Hvorfor vælger jeg pen frem for pumpe?
Udgivet for første gang: 07.01.21 | Sidst redigeret: 14.01.21
Da jeg fik diabetes i 2006, blev jeg ikke spurgt, om jeg ville have pumpe eller pen. Det var insulinpen, der blev anvendt dengang. Men jeg er blevet stillet spørgsmålet mange gange i de seneste år, og svaret er altid det samme …
Skrevet af Kristi Herje Haga
Ingen af dem, jeg kender, som har haft diabetes i årevis, bruger pen. Alle bruger en pumpe! Jeg føler mig næsten unormal, når jeg tager frem min insulinpen, når vi er ude at spise. Alle andre trykker bare på deres pumper og spiser videre. Jeg er nødt til at trække bukserne ned eller løfte i nederdelen og skjule mig, hvis nederdelen er lidt for kort!
Så hvorfor vælger jeg pen frem for pumpe? Hvorfor har jeg ikke sagt ja til at prøve en pumpe? Og vil jeg nogensinde prøve det?
Pen eller pumpe – kontrol og frygt
Den vigtigste årsag til, at jeg ikke har prøvet en pumpe, er, at jeg føler, at jeg har helt styr på insulinpennen. Jeg ved, at den dosis jeg indstiller, er korrekt, og jeg har fuld kontrol. Så ved jeg, at insulinen er i kroppen, og hvor længe den er der i forhold til, om det er en basal- eller bolusdosis.
Havde jeg haft en pumpe, ville jeg være bange for at tage fejl og få en forkert dosis. Eller endnu værre: at den ville falde ud. Det ved jeg er sket for flere, og så har man kun kort tid til at få den på plads eller finde insulinpennen.
Bare tanken om, at noget sådant kan ske, får mig til at insistere på insulinpen. Og det til trods for, at jeg aldrig har hørt, at det er gået galt for nogen, hvis pumpen er faldet af kortvarigt. Hvis det sker om natten, bipper den, så man vågner. Ikke desto mindre føler jeg, at jeg ville miste kontrollen med en pumpe.
LÆS OGSÅ: 5 gode tips til at sænke langtidsblodsukkeret
Pumpen er mere synlig
En pumpe ses tydeligt på kroppen, selvom de nyeste trådløse modeller er ret små. Jeg har CGM, så der er ingen tvivl om, at jeg har diabetes og en synlig dims på kroppen. Men jeg er ikke ret glad for den grå “boks” på kroppen, selvom jeg er helt afhængig af den. Efter at jeg har fået den, har jeg fået et nyt liv, hvor jeg ikke frygter at få for lavt blodsukker. Der er ikke noget alternativ.
Men i forhold til pumpen er der et godt alternativ, der ikke hænger på kroppen, nemlig insulinpennen. Der er mere styr på det, når man tager insulin med en pen end med en pumpe, og for det meste formår jeg at stikke mig på en diskret måde, også selvom jeg har siddet i metroen i myldretiden og trukket blusen op og for at stikke mig. Skal man, så skal man.
LÆS OGSÅ: Accu-Chek Solo mikropumpesystem tager patch-pumpen til det næste niveau
Håber, at fremtiden byder på ny teknologi
Mit håb er, at der kommer en lille dims, som indeholder både pumpe og CGM, og som måske kan skjules under huden? Så vil jeg kraftigt overveje pumpen. Jeg har en hel del stikmærker både på lår og mave, og det er ikke pænt.
Med en pumpe sidder insulinen på kroppen, og man behøver ikke tænke på, om man har pen og kanyler med sig, hver gang man skal noget. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har glemt en af delene …. men det har altid ordnet sig på en eller anden måde. Jeg tror, at en form for pumpe er fremtiden, og der kommer hele tiden forbedrede udgaver både med hensyn til teknologi og design.
De sidste to år har jeg deltaget i diabetesmesser i udlandet, og der sker en masse spændende, som en dag kan gøre det endnu nemmere for os at leve med type 1-diabetes.
Hvad foretrækker du, pen eller pumpe?
Læs mere om vores Accu-Chek-produkter her.
Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.
