“Åh nej, nu får jeg føling”. Jeg tror, det er en meget almindelig sætning blandt os, der har diabetes type 1. Symptomerne er sjældent til at tage fejl af, og vi ved alle, hvilket mareridt der venter, hvis vi ikke hurtigst muligt får nogen kulhydrater i os.

Fornemmelsen af slaphed, følelsesløshed, svimmelhed, ekstrem sult eller hvad man nu føler er stærkest. Det er lige frygteligt uanset. For mit vedkommende skal jeg ikke langt ned under 4 på blodsukkerskalaen, før jeg bliver uhyggeligt klar over, at jeg skal gøre noget. Heldigvis egentlig. Jeg vil hellere have diabetes og kende mine symptomer på føling rigtig godt, end at være en af dem, der ikke lægger mærke til, at de har lavt blodsukker. Før det er for sent. Og der potentielt kan opstå farlige situationer.

Alligevel er det ikke altid, at den fornemmelse, jeg har i kroppen, og min intuition stemmer overens med tallene på blodsukkermåleren. Faktisk sker det tit og ofte. At jeg får en fornemmelse af at have eller være ved at få føling, selv om blodsukkeret er normalt. Hvorfor sker det egentlig? Og hvad gør jeg ved det?

Fornemmelsen af at have lavt blodsukker

Rent medicinsk har jeg ingen god forklaring på, hvad det er, der sker i kroppen, som giver mig en fornemmelse af at have lavt blodsukker. Når tallene egentlig er helt normale. Derfor vil jeg forsøge så godt som muligt at forklare det ud fra mit eget synspunkt og baseret på de erfaringer, jeg har gjort mig gennem snart 10 år med diabetes.

Disse fornemmelser er nemlig dukket op jævnligt, lige siden jeg blev diagnosticeret med sygdommen. Så der er på ingen måde noget nyt fænomen, som er optrådt på det seneste. De første gange jeg oplevede det, skete det ofte om eftermiddagen og som regel efter aftensmad. Symptomerne blev stærkere, hvis jeg var i gang med en eller anden form for aktivitet. Som kunne være noget så simpelt som f.eks. at støvsuge eller handle.

LÆS OGSÅ: Er det muligt at blive udbrændt af diabetes?

Juster måltidsrytmen

Kort sagt kunne jeg få følingssymptomer, bare jeg stod oprejst. Jeg husker, at det var virkelig ubehageligt. Og det betød, at jeg ofte var bange for at foretage mig noget som helst efter at have spist dagens største måltid. Så jeg forbandt alle former for aktivitet efter aftensmaden med ubehagelige symptomer på føling. For mig udartede det sig til den ekstreme sult og de rystelser, man kan have ved lavt blodsukker. Selv om jeg lige havde spist.

Desuden resulterede det i, at jeg spiste mere lige efter aftensmaden. Indtil fornemmelsen af at have føling var væk. Dette endte stort set altid med dårlig samvittighed. Fordi jeg spiste langt mere, end jeg havde tænkt mig. Løsningen på dette problem blev for mig at spise “aftensmad” sent på dagen. Jeg byttede lidt om på måltiderne, så det største måltid blev indtaget sidst på dagen.

Om dette er optimalt, er ikke noget, jeg vil gå yderligere ind i her. Det virkede for mig. Og var på sin vis fornuftigt i forhold til, hvornår jeg var mest aktiv og sådan set havde mest brug for næring. Jeg tror mere på at justere måltidsrytmen efter, hvad der passer ind i ens egen hverdag. I stedet for at spise fastlagte måltider som morgenmad, frokost, aftensmad og natmad, bare fordi vi har lært, at det er normalt.

Med andre ord lykkedes det mig at fjerne en af de situationer, hvor jeg følte, at jeg havde lavt blodsukker uden at have det. Ved at justere på måltidsrytmen. Alligevel har der været en række andre tidspunkter på dagen, hvor det føles, som om jeg får lavt blodsukker. Uden at jeg egentlig er i nærheden af det. Det sker for eksempel ofte, hvis jeg er ude at gå. Der er en særlig tendens til, at det sker, hvis jeg ikke har spist så meget inden.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du glukagon – en tjekliste til pårørende

“Nu får jeg føling”

Ofte går jeg en tur på tom mave, hvor jeg lytter til en podcast eller musik for at finde ro og fred i sjælen. Midtvejs på en sådan gåtur får jeg ofte en fornemmelse af lavt blodsukker, og angsten melder sig hurtigt, fordi jeg hverken har druesukker, anden næring eller nødvendigt måleudstyr med mig.

Men mit blodsukker er ofte normalt, når jeg kommer tilbage, på trods af den fornemmelse, jeg gik med en stor del af turen. Her tror jeg simpelthen, der er psyken, der spiller ind. Nemlig frygten for at få føling, når jeg ved, at jeg ikke har nogen form for næring med mig. Det sker nemlig ofte, at jeg går en tur eller løber andre ærinder uden at have mit diabetesudstyr med mig. Så sikker er jeg på mig selv, at jeg tænker, at det nok skal gå. Uanset tror jeg, at frygten for at gå ned, når man er et stykke hjemmefra, forplanter sig i fornemmelsen af, at “nu får jeg føling”.

Gå ned med føling

For mig er det noget af det værste, jeg kan forestille mig. At gå en lang tur uden at have kulhydrater med mig, og så gå ned med føling. Og måtte slæbe sig pinefuldt hjemad, mens man drømmer om alverdens sukker. Løsningen er dybest set ret simpel: Det er bare at tage sit måleudstyr med sig. Jeg savner nok det at være rask, ikke at skulle tænke på blodsukker og antal kulhydrater, og derfor vælger jeg ofte at lade udstyret blive hjemme. For at flygte væk fra det at være kronisk syg i en times tid. Der er jo ind imellem besværligt, og det er dejligt at føle sig fri.

Det sidste, jeg vil nævne, som jeg tidligere har hørt og læst kan forklare grunden til, at man får følingssymptomer selv ved normalt blodsukker, er, hvis man har gået med højt langtidsblodsukker i en længere periode. Dette er i og for sig ret logisk, i betragtning af at kroppen kan have vænnet sig til at have et meget højt blodsukker. Og fungere nogenlunde med det.

LÆS OGSÅ: Brillerne fra helvede!

En akut fornemmelse af energimangel

Når blodsukkeret pludselig falder til det normale, sker der så at sige uden undtagelse det, at jeg genkender fornemmelsen af lavt blodsukker. Hvis jeg så måler mit blodsukker, viser det sig, at det alligevel ligger inden for et acceptabelt område. Det, jeg har fået at vide af tidligere diabetessygeplejersker, og som også giver mening ud fra, hvad jeg selv har oplevet, er, at blodsukkeret ofte falder meget hurtigt. Det kan give en akut fornemmelse af energimangel, hvilket igen kan forveksles med den førnævnte fornemmelse af at få føling.

Her har det været utroligt vigtigt for mig at måle blodsukkeret ofte, hvis jeg har mistanke om føling, samt at have kulhydrater i nærheden, hvis jeg skulle gå ned.

Fornemmelsen af at have føling uden egentlig at have det, er altså noget, jeg oplever ofte. Jeg har ikke et godt svar på, hvorfor det sker, men der er nok ingen tvivl om, at det kan være en kombination af frygt for lavt blodsukker, et blodsukker, der har været højt over flere dage (eller endnu længere), at jeg bare er sulten eller måske lidt ekstra træt.

Løsningen er jo egentlig meget enkel: Mål dit blodsukker ofte, og indtag mere næring, hvis du har brug for det. Dette er bare lettere sagt end gjort, synes jeg. Det er ikke altid let at spise flere kulhydrater, når du lige har spist et stort måltid, og det er besværligt med blodsukkermålinger, insulinkorrigering og overvejelser hele døgnet. Diabetes holder aldrig fri, men det vigtigste, vi kan gøre, er at gøre vores bedste for at lære vores egen krop at kende!

LÆS OGSÅ: Åh nej… Ikke føling i dag!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.