Hvor mange skridt du går dagligt er vigtigere for helbredet, end du tror. Selv kortvarig inaktivitet kan have en negativ indvirkning på helbredet, viser en ny undersøgelse. Den gode nyhed er, at der heller ikke skal så meget til for at forebygge; hvert eneste skridt tæller.

Vi sidder i bilen, og vi sidder på arbejde. Og når arbejdsdagen er ovre, går vi hjem og sætter os i sofaen. For rigtig mange er hverdagen præget af inaktivitet og stillesidden. Men hvad har dette egentlig at sige for vores helbred?

Dette var et emne, der blev taget op på den årlige diabeteskongres European Association for the Study of Diabetes (EASD) i Barcelona den 16.-20. september 2019.  Dr. Kelly Bowden Davies og hendes kolleger ved Newcastle University og University of Liverpool præsenterede deres nyeste forskning (eksternt link), som fremhæver de negative sundhedsmæssige effekter af fysisk inaktivitet og understreger vigtigheden af at holde sig fysisk aktiv.

Man ved, at en stillesiddende livsstil med lav fysisk aktivitet giver væsentlig øget risiko for metaboliske problemer som overvægt, insulinresistens, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men hvor store konsekvenserne har kun to ugers inaktivitet hos mennesker, der normalt er ret aktive?

Det var det spørgsmål, forskerne undersøgte. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om bivirkninger i form af metaboliske problemer ville begynde at forekomme hos tidligere aktive personer efter en periode på kun 14 dage med nedsat fysisk aktivitet.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver god sundhed en familieprioritet!

Selv to ugers inaktivitet forringer formen

Forskningsteamet rekrutterede en gruppe med almindeligt aktive personer. 18 kvinder og 10 mænd, der havde en gennemsnitsalder på 32 og et gennemsnitligt BMI inden for det område, der anses for at være normalvægt.

I de to inaktive uger gik hver enkelt deltager i gennemsnit 10.000 færre skridt om dagen, end de normalt gjorde, og tilbragte størstedelen af dagen stillesiddende.

Deltagernes metaboliske profil, kropssammensætning og kardiovaskulære funktion blev evalueret både før og efter de 14 dage med stillesiddende livsstil samt 14 dage efter, at de var vendt tilbage til deres oprindelige aktivitetsniveau.

Resultaterne viste, at både fedtprocent, taljemål, leverfedt, insulinfølsomhed, kardiovaskulær funktion og respirationsevne blev påvirket negativt af 14 dage med lavere aktivitet. Men at alt var tilbage til normalen igen, to uger efter at det normale aktivitetsniveau var genoptaget.

LÆS OGSÅ: Sådan kan også du blive glad for fysisk aktivitet

Hvert eneste skridt tæller!

Mens denne undersøgelse viser, at kun to ugers stillesidden kan gøre formen dårligere, viser den også, at der ikke skal så meget til at forebygge. Du kan påvirke din egen form og sundhed ved blot at øge eller reducere, hvor meget du går hver dag.

Forskerne anbefaler, at når sundhedsmyndighederne rådgiver om folkesundhed, bør de derfor lægge vægt på, at selv kortvarig fysisk inaktivitet har en skadelig effekt. Og at helt almindelig aktivitet (som f.eks. at gå) kan være det eneste, der skal til for at opveje disse negative konsekvenser.

– Selv små ændringer i den fysiske aktivitet i hverdagen kan have en indvirkning på sundheden, positivt eller negativt. Folk bør opfordres til at øge deres fysiske aktivitetsniveau på en hvilken som helst måde. Ofte hører vi om “træningsbarrierer”, såsom manglende energi eller glæde. Men bare det at øge den daglige fysiske aktivitet kan have en positiv effekt. Eksempelvis kan man blot ændre det antal skridt, man går om dagen, konkluderer forskerne.

Nogle af de store forskelle mellem stillesiddende og aktive mennesker er indlysende, f.eks. længere levetid og et mere velfungerende hjerte. Selv det at gå ture regelmæssigt kan give dig gode sundhedsmæssige fordele, og hvert enkelt skridt tæller!

LÆS OGSÅ: Fik type 1-diabetes: – Jeg skulle blive den sejeste af dem alle

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.