En hvid rund “dims” på armen er det eneste synlige bevis på, at jeg har diabetes. Jeg plejede at skjule den, men nu bærer jeg den med stolthed.

Det tog mig mange år at acceptere, at jeg har type 1-diabetes. Ikke fordi jeg skammede mig, men fordi jeg ikke ville være til gene, og fordi jeg ikke ønskede, at andres forudindtagethed og uvidenhed om “sukkersygen” skulle påvirke deres syn på mig. Jeg tog sprøjter og målte blodsukkeret i det skjulte. Fik jeg insulinføling, mens der var andre til stede, ville jeg hellere spise ude på toilettet, så ingen så mig.

Annonce

Da jeg fik en kontinuerlig blodsukkermåler (CGM), var det vigtigt for mig at placere den et sted på kroppen, hvor den ikke var synlig. Om sommeren var det svært, og jeg troede, at alle kiggede på mig, når jeg lå på stranden i bikini. Heldigvis er jeg kommet længere i dag. Ja, CGM er et synligt bevis på, at jeg er kronisk syg. Men også et bevis på, at jeg tager ansvar for min sygdom, og at der er hjælpemidler, der gør, at jeg kan leve godt med diabetes.

Hjælpemidlerne er bedre

Jeg er selvfølgelig blevet ældre, og der er andre ting i livet, der er både større og vigtigere end min diabetes. Alle har noget, de kæmper med, og udfordringer, der er både synlige og usynlige. Og at jeg får spørgsmål om den “dims”, jeg har på armen, kan være en indgang til at tale om diabetes og forklare, hvordan det er muligt at have et godt liv på trods af sygdommen.

Her er de yngre generationer mere åbne og forstående, da ældre mennesker kan være farvede af, hvordan man førhen så på type 1-diabetes. Dengang var hjælpemidlerne dårligere og behandlingen mere kompliceret. Jeg husker endda de skrækhistorier, jeg fik fortalt, da jeg fik diabetes for 16 år siden. Nu hører jeg sjældent om dem, og jeg tror, det skyldes, at hjælpemidlerne er bedre.

LÆS OGSÅ: På dårlige dage skal vi huske på de gode

Med CGM på catwalken

Modellen Lila Moss vakte opsigt, da hun sidste år havde sin insulinpumpe på, da hun gik på catwalken. Hun er en af verdens største modeller og datter af supermodellen Kate Moss. Hun fik en masse positiv opmærksomhed for at bære den så synligt, og mennesker over hele verden med type 1-diabetes roste hende for hendes åbenhed.

LÆS OGSÅ: Er du pårørende til en person med diabetes? Disse råd kan redde liv!

Disney viser vej

I år udkom verdens første tegnefilm, hvor to af figurerne slet har type 1-diabetes. Den ene har en insulinpumpe, og den anden har en sensor. Diabetes er ikke et emne i filmen, men ved at have figurer med, der har diabetes, uden at der gøres noget væsen ud af det, viser Disney, at børn med diabetes er ligesom andre børn.

Fællesskab

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere tryg ved min diabetes og ved, hvilken rolle den skal spille i mit liv. Jeg har fået et stort og godt netværk med andre, der har diabetes, og det har også hjulpet i forhold til trygheden ved min egen sygdom. Jeg er frivillig i Diabetesforbundet i Norge og taler med andre, der har større udfordringer, end jeg har. Selvfølgelig har jeg dårlige dage, hvor jeg er dødtræt af sygdommen, men jeg ved, at det kun er mig selv, der kan vende tankerne og forsøge at fokusere på alt det, der er positivt i livet. Vi er trods alt heldige, fordi vi lever med diabetes i dag og ikke for halvtreds år siden.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver god sundhed en familieprioritet!

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce