Jeg hedder Magnus, er født i 1995 og kommer fra Lillehammer, hvor jeg også er bosat. Jeg fik type 1-diabetes som 16-årig, mens jeg boede alene på et værelse langt hjemmefra. Ud over at være lærerstuderende er jeg lidenskabeligt optaget af træning og bruger meget tid på det.

Dette er et lidt usædvanligt indlæg fra min side. Et indlæg, hvor jeg ikke deler råd eller erfaringer, men derimod tanker, jeg har gjort mig om alle os, der kæmper en daglig kamp med den tunge byrde, som diabetes er. Vi, der både elsker og hader vores sygdom. Vi er alle hverdagshelte i vores eget liv, og vi fortjener en hyldest.

Vi, der skal mærke diabetes på kroppen hver eneste dag, ved nemlig udmærket, at det på ingen måde er en leg at have sådan en sygdom. Det er ikke en sygdom, man kun har på bestemte tidspunkter i løbet af dagen, men en byrde døgnet rundt. Vi kan ikke bare slukke for det i en periode, fordi vi er trætte af det hele. Vi kan ikke bare tænke: “I dag bliver en god dag for blodsukkeret og min diabetes”.

Annonce

Vi kan heller ikke forvente, at en dag, hvor vi skal noget spændende, bliver perfekt. Og sådan er det også for folk uden diabetes. En dag, hvor du har planlagt en masse sjove aktiviteter med venner og bekendte, kan pludselig blive ødelagt, fordi blodsukkeret løber løbsk. Fordi blodsukkeret har besluttet, at dagen i dag ikke skulle være den, hvor du skulle få lov til at leve ubekymret, selvom forholdene ellers var perfekte.

Den kroniske byrde

Vores bekymringer ligger måske hele tiden i underbevidstheden og er lige så kroniske som selve sygdommen. Konstante bekymringer og tanker om, hvordan blodsukkeret er, hvordan det bliver om en time, eller hvad konsekvensen af de sidste måneder med langsigtet blodsukker bliver. Tanker om komplikationer, senfølger og andre tillægssygdomme, der kan optræde sammen med den sygdom, vi allerede har. Det er vel ikke så mærkeligt, at vi til tider bliver udmattede og trætte af vores egne tanker! 

For mig er det helt naturligt, at vi har brug for et pusterum af og til. At tingene ikke går så hurtigt for os med diabetes, som for raske mennesker. Vi har ofte brug for lidt mere tid. Både for at kunne bekymre os, måle blodsukkeret eller tage insulin. Vi har brug for tid til at komme os, samle os efter en insulinføling eller bare tænke på næste måltid og insulindosis. Vi har trods alt diabetes. Denne kroniske byrde.

Vi er mange, der både elsker og hader at have diabetes. At elske at have diabetes er paradoksalt, men midt i alt sliddet har vi i det mindste fået et vanvittigt godt kendskab til os selv. Det kan være noget at sætte pris på, hvis man leder efter nogle lyspunkter. Samtidig er der nok ingen, der ville vælge en hverdag med sygdommen frem for en hverdag uden.

LÆS OGSÅ: Et historisk tilbageblik på diabetes (del 1)

“Det kunne have været værre”

Vi har mødt mange mennesker, der siger “det kunne vel have været værre”, når vi fortæller dem, at vi har diabetes. Det kunne det sikkert også, men for os, der lever med det døgnet rundt, føles det ikke sådan. Det føles, som om vi strækker os til det yderste hver eneste dag for at nå vores behandlingsmål. I den forstand kunne det ikke være værre. Det er svært at strække sig til det yderste hver eneste dag.

Disse ord er til dig, der gør dit bedste. Dig, der ikke har en perfekt reguleret diabetes, men som står op hver eneste dag og får det bedste ud af situationen. Dig, der måler blodsukker, tager insulin, prøver og fejler. Dig, der får insulinføling i en uheldig situation, fylder kulhydrater på og kæmper dig op igen. Dig, der ved, at morgendagen kan blive ligesådan, endnu værre eller måske meget bedre. Du er en helt!

LÆS OGSÅ: Tag de sunde madvalg

En hyldest til dig!

Du er en helt i dit eget liv. Forestil dig, hvor slemt det ville stå til med dig og dit helbred, hvis du ikke havde gjort dit bedste. Det har du brug for at høre. Dig, der er led og ked af din diabetes. Dig, der mestrer din diabetes. Du er god til det, du gør, og ingen regulerer din diabetes bedre end dig!

Dette er en hyldest til dig, der kæmper dig igennem hver eneste dag med denne kroniske sygdom. En hyldest, du fortjener. Du er en helt, og din diabetes takker dig for det!

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce