Hvad er symptomerne på diabetes?
Udgivet for første gang: 20.01.16 | Sidst redigeret: 08.11.20Man mener, at 200.000 danskere går rundt med uopdaget diabetes (i gamle dage kaldet sukkersyge). Men hvad er egentlig symptomerne på diabetes, og hvordan føles de? Det får du en forklaring på her. Husk, at det kan variere fra person til person, så tal med din læge, hvis du har mistanke om, at noget er galt, og du gerne vil være helt sikker.
1: Man bliver meget tørstig
“Udtalt tørst” er som regel det første på listen, når man søger efter symptomer på diabetes. Men hvad vil det egentlig sige? Folk, der får type 1-diabetes, bliver hurtigt opmærksomme på, at noget er galt, fordi de pludselig begynder at drikke utrolig meget. Vi taler mange, mange liter om dagen. Hos mennesker med type 2-diabetes vil det oftest ikke være lige så slemt. Noget af det skyldes, at type 2-diabetes (somme tider kaldet gammelmandssukkersyge) ofte rammer ældre mennesker, der i forvejen har nedsat tørst. Hvis du nogensinde har prøvet at få et gammelt menneske til at drikke et glas vand, ved du, hvor svært det kan være.
2: Man tisser mere
Når blodsukkeret stiger, som det er tilfældet ved diabetes, kommer sukkeret ikke ud i musklerne som det ellers er meningen, og det sukker trækker vand til sig. Det er ligesom, når man laver jordbærgrød. Hvis du hælder sukker over friske jordbær og lader det stå, er det slet ikke nødvendigt at hælde vand på, fordi sukkeret trækker vandet ud af jordbærrene. En menneskekrop består af 60 procent vand, så på den måde er vi ikke så forskellige fra jordbær. Kroppens eneste måde at komme af med det overskydende sukker er at tisse det ud, og i den proces bliver kroppen dehydreret, og derfor er man nødt til at drikke meget mere, end man plejer. Og hvor der er indtægter, er der udgifter, for at sige det lidt smart. Hos nogle bliver det så slemt, at man nærmest sidder med munden på vandhanen, mens man tisser.
3: Kløe
Det er især i skridtet og “fugtige” steder på kroppen som armhulerne, mellem tæerne, under brysterne og mellem eventuelle deller, at det begynder at klø. Det skyldes, at det overskydende sukker fra blodet aflejres ved urinrøret, når man tisser, og på huden, når man sveder. Svamp og bakterier elsker de søde rester, så de har gode betingelser for at formere sig. Og så begynder det at klø.
4: Sår har svært ved at hele
Når det klør, kommer man somme tider til at klø hul på huden, og så har svamp og infektioner for alvor en fest. Man ser det især på skinnebenene hos ældre mennesker uden så meget fedt på kroppen. Huden kan blive tynd som pergament, og så kommer de nemmere til at klø hul. De sår har meget svært ved at hele. Derfor er det vigtigt, at man holder huden fugtig og smidig med en god creme.
5: Kvalme og hovedpine
Når blodsukkeret stiger, kommer der ikke den nødvendige energi ud i musklerne og resten af kroppen. Men da hjernen lever af sukker, må kroppen så finde ud af en anden måde at “fodre” hjernen på. Defor begynder kroppen at forbrænde fedt og muskler for at lave de kulhydrater, som hjernen skal bruge for at fungere. I den kemiske proces, der sker i kroppen, dannes der syrerester i form af acetone. Kroppen kan kun komme af med syren gennem udånding eller ved at kaste op. Det er derfor, man kan få kvalme og hovedpine. Lidt ligesom hvis man sad og snusede ned i en flaske neglelakfjerner i lang tid.
6: Træthed
Som du kan læse i punkt 5, drænes kroppen for ressourcer, og det svarer lidt til, at brændstoftanken på en bil er utæt. Man hælder benzin på, men det nytter ikke noget. Så selv om man spiser og drikker, får kroppen ikke noget ud af det, og så bliver man meget træt. Mange med uopdaget type 2-diabetes tænker ikke synderligt over det, og slår det hen med, at man ikke er 25 år længere, og at det da er ok at tage en lur midt på dagen.
7: Føleforstyrrelser
Det er en typisk følge af at have haft type 2-diabetes i lang tid. Det skyldes, at der er kommet skader på nervesystemet, som så fører til nedsat følsomhed i fødder og hænder. Ligesom trætheden er det ofte ikke noget, man selv lægger mærke til, fordi det er noget, der “kommer snigende”, og noget, man vænner sig til. Føleforstyrrelser opstår i fødderne og hænderne, og det kan føles, som om fødderne sover. Nogle kan slet ikke mærke deres fødder, og foden føles som en klump for enden af benet. Man vil så heller ikke kunne mærke, om ens sko er for små, eller om der er en fold på strømpen, som gnaver. Det kan medføre sår på fødderne, som har meget svært ved at hele. Føleforstyrrelser kan også medføre dårlig balance, da man simpelthen ikke kan mærke, når man går.
8: Synsforstyrrelser
Mange oplever, at de har svært ved at ændre fokus, når de fx har siddet og læst og skal se noget på tv. Det skyldes ikke, at man er ved at miste synet, sådan som mange med diabetes naturligt nok frygter, men at øjet mister sin spændstighed. Det gør det på grund af den dehydrering, der sker i kroppen, når blodsukkeret stiger. Forestil dig, at du køber en bakke friske vindruer. De er saftige og fulde af spændstighed, men hvis du lader dem ligge et par dage i en skål i køkkenet, vil de blive bløde. Det er det samme, der sker med øjet. Ligesom med mange af de andre symptomer er det typisk noget, vi tilskriver alderen, og det er oplagt at gå til optikeren og få et par briller. Men start med at købe et par billige læsebriller på apoteket og få lægen til at teste, om du måske har diabetes uden at vide det. Så snart blodsukkerbalancen er oprettet, vil det kunne mærkes på synet.
Hvordan ved jeg, om jeg har diabetes?
Måske sidder du lige nu og synes, du har alle symptomerne på diabetes. Måske har du slet ingen symptomer. Ingen af delene siger særlig meget om, om du har diabetes eller ej. Mennesker med type 2-diabetes er som oftest fuldstændig symptomfrie, og derfor har Diabetesforeningen lavet denne test, hvor du kan måle din egen risiko. Se her. Men det allerbedste er naturligvis at gå til lægen og få det undersøgt. Lægen laver et lillebitte prik i fingeren eller øreflippen, og så kan man måle blodsukkeret gennem de seneste 6-8 uger og på den måde konstatere, om man har diabetes eller ej.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.