Det er naturligvis utroligt hårdt at leve med kronisk træthed, men hvordan håndterer man det bedst?

Efter at være blevet diagnosticeret med kronisk træthedssyndrom for et stykke tid siden, fandt jeg efter lidt research ud af, at det faktisk kan hænge sammen med diabetes. Jeg hørte flere mennesker med diabetes nævne de samme symptomer, som jeg har haft, dvs. træthed, udmattelse og dårlig almentilstand. Der er også en række undersøgelser, der beskæftiger sig med diabetes og kronisk træthedssyndrom, så der er ingen tvivl om, at det faktisk er et problem.

Begyndte med diabetes

Som jeg har skrevet om i tidligere indlæg, begyndte min kroniske træthed med diabetes. Derefter er det blevet værre på grund af mit langvarige anstrengte forhold til mad og træning. Jeg ved, at hverken diabetes eller overtræning og underspisning er de konkrete årsager til problemet. Men at det derimod er det hele og ikke mindst den psykiske belastning ved at leve med en kronisk sygdom.  Med andre ord er det ikke sådan, at jeg bare kan fjerne en eller flere af disse årsager og så forvente at få samme energi, som før jeg fik diabetes.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der er årsagen til, at man udvikler kronisk træthed i kombination med diabetes. Hvorfor er dette fænomen velkendt? Og hvem har størst risiko for at udvikle det? Men det er nu sådan, at man må acceptere, at man har fået denne diagnose. Netop det synes jeg er vanskeligt. At acceptere det. Selve diabetessygdommen føles som én stor accept af noget, der er meget uretfærdigt.

Når man derudover må kæmpe med andre diagnoser som følge af den kroniske sygdom, bliver tærsklen for, hvor meget man skal acceptere, egentlig bare højere og højere. Det er ikke så underligt, at man bliver træt. Man bliver træt af at have diabetes hængende over sig døgnet rundt. Man bliver træt af at få en af de mange andre følgesygdomme, der kan følge med. Og man bliver under alle omstændigheder træt, når en af disse følgesygdomme er udmattelse, der ikke går væk efter normal hvile.

LÆS OGSÅ: En hyldest til dig med diabetes!

Små pauser i hverdagen

Når man først har lært at acceptere, at energiniveauet er lavere, end man ville ønske, begynder det svære arbejde med at tilpasse hverdagen efter dagsformen. Sådan er det i bund og grund for alle. Men for mennesker med kronisk træthed er det ikke nødvendigvis sådan, at energien vender tilbage, hvis man bare tager den lidt med ro, spiser nok, sover godt og satser på, at alting bliver bedre i morgen. Udmattelsen er der uanset, og man må lære at leve med den.

Der er mange strategier for, hvordan man skal holde til alle ens gøremål, når man har denne lidelse. En strategi, der har forbedret mit liv, er at lægge små pauser ind, når det er muligt. Hvis jeg har 5, 10 eller 15 minutter til overs, benytter jeg lejligheden til at sætte mig eller lægge mig ned, lukke øjnene og bare trække vejret. Ganske enkelt hvile, når det er muligt. Igen skal det siges, at det ikke er sådan, at trætheden er væk efter en lille pause. Men det letter i det mindste lidt på mine symptomer. I øvrigt er det vigtigt at øve sig i at koble helt af i disse øjeblikke. Tidligere plejede jeg at sætte mig ned med mobilen for at læse nyhederne. Men det gik op for mig, at jeg bare sad og scrollede, hvilket stressede mit nervesystem endnu mere.

De berømte små pauser er ikke nødvendigvis så nemme at få tid til, hvis man skal passe familien, har fuldtidsarbejde, går i skole eller skal deltage i sociale aktiviteter. Her tænker jeg, at kommunikation er utroligt vigtigt. Man skal være åben om, at man kæmper med kronisk træthed og simpelthen har brug for en pause en gang imellem for overhovedet at fungere. Det handler først og fremmest om at få det så godt som muligt og ikke stræbe efter at være perfekt.

Alle har individuelle behov

Vi har alle, både kronisk syge og raske, individuelle behov for at kunne leve et godt liv. Derfor ser jeg ingen grund til ikke at fortælle familie, venner, arbejdsgiver eller undervisere, at man af og til har brug for en pause. Kronisk træthed og udbrændthed er et fænomen, man heldigvis er blevet mere opmærksom på i de senere år. Trætheden skyldes i høj grad, at vi lever et liv, hvor vi hele tiden skal være på. Det gælder om at være lidt smart og sætte farten ned, hvor det er muligt. Så man undgår at brænde helt ud.

LÆS OGSÅ: Jeg kan blive ufatteligt træt af livet med diabetes

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.