Forfatter: Nina Husø

Annonce

Nina Husø fik diabetes 1,5 (LADA) I 2013. Hun ønsker at fortælle hvordan hun har taklet at få diagnosen, og hvad hun har gjort for at hun i dag føler sig 100 % frisk og sjældent tænker på, at hun engang var syg.

LADA kom snigende, og utroligt nok var sygdomsforløbet startet et par år før jeg blev opmærksom på det. Jeg stødte på nogle testresultater fra oktober 2011, hvilket viste at jeg havde et blodsukkerniveau på 7.

Jeg fik aldrig nogen tilbagemelding fra lægen om dette. Det kan være fordi, de troede, at jeg netop havde spist, men jeg tror, at jeg nok allerede dengang var i gang med at udvikle sygdommen. Jeg har lidt selvproduktion igen, men ikke meget. Da jeg målte min C-peptid sidst i april, viste den 187.

Hentet af ambulancen i Julen

Jeg fejrede sidste jul hjemme hos min familie i Tøndelag, hvor jeg oprindeligt er fra. 29. december blev jeg hentet af ambulancen. Jeg var meget dehydreret og havde et blodsukker på 36.

I et par uger havde jeg følt mig svag og træt, var gået ned i vægt og var konstant tørstig. Jeg kender ingen med diabetes og vidste derfor heller ingenting om sygdommen. Diabetes var derfor ikke i mine tanker i det hele taget. Jeg troede, jeg var træt fordi jeg dyrkede meget motion og havde travlt på arbejdet. Derudover har jeg altid gået meget op i min kost, jeg praktiserer yoga og er meget aktiv. Jeg har aldrig været syg, og det var meget uforståeligt for mig at få sådan en diagnose. Når jeg tænker tilbage ser jeg, at jeg havde alle symptomerne for diabetes.

Allerede på syghuset bestemte jeg mig for, at jeg skulle blive frisk, og at dette ikke skulle stoppe mig. Efter 10 dage blev jeg skrevet ud med en recept på alt, hvad jeg havde brug for: Insulin, måleapparat og andet udstyr.

Fulgte bogen

De to første måneder fulgte jeg de råd, jeg fik fra sundhedspersonalet. Jeg var bange og vidste meget lidt om sygdommen. Jeg fik besked på, at jeg var nødt til at prøve mig frem, da alle patienter er forskellige og oplever sygdommen forskelligt, så det var svært for dem at sige noget om hvordan jeg ville opleve min diabetes. Jeg spiste ofte, målte ofte, og tog insulin før hver måltid, udover morgen og aften. Jeg skrev ned alt hvad jeg spiste, og førte dagbog på alle mine målinger. Jeg var forsigtig med kulhydrater, men spiste lidt brød, frugt og bælgfrugter.

”Jeg bor alene og hvad hvis blodsukkeret blev så lavt, at jeg ikke vågnede?”

I begyndelsen svingede mit blodsukker meget, hvilket jeg oplevede som ubehageligt. Jeg følte det meget hurtigt på min krop, da det blev for lavt eller for højt. Jeg følte, at jeg mistede kontrollen over min krop og kunne ikke genkende mig selv. Jeg havde ubehagelige oplevelser med min følelsessans om natten, der gjorde mig angst for at sove. Jeg bor alene, og hvad hvis blodsukkeret blev så lavt, at jeg ikke vågnede?

Flere nætter, især de dage jeg arbejdede, satte jeg vækkeuret på til klokken 2, så jeg kunne vågne op og mærke hvordan jeg havde det. Jeg havde altid et glas juice på sengebordet, og ellers druesaft og chokolade i alle tasker og jakker.

Jeg var utrolig træt og ret frustreret i perioder. Jeg følte, at jeg ikke kunne være impulsiv mere, fordi jeg altid havde planlagt alt i forhold til mad og blodsukker. Efter en meget ubehagelig oplevelse på et indkøbscenter, hvor jeg knap husker, hvordan jeg kom hjem, tænkte jeg, at sådan ville jeg ikke have det mere. Jeg begyndte at kigge lidt rundt på nettet for at finde ud af, hvordan jeg kunne forbedre min situation. Jeg har fået fortalt, at dette er en livstruende sygdom, og jeg er kun nået halvvejs i livet.

Ændret kost

Jeg var midt i en diæt vejlednings undersøgelse, da jeg blev syg og ved heldigvis en del om hvordan det mad vi spiser påvirker vores krop. Jeg ved, at kulhydrater påvirker blodsukkeret, men jeg indså, at jeg var nødt til at være endnu mere forsigtig, end jeg indtil nu havde været. Jeg kom på tværs af flere sider om LCHF (lavt carb højt fedtindhold). Jeg fandt også andre med diabetes, der havde gode erfaringer med denne kost, og besluttede at prøve det.

Fra den dag jeg ændrede min kost har jeg aldrig haft problemer med min følelsessans. Jeg har nu et godt og stabilt blodsukker, og sidst jeg var hos lægen, sagde han, at det eneste bevis på, at jeg er diabetiker, er min lave insulinproduktion. Ellers er alt normalt, og alle prøver er fine.

Jeg tager i dag meget lidt insulin, kun 4 enheder hver morgen. Dette er selvfølgelig også fordi jeg har selvproduktion igen, men da jeg kom ud af hospitalet var jeg oppe på 32 enheder om dagen. Så det handler nok også meget om kosten.

Tømte skabene

Jeg tømte skabene for alt det mad, jeg ikke skulle have, og læste alt, hvad jeg fandt om lav carb og diabetes. Nu spiser jeg slet ikke korn, da det giver en stor indvirkning på blodsukkeret (efterfølgende har jeg også vist glutenintolerans). Jeg holder mig helt fra frugt, men spiser sommetider nogle bær, nødder og frø. Jeg spiser heller ikke bælgfrugter, og passer på grøntsager, der vokser under jorden. Jeg spiser meget fedt, for det meste altid økologisk. Kød fra græsklædte dyr har en god fedtsyremasse og giver en masse god ernæring til kroppen. Jeg spiser masser af grøntsager, kokos og fede mejeriprodukter som ost og fløde.

Jeg kan heldigvis godt tåle mælkeprodukter, men jeg er forsigtig med mælk, da den har for meget sukker og påvirker blodsukkeret. Jeg har aldrig været fan af lette produkter. Jeg voksede op med en mor, der lavede alt mad fra bunden, og hvor der altid var mejeriprodukter i skabet. Jeg spiser rene naturlige ingredienser og mad, der holder mig mæt i lang tid. Jeg spiser ikke mere end tre måltider om dagen, spiser når jeg er sulten og stopper når jeg er mæt. Ved at tilføje nok rigtig fedt til kosten, behøver jeg ikke en snack mellem måltiderne.

Chokerende holdninger

Jeg synes, det er ret simpelt; De, der er allergiske over for kat/hund, må holde sig væk, for ikke at blive syge. Min krop tolererer ikke kulhydrater, jeg må holde mig fra det, for ikke at blive syg.

”Hun sagde også, at det sandsynligvis ville have været ”døden” for mange at leve som jeg gør”

Jeg spurgte sygeplejersken, hvorfor diabetikere ikke blev anbefalet en diæt, der er mere som min, da jeg har læst flere steder, at det var almindeligt tidligere. Hun svarede, at det var før, vi fik hurtigtvirkende insulin, og at det er vigtigt, at de fleste mennesker kan nyde et stykke kage eller en chokolade lejlighedsvis. Hun sagde også, at det sandsynligvis ville have været ”død” for mange at leve som jeg gør. Jeg synes, at denne holdning er chokerende, for det ser ud til, at det for det meste handler om at regulere blodsukker med insulin og ikke meget med kost.

Jeg er heldig, fordi jeg ved meget om min kost, og fordi jeg turde at prøve mig frem. Jeg er ikke bange for at spise fedt, da jeg ved, at generationerne før os har haft en masse fedt i deres kost. Hvad der er vigtigt, er at lytte til din egen krop. Den siger fra på mange måder, hvis den ikke er tilfreds, og den giver os feedback, når vi fodrer det ordenligt. Jeg tror også, at det har hjulpet mig meget, at jeg har tænkt meget positivt på sygdommen og, at jeg meget tidligt besluttede mig for at blive rask.

Det, vi tænker og føler, påvirker også vores krop. Jeg har oplevet, at stress både fysisk og psykisk, påvirker mit blodsukker, så det, at have det godt på alle mulige måder, gør at jeg holder mig sund og stærk. Derudover har jeg lært, at være fysisk aktiv påvirker positivt blodsukkeret. For mig handler det om mit eget helbred og det, at holde sig frisk. Jeg tænker, at jeg er den eneste, som har ansvaret for mit eget liv, og det er op til mig, hvordan jeg vil leve det. Jeg ønsker også at opretholde den egenproduktion jeg har i dag, og jeg kommer til at gøre alt jeg kan for at undgå alle senskader som jeg har læst så meget om. Det handler om livskvalitet og det at kunne følge sig tryg.

Tænker sjældent over sygdommen

Jeg tænker sjældent over, at jeg har diabetes. Den eneste forskel, før jeg blev syg, er at jeg i løbet af dagen måler mit blodsukker. Derudover skal jeg være ekstra opmærksom på, hvad jeg spiser. Dybest set er det okay, og alle forstår de valg, jeg skal tage, om jeg er inviteret til middag eller, jeg spiser ude.

Jeg er utrolig taknemlig for, at alt har gået godt, og at jeg i dag kan sige, at jeg føler mig 100 % sund.

Jeg håber, at dette indlæg kan inspirere andre. Jeg ved, at det kan være svært at foretage drastiske ændringer i din kost og daglige rutiner, men alt sker ikke samme dag. Hvis du forsøger dig frem et skridt af gangen, vil du hurtigt kende din krop og forstå hvad der er rigtigt for den. At gøre som din krop ønsker vil belønne dig. Vær positiv, beslut dig for at, du vil have det godt. Vi fortjener det alle sammen. Husk, at vi er mange med denne sygdom, og vi kan alle lære af hinanden.

Indholdet på denne hjemmeside er skrevet af og til et nordisk publikum, og kan derfor indeholde kilder, detaljer og information, der tager udgangspunkt i et andet land eller region end dit eget.

Annonce